Hvor er de unge?

Afrikanske Hassan har i to måneder rejst rundt og talt med konfirmander om tro.
Men han savner, at unge er aktive i kirken ligesom i Nigeria, hvor den ene af faderens to koner forlod ham, da han blev kristen – det var for øvrigt Hassans mor…- Jeg synes, præsterne skulle gøre mere for at få de unge med i gudstjenesten. Der er alt for få unge i jeres kirker.

Hassans danske tolk og rejsefælle er Søren Krabbe, som for tiden er ansat i Sudanmissionen og Afrika-In-Touch. Han har tidligere været volontør for BDM i Tanzania og blev bare vild med Afrika

Det siger Hassan, som i to måneder har undervist konfirmander rundt om i Danmark om forholdene i Afrika.
– Hos os laver de unge altid noget. Måske synger de, eller de har et band, der spiller. Kvindernes og mændenes foreninger har også et indslag. Alle er med.
Men hos jer er det næsten kun præsten, der gør noget.
Jeg har spurgt konfirmander, hvorfor de ikke kommer i kirken. De siger, at de alligevel ikke kan forstå den måde, præsterne snakker på.
Hvis jeg var præst, ville jeg straks begynde at tale på en måde, så de forstod, hvor vigtigt det er at tro på Jesus, siger Hassan.
– Danskerne er „født kristne“, de skal bare vækkes. Og det kan præsterne bruge de unge til. Hos os skal muslimer og hedninger skifte religion!

Hassan rejser nu hjem til Nigeria igen, hvor han netop er blevet gift med en ung pige, som venter deres første barn.
Hassan glæder sig til at komme ned i varmen:
– Jeres klima er en udfordring, siger han og pakker den varme frakke om sig.
– Men I har et velordnet land med gode veje og I kører disciplineret i trafikken. Hos os er det helt anderledes.
Danskerne har behandlet mig godt. I er venlige. Folk i toget vil gerne snakke, når bare jeg selv begynder.

Hassans far og farbror var muslimer, men vogtede køer sammen med to kristne unge mænd. For at få tiden til at gå, fortalte de hinanden om, hvad deres religioner gik ud på.
Da de to muslimske brødre hørte om Jesus, besluttede de at blive kristne. De vidste fra Koranen, at Jesus var en stor profet, ja, at han endda var Messias. Nu troede de på ham.
Men det ville familien ikke acceptere. Bedstefaderen, der var høvding, bandt dem til et træ, og i flere dage fik de ingen mad. Hver morgen blev de spurgt, om de ville opgive troen. Når de sagde nej, fik de 12 slag på ryggen med en kæp.

Hassans far havde allerede dengang to koner, som begge blev taget fra ham.
De hed begge Hajara – som er et meget populært navn blandt muslimerne.
(Hajara er nemlig Hagar, som Abraham fik Ismael med, da hans egen kone Sara ikke kunne få børn. Ismael er arabernes – og muslimernes – stamfader, mens Saras søn Isak er jødernes.)
Hassans mor tog nu Hassan med hjem til bedsteforældrene og blev gift med en anden.

Hassans farbror gav op og er i dag Koran-lærer, men hemmeligt tror han på Jesus. Han har endda hjulpet med at oversætte Bibelen til deres sprog.
Hassans far holdt ud. Efter fem dage i regntiden løste hans mor ham, så han kunne flygte. Den anden kone, som ikke var Hassans mor, flygtede med ham og blev også kristen.
Da Hassans egen mor blev gift med en anden mand, var Hassan i vejen og fik lov at komme hjem til sin far igen.
Han blev senere sendt på en god skole og boede sammen med en missionærfamilie.
Han kom til universitetet i Lagos, men pga. uroligheder, måtte han vende tilbage til sin hjemegn. Han var bange for, at de „kristne“ i syd skulle slå ham ihjel, fordi han lignede folkene i nord…
Han blev nu uddannet til lærer og tog universitets-eksamen i administration.

En amerikansk missionær, Bob Wandersee, ansatte ham, men blev kort efter skudt af landevejsrøvere. Hassan måtte igen klare sig selv, men er nu ansat som koordinator for de fulanske kristne i Nigeria.
Der findes i dag omkring 2-3.000 tidl. muslimer blandt fulanerne, som er blevet kristne, mener Hassan.
– Men mange flere véd godt, at det med Jesus er sandheden. De tør bare ikke bryde ud af deres familier og landsbyer, for hvad skal de så leve af?
Vi kunne godt bruge nogle unge danske volontører til at lære unge kristne fulanere engelsk og at læse og skrive, foreslår Hassan.
– Vi kunne også bruge nogen, der lærte dem et håndværk, så de kan overleve, nu da familien har smidt dem ud.
Hassan selv besøgte sin mor, inden han rejste til Danmark. Hun er stadig muslim, men jeg ønskede at få hendes velsignelse, og den gav hun mig.
Vi har det godt sammen i dag, slutter Hassan smilende.