Forskel på højre og venstre i Bibelen

Naturen, videnskaben og Bibelen har flere eksempler på ”højredrejning” – uden at det skal forstås politisk. Men hvad betyder det?Den vise har sin forstand til højre, tåben har sin til venstre.(Prædikerens Bog 10,2)
Ovenstående skriftsted hører til de ord i vor gamle Bibel, som har en tendens til igen og igen at dukke op i erindringen. Hvad betyder de? Man véd dog fra skolen, at mennesket har hjerne i begge sider af hovedet! Og en ærkekonservativ fordømmelse af alle venstrepartier kan det vel heller ikke være, selv om venstrepartierne i denne verden er erklæret gudløse og meget ofte bekæmper kirken.Den eneste metode til at få en forklaring er vel at sammenligne alle højre-venstre relationer i menneskelivet for måske derved at finde frem til en fælles linje, der siger noget væsentligt om forholdet mellem højre og venstre. De to begreber føjer sig i hvert fald smukt ind i den dualisme, der danner grundlaget for hele tilværelsen: Lys og mørke, godt og ondt, liv og død, hankøn og hunkøn osv.

Hvorfor måler vi tidens gang på kronometre, hvis visere går i retning mod højre, regnet fra begyndelses-punktet efter kl. 12? Og hvorfor bestemmer denne retning ”med uret“ så mange arbejdsprocesser i dagligdagen: En skrue skal altid skrues i mod højre, alle fjedermekanismer trækkes op mod højre, alle maskiner fra shavere til plæneklippere roterer i retning mod højre, møtrikker, el-pærer, reguleringsknapperne på radioen, vaskemaskinen osv. skal alle drejes mod højre.
Naturligvis! siger den nøgterne rationalist, hvem intet i livet kan undre, de fleste mennesker er jo højre-håndede!
Jamen, hvorfor er de det? Menneskets venstrehånd har dog nøjagtig de samme faciliteter som den højre, bare spejlvendt. Vi kalder jo ligefrem de stakkels venstre-håndede for „kejthåndede“, og på mange sprog har man samme ord for højre og rigtig, f.eks. det engelske „right“ og det tyske „recht“.
Det må dog være en trøst for vore „kejthåndede“ læsere, at en af alle tiders skønnest lysende begavelser i Europa, universalgeniet Leonardo da Vinci var kejthåndet, i hvert fald i sit forskningsarbejde – det fremgår af hans manuskripter med deres skrå skravering i tegningerne og spejlvendte skrift, som skulle hindre uvedkommende i umiddelbart at læse hans tekster.
Men vi savner stadig en forklaring på, at højre synes at være uløseligt knyttet til begrebet positiv og venstre til negativ. Orienteret mod nord står solen op i øst og spreder liv og trivsel – når den går ned i vest, bliver resultatet mørke og stilstand. Hvad vi foretager os i retning mod højre, er opbyggende og positivt, hvad enten det drejer sig om at skrue en møtrik fast eller med hånden at strø sædekorn på en mark. Hvad vi foretager os i retning mod venstre, er opløsende og negativt, hvad enten det drejer sig om at løsne en møtrik eller høste en mark med en le, som jo ligefrem er et billede på døden.
Mennesket synes i den grad at være sammenvokset med denne bestandige højreorientering, at selv det menneskeskabte klaver har de lyse toner til højre og de mørke til venstre.

