SUNDHED
Erotik, sex – og Gud

Når seksualitet frakobles kærlighed, mister man den dybe, sjælelige tilfredsstillelse og muligheden for Guds-mødet, påpeger psykolog Peter Damgaard-Hansen.At få seksualitet og kærlighed til at hænge sammen er en stor udfordring for alle. Lykkes det ikke, kan man havne med en skæv seksualitet og ødelagte forhold.

– I vores kultur er der lagt op til, at seksualitet er noget, der frit kan bruges – adskilt fra kærlighed. Man får udløsning, men ikke dyb tilfredsstillelse, siger psykolog Peter Damgaard-Hansen

Sex uden kærlighed er et stigende problem i en begær-styret tid, hvor mange har vænnet sig til at forbruge og få opfyldt alverdens små og store behov – også på det seksuelle område.
Den kristne psykolog Peter Damgaard-Hansen mener, at livet bliver særligt meningsfyldt, når vi stræber efter at nå det højeste ideal – og at det er godt at have den rette kurs for øje:
– De største seksuelle oplevelser får man, når man er i et dybt, hengivent kærlighedsforhold med den, man har sex med.
– Den største glæde er, når man får orgasme samtidig – derved opleves en dyb forening. Så bliver det noget andet og større – en enhedsoplevelse.En unik forening af krop, sind og sjæl. Det bliver et Gudsmøde. Vi bliver et billede på Gud… i seksualaktens højdepunkt. Og det er jo meningen med vores eksistens – ifølge skabelsesberetningen.
– En mandekrop giver ingen mening uden at blive set i relation til en kvinde. Og omvendt. De skal blive en enhed. Et ikon på treenigheden. Dér oplever vi den højeste selvrealisering, og det bliver klart, at seksualiteten derfor er hellig, siger han.

Som psykolog møder han mennesker, for hvem virkeligheden er meget langt fra idealet.
– Tidens jag efter materiel tilfredsstillelse og karriere bunder dybest set i manglende oplevelse af at være elsket i krop og sjæl. Folk, der har oplevet den glæde, som et dybt, intimt kærlighedsliv giver, søger ikke det, overfladiske erstatninger giver. Hvis sjælen søger andre veje, er det fordi den mangler en dyb bekræftelse af sit menneskeværd – mangler oplevelsen af, at man elsker hinanden. Af nærhed og intimitet, siger Peter Damgaard-Hansen.
I stedet for at forbedre forholdet begraver mange sig i alt for meget arbejde, sport eller mad eller havner i utroskab og sexafhængighed… eller noget af alt det andet, man kan foretage sig og flygte med i stedet for at arbejde med de svære følelser og gøre noget ved problemerne.
– I vores kultur er der ikke lagt op til de åndelige værdier. Mange føler, det er legalt med overfladisk sex – vænner sig til det og bliver afhængige af det. Men seksualitet uden kærlighed bliver nemt egoistisk. Jo tættere man er på orgasmen, jo mere glemmer man den anden, siger han.
Sex uden kærlighed bliver et rusmiddel, som man kan adsprede sig med, og dermed går man glip af helt enestående muligheder for at dykke dybere ned i kærlighedens mysterium – og lykke.
– Seksualitet er ikke blot et spørgsmål om artens overlevelse. Ud over dens formerende funktion har den også en forenende funktion.
Kærligheden i ægteskabet fuldbyrdes jo igennem seksualiteten, der knytter parterne tættere sammen psykologisk og åndeligt. En af seksualitetens vigtigste funktioner er at intensivere kærlighedsoplevelsen.

– Ofte presser manden på, fordi han gerne vil have sex og har glemt den forenende funktion. Han vil have sit eget behov tilfredsstillet og bliver egoistisk. Han vil bare have en udløsning for selv at kunne slappe af. Det mærker kvinden, og det strider imod hendes værdighed. Kvinder er ofte tættere på behovet for et møde mellem to hjerter i seksualakten, end manden er, mener psykologen.
Men kvinder kan til gengæld have brug for et service-eftersyn mht prioriteringer. Et godt kærlighedsliv kræver tid og rum. Det kan være en fordel af skrue ned for materielle goder, aktiviteter og adspredelser for at få tid til intimitet og seksualitet…sørge for nogle befordrende omstændigheder.

