Galilæa på Jesu tid
Årsmøde i Selskab for Bibelsk ArkæologiPå lørdag den 3. maj holder Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) sit årsmøde på Menighedsfakultetet i Århus På festaftnen taler bibelarkæolog John Woodhead fra Edinburgh, som for få år siden ledede udgravningerne af kong Akabs by Jizreel. Hans emne er: The Archaeology of Galilee at the Time of Jesus. Det er sjældent, at bibelarkæologien for alvor rykker noget i vor forståelse af Bibelen. Men det er faktisk tilfældet med Galilæa på Jesu tid. Adskillige forhold i evangelierne, som Ny Testamente forskningen stillede sig skeptisk over for, har den arkæologiske udforskning af Galilæa været med til at sætte ind i et anderledes positivt lys.
John Woodhead, der er dansk gift, sidder i den internationale bestyrelse for Nazareth Village et projekt for en landsby som på Jesu tid, som SBA støtter. Det vil han også fortælle om.
Cand.theol. Bodil Skjøtt, Ølsted, sætter desuden fokus på: Vinpersen i arkæologisk og bibelsk lys, og formanden, lektor Carsten Vang (billedet) kommer med Nyt fra SBA.
Selskabet blev stiftet 1. april 1990 og har siden arbejdet med det dobbelte formål:
a) at støtte arkæologisk forskning i Israel og dets nabolande.
b) at formidle viden om Bibelen og bibelsk arkæologi til interesserede ikke-fagfolk. Det sker gennem bladet TEL, ved kurser m.v. og ved formidling af bibelsk-arkæologisk stof i medierne, for at fremme indlevelsen i de bibelske skrifter og forståelsen af deres baggrund