Ungdomsfestival i Prag
Næsten 8000 unge fra hele Europa kom til Prag for at deltage i ungdomsfestival3.-9. august var knap 8000 unge samlet til YMCAs (KFUM og KFUK) ungdomsfestival, YU, i Letna Park i Prag. Festivalen var arrangeret af EAY, European Alliance of YMCA, som i anledningen af deres 30 års fødselsdag afholdt denne kæmpe fødselsdagsfest.
Temaet for festivalen var Inspired to Serve med det sigte at udfordre de unge til at gøre en forskel i verden omkring dem.
Programmet var meget varieret og havde til formål at give ny energi til ånd, sjæl og legeme. Her var bl.a. TenSing-koncerter, forskellige muligheder for at dyrke sport og mere end 250 valgfrie workshops med alt fra bibelstudie til konfliktløsning.
Forskellige shows og koncerter kørte på 5 scener samtidig. Her var både TenSing-kor fra USA, Ortodoks sang fra Georgien og et ungdomsband fra Norge. Af kendte kristne kunstnere var bl.a. The Tribe (tidligere World Wide Message Tribe) fra England.
Et af højdepunkterne var festivalens Worship Night hvor man kunne høre lovsang i ikke mindre end 11 forskellige stilarter.
Tilbudene var mange, men det som stod i programmet var ikke det eneste, som skete i Prag. Venskaber på tværs af kulturer og landegrænser blev knyttet, og livet blev beriget med en masse nye oplevelser.
Festivalen var en stor succes, og alle drog hver til sit med nye ideér og ny inspiration til at gøre en forskel.