Egoisme er en af de største forhindringer for et godt kærlighedsliv.
– Hvis manden kun søger at få dækket sine egne behov, få sin egen lyst styret, føler kvinden sig tingsliggjort og kan blive vred og ukærlig. Kærlighed handler jo om, at vi gør det, der er godt for den anden, også selvom det går lidt ud over ens egne umiddelbare behov.
– Hvis begge parter kun tænker på deres egen seksuelle tilfredsstillelse og behov, bruger man bare hinanden. Hvis den ene så ikke får noget ud af det, bliver man skuffet. Seksualitet adskilt fra kærlighed er et rusmiddel, der bare kan nydes for egen skyld. Så er der ikke længere nogen moral for noget – og der er ikke noget, der ikke er tilladt.

– Ud fra en biologisk definition er seksualitet noget, der er dejligt og kan bruges, som vi vil. Men det kristne udgangspunkt med rod i skabelsesberetningen peger på, at seksualiteten har en dyb eksistentiel betydning. Seksualitet kan ikke adskilles fra meningen med at være menneske.
– Det har aldrig været meningen, at seksualitet skulle være adskilt fra kærligheden. Gud har skabt os i sit billede, og Gud er kærlighed. Det er meningen, at det skal være et udtryk for Guds mysterium – et billede på Gud. Man giver sig selv som gave til hinanden.
Adam og Eva var rene – havde Gud i sig – og elskede oprindeligt rent og uselvisk. Han får lyst til at give sig selv til hende, og begge har en anatomi, der gør det muligt for dem at give sig selv som gaver til hinanden. Gennem kroppen kommer Guds-mysteriet således til syne.Ved syndefaldet sagde de nej tak til Guds ånd og mistede derfor kærlighedens overordnede styring af drifterne. Adam kan ikke længere styre sin seksualitet rent. Begær overtrumfer kærligheden. Hun får nu trang til at skjule sig for Adams tingsliggørende blik på hende. De dækker sig for hinanden, og de skammer sig over deres begær, siger han.

Skyld, skam, begær og seksualitet kan være en stor udfordring. De mange skilsmisser vidner herom.
– Vi ved godt, at vi burde være mere uselviske og kærlige. Vi har et ekko i vores underbevidsthed om det rene, som vi var engang, og vi græmmes, når vi ikke kan leve op til det. Derfor må vi erkende vores svaghed og uformåen.. og bede om nådegaven til at kunne det. Når det mislykkes, så trøster Paulus: ”Når jeg er svag, så er jeg stærk”. Hvis man ikke kan vælge det rigtige, må man erkende det.
Jesus har tilgivet det hele. Han tog skammen på sig og har renset ud. Når vi fejler og bekender vores skyld, bliver vi frigjort fra skyld, siger Peter Damgaard Hansen, der er katolik.
Målet er at værdsætte den gave, som seksualiteten er. Vi må erkende, når den går i den forkerte retning og åbne os for hjælp ovenfra til at sætte os ud over de egoistiske tendenser i kærlighedslivet. Kristus kommer med Helligånden som en hjælp i dette projekt og tilgiver alle de fejl, som vi ikke kan undgå i vores ufuldkommenhed.

En uundværlig del af et godt forhold med velfungerende seksualitet er, at man tør være ærlige over for hinanden.
– Det er ok at sige ”jeg er flad – jeg trænger til at mærke, at du elsker mig”. Det er mere ærligt end at sige ”jeg elsker dig” i håb om at høre den anden sige det samme. Man prøver ofte at give det, man gerne vil ha’. Det er uærligt og manipulerende.
– Kærlighed handler også om at være ærlig og ikke kritisk. Mange mener, at man altid skal give og ikke have behov for at få. Det er sandt, at det er fint at give, når man har noget at give. Men nogle gange har man brug for at få, og så er det bedst at sige ”jeg har brug for at få fra dig” – og det virker! Hvis man ikke misbruger det og begynder at ”kræve”. For det åbner hjertet hos den anden, når man giver sin sårbarhed ærligt, siger han.

Når han rådgiver ægtepar, hvor den ene part helt er stået af på det seksuelle, handler det ofte om at nå frem til erkendelser:
– Jeg kigger nøje på, hvad der gør, at fx hun har mistet lysten til ham – og lukker af for det seksuelle.
Man kan ikke forvente, at kærligheden og seksualiteten er der hele tiden. I perioder er den der bare ikke. Bliver han vred og anklagende, når hun ikke vil, så elsker han heller ikke hende, og så er han (med)skyldig i, at kærligheden ikke fungerer.
– Vi har en noget fordrejet opfattelse af det at elske. De fleste går ind i forhold for at få – ikke for at give. Underforstået ”jeg vil gerne elske dig, så længe jeg får noget af dig”.
I forelskelsen føles det godt og dejligt. Man giver så længe, man modtager. Men hvis begge vedvarende udelukkende har forbrugstanke, er begge skyldige i ikke at elske – begge ansvarlige for, at kærligheden udebliver. Begge har givet efter for ukærlighed.

