Billy Ray Cyrus: The Other Side
Til dem, som ikke kender Billy Ray Cyrus, kan jeg fortælle, at han normalt bliver omtalt som en countrymusiker, og at the other side er hans 10. udgivelse.
Billy Ray Cyrus første udgivelse (Some gave it all fra 1992) solgte multiplatinium, og The other side er indtil videre blevet nomineret til en Dowe award.
Billy Ray Cyrus minder i stil om Russ Taff, og the other side minder især om Russ Taffs udgivelse: Under their influence.
Stilen henter sin inspiration fra country, blues og rock, men er ikke den landlige slags country, ej heller den beskidte blues eller den vilde rock. Stilen er derimod en behagelig blanding uden dominerende enkeltelementer.
The other side er Billy Rays første udgivelse med et decideret kristent indhold. Han har selv skrevet et enkelt nummer, mens resten er skrevet af folk som bl.a. Bebo Norman. Teksterne omhandler forskellige dele af tilværelsen som fx. overvejelser om, hvorvidt man glemmer at bede, eller om at se Guds ansigt i andre.
The other side har et nummer, som man bør høre. Det er den klassiske salme Amazing Grace, der er blevet peppet op i et gospel- og bluesarrangement, der får musikken til at drive ned ad væggene.
Hvis du er til ganske almindelig musik uden særpræget tekst eller lyd og gerne vil have kvalitet, så er the other side noget for dig.
Karakter: 9