Moravial Manchester

24 delegerede fra otte europæiske lande deltog i Brødrekirkens ungdoms
konference, Moravial, i Manchester den 9. – 17. juli. To fra Danmark var med.Det var en spændende uge med mange oplevelser, udfordringer og nye relationer på tværs af sprog og kultur.

Frømands-aktiviteter var en del af programmet

Vi, Daniel Bøytler og Kristen Gubi, som var delegerede fra Danmark, var lidt tvivlende på hvad denne uge kunne gavne en kirke uden ungdomsarbejde og et antal unge, som kan tælles på én hånd.
Men vores tvivl blev vendt til optimisme og tro på en bedre fremtid for vores kirke.
Alle mødte på Luther King House (ugens base) i Manchester lørdag. De første lad-os-lære-hinanden-at-kende aktiviteter tog fart.
Søndag formiddag besøgte vi Brødremenigheden i Dukinfield i udkanten af Manchester. Et spændende møde med engelsk brødrekirkekultur og tradition. Menigheden bestod af en del grå guld og et par familier med børn. Vi oplevede en meget åbenhjertig kirke med salmesang, guitarspil, latter, klapperi, og den traditionsrige kirkekaffe med menigheden og engelske småkager.

Challenge to Change

Fire formiddage i løbet af ugen var sat af til gruppearbejde om aktuelle problemstillinger med relevans for unge og kirken i dag. „Challenge to Change“ (Udfordring til at forandre) var ugens tema og under dette blev der i grupperne tænkt, diskuteret, undersøgt og fundet mulige løsninger.
Vi fra Danmark deltog i kirke-gruppen sammen med én fra Holland. Her diskuterede vi vigtigheden af åndeligt og socialt fællesskab i en menighed, samt det at have fokus på, hvad Gud vil, og ikke på hvad vi mennesker vil.
De seks grupper sluttede af med præsentationer af deres problemstillinger, den proces de havde været igennem, samt de mulige løsninger.

Kulturelle smagsprøver og fælles udfordringer

Resten af ugens aktiviteter bar præg af at skabe nye venskaber mellem deltagerne. Der var planlagte team-building eftermiddage, kreative aktiviteter, udflugter og fysisk udfoldelse. Men bedst af alt var den spontane hygge og snakken til langt ud på de små timer.
Tre aftner var døbt kulturaftener. Her gav hvert land en smagsprøve på deres kultur og traditioner, samt fortalte om situationen for brødrekirken i det enkelte land.
Ud over at være hylende morsomme, med mange sjove oplysninger og lege, gav aftenerne også et nuanceret billede af de kirkelige realiteter og opgaver som menighederne har rundt i Europa.
Vi oplevede at de andre europæiske menigheder står med de samme udfordringer som vi gør i Danmark. F.eks. at unge ikke har lyst til at komme i kirken, at gennemsnitsalderen stiger og at menighederne er små og har begrænsede midler.

Stærke bånd knyttet
til en stærk knude

At komme fra lille Danmark og møde andre fra hele Europa var en stor oplevelse, men en større ting var at mærke det usynlige bånd som knytter brødremenigheds-medlemmer sammen på tværs af nationerne. Vi mærkede den stærke brødrekirke-identitet og dét at være en del af en verdensomspændende familie.
Ugen blev sluttet af med en fælles nadver. En nadver som gjorde stort indtryk på os begge. Den normale hilsen til sidemanden, før og efter nadveren, blev skiftet ud med hjertelige omfavnelser og personlige hilsner.
For første gang oplevede vi, at nadveren ikke blot var en del af en gudstjeneste, men et ægte symbol på et evigt fællesskab med Gud og med hinanden.
Nadveren blev en naturlig afslutning, hvor de bånd der var blevet knyttet i løbet af ugen, nu blev strammet til en ubrydelig knude.