Vore mange spørgsmål blev udledt af et uforståeligt skriftsted i Bibelen. Kan vi muligvis komme på sporet af et svar gennem de andre steder i Bibelen, som har relation til højre og venstre?
Den slags skriftsteder er naturligvis legio, men her skal nævnes nogle enkelte, der forekommer væsentlige. Fælles for dem er en tydelig tilkendegivelse af, at også for de gamle patriarker var begrebet højre uløseligt knyttet til livets oprindelse, noget grundlæggende og helligt med en magisk kraft, når det blev anvendt velsignende eller rituelt:
Da Josef førte sine to sønner Efraim og Manasse hen til den døende Israels (Jakobs) leje, for at han kunne give dem sin velsignelse, havde han sin førstefødte Manasse ved sin venstre hånd og den yngste Efraim ved sin højre. For den gamle mand stod de spejlvendt, så den førstefødte knælede under patriarkens højre hånd og dermed fik førstefødselsrettens dobbelte velsignelse. Men Israel lagde sin højre hånd på den yngstes hoved og den venstre på den førstefødte – han lagde altså armene over kors. Josef ville bytte om på hans hænder, men Israel vægrede sig: Efraim fik den bedste velsignelse og blev da også et langt talrigere folk end den førstefødte Manasse (1. Mos. 48,12-21).
I Moseloven foregik spedalskes renselse ved at præsten med sin højre pegefinger bestrøg patientens højre øreflip, højre tommelfinger og højre tommeltå med skyldofferets blod og med olie. (3. Mos.14,14-18). Det samme skete, når præsten skulle indvies til tjeneste (2. Mos. 29).
Også Jesus er naturligvis helt fortrolig med denne betydning af højre og venstre, når han i forudsigelsen af den sidste dom taler om, at Menneskesønnen „skal stille fårene ved sin højre side og bukkene ved sin venstre“. (Matt. 25,33). Velsignelse på højre side, bortstødning på venstre.

Så vidt Bibelen. Men hvad siger nu vor tids afgud videnskaben om relationerne højre og venstre?
Yderst interessante ting. Den har gjort nogle iagttagelser i mikrokemien, som på mærkelig måde bekræfter Bibelens ord om en mystisk samhørighed mellem begreberne højre og liv. Den tyske forsker Irene Sänger-Bredt har i sin bog om skaberværkets uløste gåder „De kosmiske love“ (Strubes forlag 1972) fremholdt fænomenet stereoisomeri i mikrokemien, som har været erkendt de sidste 100 år. Det er betegnelsen for kæmpemolekyler, der har ensartet kemisk sammensætning, men spejlvendt rumlig anordning af atomerne. Nogle molekyler af samme kemiske stof har altså højredrejende atom-opbygning (dextro), andre venstredrejende (laevo).
Disse asymmetriske molekyler forekommer kun i biologisk væv, og nu viser sig det interessante, at molekylerne i menneskets organisme i meget stor udstrækning er højredrejende. F. eks. er de asymmetriske molekyler i nervetrådenes spidser i smags- og duftorganerne højredrejende – derfor vil det venstredrejende frugtsukker smage os sødere end det højredrejende dextrose.
Dette sidste forhold er et eksempel på den „nøgllås“ teori, som blev formuleret at tyskeren Emil H. Fischer og også var kendt af Pasteur: De højredrejende molekyler i organismen (låsen) indgår kun forbindelse med de venstredrejende molekyler (nøglen) i de forskellige kemiske stoffer, hvorved der opstår en ny energiskabende balance.
Brugen af medicin beror pa dette forhold, f. eks. er naturlig antibiotica som gramicidin, penicillin og tyrocydin højredrejende, mens de bakterier, som de er virksomme overfor, er venstredrejende.
Det venstredrejende laevo-adrenalin indsnævrer blodkarrene 12 gange så kraftigt som det højredrejende dextro-adrenalin – og af C-vitaminets 2 spejlvendte former har kun det venstredrejende laevo-ascorbinsyre den vitaminberigende virkning på vor organisme.
Hvad betyder nu denne ustandselige vekselvirkning i vor organismes mikrokemi mellem højre- og venstredrejende molekyler?
Det betyder, at helt ned til den mest primitive bacille har den menneskelige organisme evnen til at skelne mellem højre og venstre – hvad der er godt for den, og hvad der er skadeligt.
Men den ypperste del af mennesket, dets intelligens, har på sit høje intellektuelle plan ikke engang så megen forstand som den primitive bacille: Vi kan ikke skelne mellem højre og venstre, alt­så mellem hvad der gavner os, og hvad der skader os!
Lyder det overdrevent og pessimistisk? Så se på det store antal narkomaner og andre ulykkelige rusforgiftede i det moderne samfund, morfinister og pilleslaver – og hvad med tobakken?
„Den vise har sin forstand til højre, tåben har sin til venstre“. Fik vi svar på spørgsmalet? Kun delvist, men vi har konstateret, at både religion og videnskab bekræfter den urgamle antagelse af, at højre og liv hører sammen.