Det umulige projekt

Kirkens enhed er, som Johannes Nissen ganske rammende siger det i denne essay-samling, økumeniens helt centrale anliggende.Bogen Bibel og økumeni søger at indkredse de forskellige udtryk, dels for denne enhed, dels for den mangfoldighed, der bl.a. viser sig i form af forskellige bibeltolknings-traditioner. Til belysning heraf er der citeret fra en lang række økumeniske dokumenter.
Villigheden til at lytte til andres forståelse af Bibelen er naturligvis vigtig, men den kan aldrig blive et argument for økumeni. Det er en bibelsk set dybt problematisk sag, at vranglære skal indgå i fællesskab med sandhed. Og det er jo økumeniens u-omgængelige konsekvens, om man vil være ved det eller ej.
Forfatteren forholder sig kun sjældent til de kritiske røster mod den økumeniske bevægelse – og da altid affærdigende, men indrømmer dog, at man „i de mest skeptiske situationer“ kan spørge sig selv:
„Er forståelse og kommunikation overhovedet mulig? Er ikke pluralismen og forskelligheden så stor, at de økumeniske tanker om „koinonia“ /dvs. fællesskab / og forsoning mellem kristne må betragtes som en illusion?“ (s. 210).
Dette synes at være en genklang af et lignende spørgsmål i II Kor. 6,14. Hvad fællesskab har lys med mørke? spørger apostelen og giver selv svaret: Intet.
Selvom der er spredte, interessante tanker rundt om i bogen, kan jeg på den baggrund desværre ikke give den „Udfordringen“s læsere min anbefaling med på rejsen. – Så langt rækker min rummelighed ganske enkelt ikke.

Johannes Nissen: Bibel og økumeni
Essays om enhed og mangfoldighed
233 sider • 198 kr. • Aros