Hvorfor må bøsser ikke fravælge deres livsstil?

Et tv-program på TLC med titlen ”My Husband’s Not Gay” (min mand er ikke bøsse) har vakt store protester. The Christian Post tager emnet op i et interview med McKrae Game, tidligere homofil, som nu hjælper andre mænd gennem terapi.

TLC-programmet satte fokus på fire mænd med homofile følelser, som på grund af deres mormonske tro vælger at leve i traditionelle ægteskaber.
En modstander af udsendelsen, der kalder sig Gay Christian, startede en online protest, der hurtigt fik 120.000 underskrifter. Gruppen håbede at få TLC til at droppe programmet.
Men hvorfor vækker det så stor forargelse, at mennesker ønsker at opgive deres homofile livsstil på grund af deres tro?

Den liberale guldkalv

En præst i Pennsylvania, Allan Edwards, har for nylig talt offentligt om sine egne ’forbudte følelser’. Han er gift, og ægteparret Edwards venter deres første barn.
– Jeg tror, at vi alle har typer af begær, som vi vælger ikke at leve ud, siger Edwards til nyhedskanalen NPR.
Hans synspunkt deles af den evangelisk kristne McKrae Game. Han har grundlagt organisationen Hope for Wholeness (Håb om helhed) og taler ud fra egne erfaringer om at blive sat fri fra homoseksualitet. Her fortæller han til Christian Post (CP) om sit liv og det kald, han har følt til at dele sin livshistorie.

CP: Hvorfor tror du, at der er så meget fokus på homofil orientering netop nu?
– TLC ringede ikke til mig eller andre, jeg kender, for at få os med i showet. Jeg mener, at disse mænd og deres hustruer gjorde deres bedste og viste integritet og ærede Gud. Men de står selvfølgelig i en gerningsbaseret religion, mens vi har en tro, der er baseret på nåde. Vi er ikke del af en religion. Det ville have set anderledes ud, hvis det havde handlet om kristne mænd med homofile følelser, men jeg ved ikke, hvorfor de gjorde det sådan.

Men Gud kan også arbejde gennem mormoner. Ingen af os ved vel helt, hvorfor det show kom nu. Men homoseksualitet er guldkalven i den liberale verden, som vi lever i, så hvis de homoseksuelle ikke ville brænde bygningen ned, tror jeg, at det kunne have været en god serie og ikke bare et show, som folk synes er interessant. Folk elsker at se det kontroversielle, og idag er den, der ønsker at leve for Gud og ikke praktiserer sin homoseksualitet, en kontroversiel person.

Kan homofili fravælges?

Hvad siger du til folk, der tvivler på, om du virkelig har forladt den homoseksuelle livsstil?
For det første har man ikke fundet noget videnskabeligt bevis på, at der er tale om noget medfødt. Jeg tror, at vi alle er født med forskellige personligheder, og at vi bliver født ind i familier med tendens til visse typer af synder. Men jeg tror ikke, at mit kød tvinger mig til noget. Det har bare tendenser i retning af en bestemt type af syndig opførsel.

Arv, miljø og påvirkelighed

– Jeg har før arbejdet som selvstændig anlægsgartner, og jeg har altid haft ansatte, der havde problemer med alkoholisme, tyveri eller narko. Når jeg snakkede med dem om det, ville de altid sige, at det havde noget med deres barndom at gøre.
Det forekom mig, at den eneste forskel mellem os var, hvordan vi reagerede på vores miljø. Jeg tror, det er vores selvopfattelse, vores påvirkelighed og reaktionen på vores omgivelser, der leder os i forskellige retninger.

det handler ikke nødvendigvis om arvelighed, men om selvopfattelse og påvirkelighed indenfor det fællesskab, man er i.

Jeg udviklede homofile følelser, mens de udviklede heterofile følelser og blev alkoholikere, tyve eller narkomaner. Jeg voksede ikke op med en kristen arv, men jeg kender mange med kristen baggrund, som alligevel blev homofile… det handler ikke nødvendigvis om arvelighed, men om selvopfattelse og påvirkelighed indenfor det fællesskab, man er i.
Jeg havde ikke et godt forhold til min far. Derimod syntes jeg, at min søster var helt fantastisk, så jeg gik i pigetøj fra jeg var 5-12. Jeg prøvede at finde ud af, hvem jeg var.
Jeg voksede fra den præ-pubertet, men det tog mig rigtig lang tid. Jeg vil endda sige, det varede, lige indtil jeg tog imod Jesus, og han begyndte at fortælle mig, hvem jeg var – og jeg læste Guds Ord, og det lærte mig, hvem jeg var.
Senere lærte jeg nogle troende mænd at kende, og da vi havde fortalt hinanden om vores liv, blev jeg klar over, at jeg har fået et kald fra Gud.

Uden Gud farer vi vild

Hele argumentet om at man skulle være født homoseksuel er en historie, der er opfundet af folk, der ikke vil se ærligt på deres eget liv i sammenligning med andres. De vil gerne bruge videnskaben, så de kan få en undskyldning for deres livsstil.
Men det handler ikke om at give vores forældre skylden … det er Gud, som kalder os ved navn og fortæller os, hvem vi er. Hvis vi er adskilt fra Gud, går vi i den forkerte retning.

Hvad vil du opnå ved at fortælle din historie?
– Gud ønsker, at jeg fortæller det. Det er ikke mit eget mål. Det er bedre at spørge, hvad det er, Gud vil opnå.
Det startede nogle måneder efter, at jeg havde overgivet mig til Kristus. Med den ene lille ting efter den anden fortalte Gud mig, at jeg skulle dele min historie, og at det ville hjælpe andre. Jeg har altid følt, at Gud tvinger mig til at være ærlig og åben. Men det nye er, at jeg skal skrive om det og blogge og dele det på de sociale medier. Men jeg deler det altid på samme måde, som hvis jeg havde talt om det i en kirke.

Nogle bliver forargede, og de kan ikke lide måden, jeg taler på. Jeg vidste ikke, at der fandtes tidligere homoseksuelle, da jeg selv forlod den livsstil. Jeg vidste bare, at jeg gik i den bedst mulige retning med mit liv. Jeg havde været i den livsstil i tre år, og jeg kunne ikke forestille mig, at jeg skulle blive gammel sammen med en anden mand. Jeg kunne heller ikke forestille mig, at jeg skulle være alene resten af mit liv. Selv om jeg voksede op i en meget dysfunktionel familie, opfattede jeg bare forholdet mellem en mand og en kvinde som en rigtig familie. Jeg har altid været autentisk, når jeg har med mennesker at gøre, understreger Game i interviewet med CP.