Bønnens hemmeligheder 3: Brug dine åndelige våben

Guds Ord, som er Åndens sværd, og Jesu Kristi navn er vore våben, hvormed vi kan sejre.

Gud hører og svarer på bøn. Han vil også svare på din bøn. Gud satte ikke alle disse udsagn om bøn i Bibelen for at fylde pladsen ud. De er der for vor skyld. ’

Esajas 43:25-26, siger:

”Din misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen skyld, kommer ej dine synder i hu. Mind mig, lad vor sag gå til doms, regn op, så du kan få ret!” Læg mærke til, at Gud siger: ”Mind mig.” De, som er bønnekæmpere, har altid mindet Gud om hans løfter.

Charles Finney bad vækkelsen frem

Charles Finney, 1792-1875.

Charles Finney er måske det mest enestående udtryk for, hvad bøn betyder. Han er kendt for at være manden, som bad vækkelser frem. Han har haft de bedste resultater, og hans åndelige børn er de mest vedholdende siden apostelen Paulus. Det er almindelig kendt, at 85 procent af dem forblev i troen på Gud.

Også Moody var en stor evangelist, men kun omkring 50 procent forblev troende. Vi har haft en mægtig fornyelse de sidste halvtreds âr, men det er almindelig kendt, at ikke engang 50 procent af de nyomvendte er forblevet i troen. Finney havde størst succes, når det gælder frugten af hans tjeneste siden apostelen Paulus.

Hele byer blev berørt.

Eksempelvis læste jeg i Finneys selvbiografi, at i 1829 tog han til byen Rochester i staten New York og holdt et møde, hvor praktisk talt alle i byen blev frelst. Alle værtshuse lukkede. Der var ikke et sted i byen, hvor man kunne få noget at drikke. Byens eneste teater lukkede. Der var en sådan vækkelse, at da et cirkus kom til byen, så var der kun to tilskuere, så det måtte lukke. Alle var interesserede i Gud. Der var vækkelse. Folk interesserede sig ikke for noget andet.

Jeg læste om et andet møde, han holdt, dengang han endnu var presbyterianer. (En konservativ reformert kirke.) Han havde talt i femten minutter, da Guds kraft kom over ham. Omkring fire hundrede mennesker faldt fra deres sæder ned på gulvet. Og det i en presbyteriansk kirke!

Han vidste ikke noget om, hvad der var sket, men senere sagde han, at han havde erfaret, at de alle havde været syndere og var blevet frelst, dengang de faldt. Han bad om vækkelse. Han var en virkelig en bønnens mand. Han sagde, at han havde haft nogle oplevelser i bøn, som virkelig havde rystet ham.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han tilføjede, at han havde taget sig selv i at sige til Herren: ”Herre, du tror vel ikke, at vi ikke skal have vækkelse her, vel? Tror du, du vil kunne tilbageholde din velsignelse?” Han mindede Herren om hans løfter.

George Whitfield 1714-1770.

Prædikede, så de faldt ned fra træerne

George Whitfield kom over fra England og begyndte at prædike i gaderne. Han talte på en offentlig plads i Boston, Massachusetts. Når han begyndte at tale, klatrede folk op i træerne for at se, fordi der var så mange folk. Han opfordrede dem til at komme ned, for når Guds kraft kom, ville de falde ned fra træerne.

Smith Wigglesworth sagde, at Gud fryder sig, når hans børn tager sig den frihed i tro at sige: ”Gud, du har lovet det, så gør det.”
Det siger man i tro. Det stemmer overens med, hvad Gud siger, for der stod: ”Mind mig.” De mindede ham om, hvad han havde sagt. Hvis Gud ønsker, at vi skal minde ham, så lad os gøre det. Esajas 43:26 siger det.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hvor er du?

Vi ser i sandhed nøden overalt.
Mennesker dør uden Kristus.
De syge behøver helbredelse.
De svage behøver styrke.
Hvor er du?
Er du i hans vilje?
Gør du, hvad han ønsker du skal gøre?
Er dit liv ret for Gud?
Fordømmer dit hjerte dig?
Så få dit forhold i orden med ham nu. Det er godt, det ikke behøver at tage lang tid.

En åndelig kamp

Hvad end du beder om, kæmp dig til det i bøn. Det er ikke Gud, du udfordrer, men du kæmper imod dæmoner. Gud ønsker at sende dig svar. Det er åndelig krigsførelse mod mørkets hære. Bibelen siger i Efes. 6:12 ”For den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.”

Bøj dig for den Almægtige, og kæmp dig vej igennem dæmoners hære, som bare vil hindre din bøn. Vi har våben at bekæmpe djævelen med: Åndens sværd, som er Guds ord, og Jesu Kristi navn, er vore våben. Dæmonerne kan ikke gøre noget over for disse våben. Du kan besejre djævelen hver eneste gang. Bed, indtil du får sejr.

Hvis du beder for de syge, så gør krav på udfrielse i hans navn. Jesus sagde: ”I mit navn skal de lægge hænder på de syge, og de skal blive raske.” Læg hænderne på dem og gør krav på udfrielse i Jesu navn. Du har en fast grund at stå på.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Gud gav alt til Adam

Hvis det drejer sig om penge, så bed om, at de må blive givet fri. Gud gav Adam herredømmet over det hele. Så begik Adam forræderi og solgte ud til djævelen. Men Gud ske tak, at Jesus kom og vandt over djævelen. Han gav os ret til at bruge hans navn. Engang var jeg meget fattig og måtte arbejde hårdt.

