‘Frelse’ er ikke det samme som ‘helbredelse’

Man skal aldrig tage et ord ud af sin sammenhæng, er moralen i denne minikronik af bibeloversætter Iver LarsenFor ikke længe siden skrev en person i et brev i Udfordingen følgende: „Jeg har hørt forkyndelse om, at det græske ord for frelse også skulle betyde helbredelse, og at disse to ting derfor skulle følges ad.“

Af Iver Larsen, bibeloversætter, Wycliffe

Jeg vil gerne understrege, at en sådan forkyndelse desværre giver udtryk for en almindelig misforståelse om sprog i almindelighed og græsk i særdeleshed.
De fleste, der udtaler sig om, hvad det eller det græske ord betyder, kender ikke ret meget til græsk eller oversættelse, så man bør være skeptisk. Det græske ord (såzå) betyder redning eller genoprettelse, og det kan bruges både om fysisk og åndelige redning. Men der er stor forskel på fysisk redning og åndelig redning, og de to behøver slet ikke at følges ad.

Se på sammenhængen

Som oversætter er man nødt til at se på sammenhængen og vælge, om man skal tale om helbredelse, redning eller frelse på dansk.
Måske er det lettest at give nogle eksempler på, hvor det græske ord forekommer i Ny Testamente (NT), og hvordan det bør oversættes forskelligt alt efter sammenhængen. Jeg citerer fra den reviderede Bibelen på Hverdagsdansk (Bikerbibelen), da den autoriserede oversættelse mange steder er en upålidelig gengivelse af den græske teksts mening.

Matt 1,21: „Han skal frelse sit folk fra dets synder“ – her er betydningen åndelig redning, fordi der er tale om synd.
Matt 8,25: „Herre, frels os!“ – her er betydningen fysisk redning, da de er bange for at drukne. Man kunne have oversat med „Red os!“
Matt 9,21: „Hvis bare jeg får rørt ved hans kappe, bliver jeg helbredt.“ – fysisk helbredelse.
Matt 27,49: „Lad os se om Elias kommer og redder ham.“ – fysisk redning fra korsdøden.
Mark 3,4: „Må man redde liv på sådan en dag?“ – igen fysisk redning eller helbredelse.
Mark 5,23: „Hvis du kommer og lægger hænderne på hende, vil hun blive rask og leve.“ – fysisk helbredelse.
Mark 6,56: „Alle, der rørte ved ham, blev helbredt.“ – igen fysisk helbredelse.
Mark 10,26: „Hvem kan så få det evige liv?“ – åndelig redning. Man kunne godt have brugt ordet frelse her.
Mark 16,16: „Den der tror og bliver døbt, vil blive frelst.“ – åndelig redning, ikke nødvendigvis helbredelse.
Johs 11,12: „Hvis han sover, kommer han sig nok.“ – fysisk redning/helbredelse. Her bruger den autoriserede for en gangs skyld ikke ordet „frelse“ for det græske såzå.
Ap.G. 27,31: „Hvis ikke de sømænd bliver om bord, kan I ikke blive reddet.“ – fysisk redning fra druknedøden.

Mange helbredt, få frelst

Dog må jeg indrømme, at der er enkelte steder, hvor sammenhængen ikke gør det klart, om der er tale om fysisk eller åndelig redning. Der er situationer, hvor de to begreber går hånd i hånd, men der er også mange tilfælde, hvor de ikke gør det.
Tænk på de ti spedalske. Ti blev helbredt, men kun om en af dem blev der sagt: „Din tro har frelst dig.“ (Luk 17,19).