Kærlighed kan ikke tvinges. Hvis man vil elske, skal man være indstillet på, at nogle gange bliver det ikke gengældt – og så lider man. Kærlighed er, når du vil det bedste for den anden. Lad være med at gengælde den anden, når du lider. Kærlighed er tålmodig. Forelskelsen er meget smuk og spændende, men dybest set egocentreret og skal modnes for at blive til kærlighed.
– I vores kultur er der lagt op til, at seksualitet er noget, der frit kan bruges – adskilt fra kærlighed. Man får udløsning, men ikke dyb tilfredsstillelse. Men sjælen har også brug for orgasme. Som vi hører i alverdens sange, fx ”All of me, why not take all of me”. Når man er forelsket og føler, at man elsker, så ønsker man at gi’ alt, hele en selv med hud og hår.
– Seksualitet uden kærlighed mætter ikke sjælens dybeste behov. Så vil man hele tiden have mere sex, fordi man mangler noget. At bruge sex som rusmiddel er en begyndende afhængighed, siger psykologen.

– Seksualitet i affærer er ikke kærlighedsbetinget og rent. Undertrykt vrede i forhold til ægtefællen bliver ofte en drivkraft i den lidenskab, der præger utroskab, og der er skyld og skam med indover.
Skyld og skam kan endda knytte folk sammen. De kan være fælles om at have det dårligt med at gøre det og dermed være forenet i skam. Det kan give en ”kærlighedsrus”, men den bygger på svigt, løgne og uærlighed og kan derfor ikke tilfredsstille sjælens dybeste behov.
Utroskab er ikke godt på grund af den skyld, man går ind i det med.
– Hvis man fristes, er dialog med ægtefællen ekstra vigtig. Man må begynde med at erkende sin urenhed. Det er ok at sige ”jeg har mistet lysten til dig og føler mig fristet… dét er ikke en synd. Men at handle på det er en synd.
– Hvis man aldrig kan finde kærligheden sammen, og der opstår destruktive kræfter, kan man blive tvunget til separation for at beskytte sig selv.
Men hvis man går, bare fordi man i en periode har mistet lysten til hinanden, så må vi alle gå – så vil alle blive skilt.
For det meste kan par finde ud af det, hvis de kæmper og bliver sammen. Men ikke hvis de tyer til utroskab, porno eller prostitution. Det er også utroskab at dyrke fantasier om andre i tankerne. Og problemet er, at man dermed ”spreder” sine seksuelle kræfter og dermed helt naturligt svækker sin evne og mulighed for at komme i dybden – eller højden – med den, man har forpligtet sig til.
Det kræver trofasthed, tillid og team-arbejde at få et godt seksualliv – det er langt fra kun et spørgsmål om at ”finde den rigtige”, siger han.

Tilgivelse er uundværlig i kærlighed, men det er ikke altid, det lykkes. I sit arbejde som psykolog har Peter Damgaard-Hansen gennem årene oplevet lidt af hvert.
– For nylig havde jeg en klient, som havde været sex-afhængig i mange år, men endelig blev helbredt. Men så ville konen alligevel ikke tage ham tilbage og tilgive ham – nu hvor der ellers var grundlag for det.
– Hvis man vil leve efter princippet, at Jesus er med og tilbyder sin støtte fra korset uanset hvad, så kan alt det svære ende med at uddybe både det indbyrdes forhold og forholdet til Gud.
Men det kræver en stor indsats. Og det er vel rimeligt nok, når det nu engang er den højeste lykke, der står på spil, tilføjer han.

Konference om sex-afhængighed
Der er konference om seksuel afhængighed på Diakonhøjskolen i Århus den 1. oktober – arrangeret af foreningen Agape m.fl.
(Det var meningen, at Peter Damgaard-Hansen skulle have medvirket, men panelet er blevet indskrænket.)
På konferencen er der bl.a. fokus på, hvad der kan ligge bag, og hvad man kan gøre, når livet gør så ondt, at mennesker havner i sex-misbrug og med sår på sjælen.