– Det er vores pligt at vidne

– siger Filip Engsig-Karup, der er formand for den danske afdeling af MAF, Mission Aviation Fellowship, der hjælper kirker samt missions- og nødhjælsporganisatuioner med flytransport
Vi ved godt, at Himmelen ikke ligger oppe i luften, men føler I jer alligevel tættere på Gud, når I flyver?
MAF medarbejdere føler sig bestemt ikke tættere på Gud end andre kristne, uanset om de flyver nok så højt. Men de føler sig givetvis tæt på Gud – både når de flyver, og når de er landet. Så de adskiller sig sikkert ikke fra andre missionærer.
Men selv bliver jeg nemt betaget, når jeg sidder i et fly og ser „dine hænders værk“ – floderne og kysterne, bjergene og skyerne. Så føler jeg mig meget lille! Og når jeg så tænker på Guds storhed, hans skabermagt og grænseløse kærlighed til mig, SÅ får jeg det godt! Og måske er DET en måde at være tættere på Gud på…?

Hvorfor skal disciplene blive i Jerusalem til de „bliver iført kraften fra det høje“?
Det er en stor opgave, disciplene har fået betroet. For nok var de både kaldede og udvalgt, men de var også jævne mennesker, der ikke var ordentligt udrustet. De var nødt til at vente på at blive iklædt den kraft, som var en uundværlig forudsætning for at løse opgaven.

Hvordan kan vi være Jesu vidner?
Et vidne er et menneske, der fortæller, hvad det har set med sine egne øjne. Et vidne er altså ikke den, der dømmer om, hvad der er rigtigt, og hvad der er urigtigt. Det gør dommeren.
Et vidne har endvidere pligt til at tale sandt, når det bliver udspurgt. Hvis ikke det gør det, begår det mened, og det er strafbart.
Endelig har et vidne oven i købet pligt til at vidne, når det bliver bedt om det. Man kan ikke undslå sig – heller ikke selvom det kan være meget ubehageligt at vidne.
På samme måde er det vores opgave at være vidner om, hvad Kristus har gjort i VORES liv – hvad vi har erfaret, og hvad vi har set. Det er vi kaldet til, og det er vores pligt at vidne sandt og troværdigt! Om andre tror på det eller forkaster os som utroværdige vidner, det er deres sag – ikke vores. Til syvende og sidst er det jo Gud, der dømmer os alle. Heldigvis!

Fløj Jesus sådan rent bogstaveligt op i luften?
Der står jo faktisk i teksten, at han „…skiltes fra dem og blev båret op til Himlen“, så ja – noget i den retning MÅ han jo have gjort. Men om det betyder, at han fløj op i luften ligesom vore dages fly, der brummende forsvinder for vores øjne, eller om han startede som en helikopter eller gjorde det på en anden måde, det ved jeg ikke – og det spekulerer jeg slet ikke over. Han kunne jo også gå på vandet, så hvorfor ikke også flyve?

Hvordan kunne disciplene være fyldt af glæde, efter at Jesus blev taget bort fra dem?
Det er ikke spor underligt. Jesus havde jo netop åbnet deres sind, så de langt om længe kunne forstå skrifterne (v. 45). Og desuden havde de jo netop fået deres mester igen, efter at de havde set ham dø en grusom død på korset! Det VAR da glædeligt! Og endelig havde han givet dem et meget klart bud om, at de skulle gå ud i alverden og fortælle alle mennesker om det. Det tror jeg, de meget gerne ville! De tænkte ikke på, hvad det skulle koste dem af forfølgelser, sorg og død. Nej, nu var de opfyldt af deres kald – Jesus var det eneste, de tænkte på! De havde med andre ord en MISSION, og DET er glædeligt!
Men måske skal vi ikke spekulere så meget på, HVORFOR de var glade, men blot notere os, at de VAR glade. For så er der god grund til, at VI også er glade vidner!

Hvordan medvirker MAF til at „prædike omvendelse … for alle folkeslag“?
MAF har jo ikke sit eget evangelisationsprogram. Men MAF hjælper kirker og missioner med at nå ENDNU længere ud med evangeliet, end de ellers kunne. Og DET er MAFs fornemste opgave.
Herudover gør de enkelte MAF-missionærer hver især, hvad de kan – deltager f.eks. i salg af kristen litteratur og i at vise Jesusfilm. Så overalt, hvor MAF kommer frem, ved mennesker, at det er „de kristne“ – kristne i ord og handling. Og det er en prædiken i sig selv!

Hvad er den største velsignelse, du har i arbejdet med MAF?
At stå i mission er en velsignelse i sig selv. Men for mig er der den ekstra lykke, at jeg i MAF kan forene mit kald til mission med de evner og interesser, jeg har. Jeg har altid elsket flyvning og fly – og at det i MAF er muligt at forene det hele med at være i mission, er en velsignelse, jeg dagligt glæder mig over og takker Gud for.

Er det kun piloter, der kan bruges i MAF?
Nej, heldigvis. Ligesom Jesus kunne bruge andre end fiskere, har vi i MAF ikke bare brug for piloter, der kan styre fly. Vi har brug for alle mulige forskellige mennesker – ude og hjemme – for der er mange forskellige opgaver, der skal styres.
Lige nu har vi måske mest brug for hjælp til at finde gode folk, der vil være med til at styre MAFs arbejde i Danmark. Vi er en lille engageret flok, men vi har brug for hjælp. Så er der nogen af læserne, der vil kanalisere deres missions-kald igennem MAF, så kontakt os.
Man kommer ikke tættere på Gud ved at være med i MAF. Men man bliver betaget og fascineret over, hvad der kan lade sig gøre, når Gud velsigner og udruster. Så kan selv så teknisk en ting som et fly hjælpe med til at prædike evangeliet til alle folkeslag!
Ved Anders Pahus