Min far i sorg nedgør mig og skælder ud

Hej Poul Henning

Tak for samtale. Som beskrevet i telefonen er jeg i et stort dilemma. Jeg er begyndt at få søvnproblemer, mareridt og stresssymptomer. Jeg er igennem en sorg, idet jeg sidste år mistede min mor. Det var hårdt at passe hende i den sidste tid. Min far er naturligvis også i sorg. Jeg hjælper ham med at gøre rent og lave mad, idet han ikke er vant til det.

Desværre nedgør han mig og skælder mig ud. Jeg er meget ked af det og vred. Det tager hårdt på mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for han er jo også en god far. Han lever desværre et dobbeltliv. I kirken ved de ikke noget om hans afhængighed af pornografi. Det er svært for mig at påtale det. Jeg overvejer at flytte. Hvad synes du, at jeg skal gøre?

Mvh Den anonyme

Kære ven

Tak for samtale. Det er sandelig mange udfordringer på en gang. Vi har alle vores grænse. Din krop og psyke begynder tydeligvis at sige fra. Det er svært at sætte grænser overfor sin far, men det lyder som om, det er nødvendigt. Hvis du bliver på egen banehalvdel, kan al kommunikation i princippet lade sig gøre. Det sunde og ædle skal have vækst ikke det usunde og uædle. ”Vi formår ikke noget imod sandheden, men kun for den.”(2Kor.13:8)

De svære følelser er signalflag

Gud har givet os følelser. Du mærker, at du er ked af det og vred. Begge følelser er særligt knyttet til dit samvær med din far. De svære følelser er som signalflag. Et signalflag hejses op i masten for at fortælle, at noget er galt og skal tages hånd om. Du kan samtale med din far og inden da være i bøn til Gud.

Du kan indledningsvis sige, at du ikke vil afbrydes. Du kan fortælle, du naturligvis elsker ham, men at du som noget nyt kan mærke en stærk vrede imod ham. Du har tænkt over – What Would Jesus Do. Du kan mærke, at du ikke kan holde til hans nedgørende tale og alle hans forventninger om, at du skal være kok og tjenestepige.

Du kan fortælle ham om dine oplevelser i krop og psyke, og også at du har forståelse for, at I begge er i sorg over tabet af hustru og mor. Du kan sige, at du er nødt til at sætte grænser. Det kan ikke fortsætte. Du kan spørge ham om, hvilke følelser og tanker han har. Han kan meget vel blive truende og skræmmende.

Uoverlagte ord kan blive sagt. Han kan sidde fast i selvmedlidenhed. Han er tilsyneladende gået i stå foran en skærm med et forfærdeligt dårligt indhold.

Tøm hjerterne først

Når I begge har tømt jeres hjerte, kan I sammen se på løsninger. Han skulle også blive stille for WWJD. Til trods for kirkegang er hans dobbeltliv et tegn på, at han er kommet på afstand af den daglige vandring med Jesus. ”Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, og viser så meget større nåde”. Derfor hedder det: Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.”(Jak.4.5-6)

Han skulle bekende sin synd og tale med præsten i kirken om sit misbrug. Han skulle tage ansvar for sit eget liv og ikke reddes af sin datter. Jeg tænker, at du skal give ham en tid, hvor han må finde vej. Du kunne overveje at sige, at du ikke besøger eller kontakter ham den næste måned, men vil bede for ham. Du er midt i en åndelig kamp for Guds sunde værdier. ”For Gud har ikke givet os en fej ånd, men kraft, kærligheds og besindigheds ånd.” Må Gud give dig stor nåde i en svær situation.

Kærlig hilsen
Poul Henning