Odin-folket i Aserbajdsjan er kristne
Odin var ingen gud, men en stamfar, som efter-
lod en del folk i Kaukasus på vej til NordenI det muslimske Aserbajdsjan findes en lille kristen enklave, kaldet Udin-folket. En ældgammel kirke i Kish kan dateres til den allerførste kristne tid. Men det er ikke det eneste specielle ved Udin-folket. I den nu afdøde norske forsker Thor Heyerdahls bog Jakten på Odin påviser han, at de var et folk tilhørende aserfolket, som i mindst to tusinde år har levet i Kaukasus-bjergene. Navnet Udin udtales som Odin. Krønikeskriver Snorre Sturlason (1179 – 1241) skrev, at Odin var en høvding, som rejste fra Asgård (Asov i Rusland) til Norden, og til sidst bosatte sig i Sverige efter at have sat sine sønner til regenter over Sakserne, Frankerne, Vestfalerne, Jyderne og Fynboerne. Arabiske, russiske og græske kilder omtaler navne og steder, som Snorre nævner.
Heyerdal refererer også til den anglosaksiske krønike og Canterbury-krøniken, hvor Odin er nævnt i den engelske kongeslægt. Heyerdal mener Odin drog fra Aserbajdsjan ca. 60 år før Kristi fødsel, da romerne indtog området. Arkæologiske fund tyder på nær kontakt mellem Kaukasus og Norden for ca. 2.000 år siden.

