Kristne er troens folk
– Som kristne er vi kaldet til at overføre Guds virkelighed på virkeligheden omkring os. Uden gerninger er troen nemlig død, lød budskabet fra Apostolsk Kirkes landsleder og hans hustru sidste weekendApostolsk Kirke er netop nu i fuld gang med sit sommerstævne i Kolding. Allerede ved åbningsmødet lørdag aften blev linien lagt. Kirken, der startede som en vækkel-sesbevægelse for 74 år siden, må ikke miste jordforbindelsen. Guds rige er ikke blot henlagt til en fjern fremtid, men en virkelighed, der skal overføres på samfundet her og nu.
Kirkens forholdsvis unge landsleder Johannes Hansen startede med at chokere ved at sige: – Gud kan ikke velsigne dig mere, end han allerede har gjort i Kristus! Det er op til dig at gøre noget ved velsignelsen!
Og netop gøre var temaet, både for hans og hustruen Else Maries budskaber. Hun talte som den første kvindelige prædikant ved Sommerstævnet søndag formiddag om nødvendigheden af at gå ud i tro – ligesom Jesus inviterede Peter til at gå på vandet:
– Det er ikke inde i båden, tingene sker; ikke inde i menigheden. Det er ude på bølgerne sammen med Jesus. Stævnets motto er: Menigheden, verdens håb. Men hvordan skal verden opdage, hvad vi har, hvis vi klemmer os sammen inde i båden?
– Der er ingen, der skubber os ud over kanten. Jesus kalder os. Og så er det op til os, om vi vil tage skridtet ud i tro!
– Men hvis andre vover sig ud på bølgerne og ligesom Peter synker i efter nogle få skridt, så sidder vi ofte tilbage i båden og kritiserer dem. Tænkte vi det ikke nok! Men når det så bliver vores tur til at gøre noget konkret for Gud, så er vi totalt handlingslammede.
Problemet er, at vi har mistet fokus. Vi ser enten på bølgerne eller på hinanden. Vi glemmer at se på Jesus.
– Men som kristne er vi først og fremmest troens folk. Vi må ikke glemme, at vi har en Gud, der siger: Skulle noget være mig for underfuldt? Vi må ikke gå i stå og miste modet på grund af omstændighederne.
Et særligt ord lød til de ældre i kirken, som måske havde nogle drømme, et kald eller fået nogle profetiske ord, da de var unge, men som aldrig fik gjort noget ved det.
– Det er ikke for sent, lød det både fra Johannes og Else Marie Hansen. Der er stadig mange behov, både hjemme og ude. Er du pensioneret tømrer el. lign. kan du stadig nå at hjælpe til på missionsmarken!
Johannes Hansen gav lørdag aften nogle klare vink om, hvad kristne kan gøre for at få Guds rige, Guds virkelighed, til at bryde igennem i det omgivende samfund.
– Vi kan først og fremmest bede. Beder vi den bøn, som Jesus lærte os: Komme dit Rige, ske din vilje, så vil der ske noget. Vi kan bede konkret for vor familie, vore venner, vor by. Det vil forandre atmosfæren.
– Dernæst kan vi handle på Guds ord. Bibelen viser os en anderledes livsstil. Når vi lever kristenlivet ud, baner vi vej for Guds rige.
– Og så kan vi tale. Vi synes måske, der er masser af ord i Guds rige. Men med tale mener jeg, at vi skal tale, som Guds ord taler. I Guds ord ligger der autoritet over synd, sygdom og elendighed.
– Jeg har lavet et studie i evangelierne og i Apostlenes Gerninger. Ikke et eneste sted, står der, at de bad for syge. Hvorfor har vi så travlt med at bede for syge i dag? De talte til den syge: Rejs dig op! Vær helbredt! Det er ord, talte med guddommelig autoritet, der overfører Guds rige, Guds virkelighed, på den virkelighed, vi ser omkring os.
Der var omkring 800 deltagere ved hvert af de to møder, og lørdag aften kom ca. halvdelen frem til platformen for at indvi sig til tjeneste for Gud. Nogle til forbønstjenesten, andre til at handle på det kald, de havde fået fra Gud, og en tredje gruppe for at modtage Helligåndens udrustning til helbredelse og mirakler.
Derefter bad Johannes Hansen alle syge om at stille sig bagerst i salen. Gå nu ned, læg hænderne på de syge og vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, formanede han gruppen, der havde en længsel efter et mirakuløst liv.
– Er der flere syge i salen? spurgte han ud over forsamlingen. Jeg tror, vi er løbet tør for syge! Sagde han, da der viste sig at være langt flere forbedere end syge
Apostolsk Kirkes sommerstævne kom godt fra start, og ægteparrets kærlige udfordringer blev modtaget af den brogede forsamling af unge og gamle. I løbet af ugen skulle så seminarer, kaldet streams, give mere kød på benene og udruste de kristne til at udbrede Guds virkelighed i dagligdagen derhjemme.