Herren sagde, at jeg ikke skulle bede ham om penge, eftersom de allerede var hernede. Hvad end jeg måtte behøve eller ønske, skulle jeg blot gøre krav på. I sit Ord sagde han, at han ville, at hans børn skulle have del i landets fedme. Han sagde, at jeg skulle befale djævelen at holde fingrene fra mine penge.

Konkret bøn for sjæle

I den sidste kirke, jeg betjente, sagde jeg til menigheden, at de skulle komme torsdag aften og på et stykke papir skrive navnet på den person, som de allerhelst ønskede frelst. Det viste sig, at vejret den aften var rigtig dårligt med slud og sne. Alle blev rådet til at holde sig fra vejene. Alligevel kom der nitten mennesker. Jeg samlede navnene sammen, lagde dem i kollektkurven og blandede dem.

Så lod vi kurven gå rundt, og hver tog et navn. Jeg tog et, og sagde, at jeg ville bede om, at dette menneske måtte blive frelst ved den kommende møderække. Jeg bad dem om at høre godt efter, hvad jeg sagde, og være enige med mig i bønnen. Da jeg holdt op med at bede, løftede vi vore hænder og priste Gud for, at det menneske var frelst. Jeg sagde, at de ikke skulle bede for ham mere, for vi havde allerede afgjort den sag.

Hver eneste af dem, bortset fra to, blev frelst ved denne møderække. Og de to sidste blev frelst inden årets udgang. Jeg havde aldrig før i mit liv oplevet så gode resultater. Jeg var glad for, at bøn stadig virker. Når vi kommer i overensstemmelse med Guds Ord, kan det ikke fejle.

Vær enige i bøn

Jesus sagde: ”Hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal I få af min himmelske Fader” (Mattæus 18:19). Han sagde ikke, at de måske skulle få det, eller at der var en vis mulighed for, at de skulle få det. Han sagde, at hvis vi er enige om det, skal vi få.

Jeg mener ikke, at tingene bare skal komme til os som modne kirsebær, der falder ned fra træet, for man må stå fast. Man må også stå fast imod djævelen. På ethvert andet område i livet skal folk nok stå fast på deres rettigheder, og hvad der tilhører dem. De er villige til at gå glip af søvn og sætte al styrke ind.

Men når det drejer sig om åndelige ting, vender de sig om på den anden side, lukker øjnene og spiller død. Men vi må komme til sagen og finde ud af, hvor svaret er. Stå fast på Guds Ord og sig, at det må ske. Du vil finde ud af, at djævelen og dæmonerne må opgive deres modstand, og svaret vil komme. Stå fast, og Gud vil høre dig.

Se de kommende skyer i øjnene og sig: ”Jeg har den tillid til Gud, at det vil gå sådan, som det er sagt mig.”

Hvad Jesus mente…?

Prøv ikke at sætte begrænsninger. Lad os tage Jesus på hans ord. Der var en sort pige. Hendes præst blev ved med at sige: ”Sådan menes der ikke med det”, og ”Sådan skal det ikke forstås”.

Til sidst spurgte hun: ”Hvis Jesus ikke mente, hvad han sagde, hvorfor sagde han så ikke, hvad han mente?” Den tanke er ikke så tosset. Jeg tror på, at han sagde, hvad han mente, og at han mente, hvad han sagde. Alt hvad der behøves, er to mennesker, som er enige om at bede for noget.

Bibelen siger, at en enkelt kan slå tusinde på flugt, men to kan slå titusinde på flugt. To kan udrette ti gange så meget som én.

Med Ånden til hjælp

Se på Romerne 8:26. Der står: ”Ligeledes komme Ånden os til hjælp i vor magtesløshed; for hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.” Den græske tekst betyder ”med sukke, som ikke kan udtales i artikuleret tale.”
Verset her indbefatter også det at bede i tunger. Det stemmer overens med, hvad Paulus siger i 1. Korinterbrev 14:14:

”Taler jeg nemlig i tunger under min bøn, så beder min ånd, men min forstand bliver uden frugt.” En anden oversættelse siger ”…så beder min ånd ved Helligånden, som er i mig.” Man kan umuligt vide med sin naturlige forstand, hvordan man skal bede. Hvis jeg for eksempel beder for en eller anden, som jeg kender, om at Gud skal velsigne ham, vasker jeg bare min samvittighed og siger, at nu har jeg bedt for ham. Du kan sige, hvad du vil, men vi ved ikke, hvordan vi virkelig skal bede.

Pris ske Gud, at Ånden kommer os til hjælp i vor magtesløshed. Men det betyder ikke, at det er noget, som Helligånden gør uden om dig. Det ville gøre Helligånden ansvarlig for dit bønsliv, og det er han ikke, for Bibelen siger, at du selv er ansvarlig. Helligånden er ikke kommet for at bede dine bønner for dig, men han er kommet for at hjælpe dig i alle livets aspekter, også dit bønsliv.

Disse sukke udgår fra din ånd og undslipper dine læber. Det er Ånden, som kommer dig til hjælp. Der er noget, som kommer ud, men som ikke kan udtrykkes med ord. Disse sukke er inspireret af Helligånden, og de kommer indefra. Det sker ofte, når du beder på denne måde, at du går i forbøn for en anden. Det er Helligånden, som kommer mig til hjælp.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bede om. Så begynder jeg i Ånden, og jeg modtager åbenbaring om, hvad jeg skal bede om. Hvad enten du får en åbenbaring eller ej, så bed på den måde alligevel, fordi du ved, det er bibelsk. Du kan forøge din magt i bøn med hundrede procent ved at bede i Ånden og i tunger.

Teksten er forkortet fra ”Prayer Secrets”, som på dansk udkom som ”Bønnens hemmelighed” på Rhema Forlag i 1986. Hæftet er forlængst udsolgt.