Med Jesus i Bundesligaen
Zé Roberto er opvokset i slumkvarterene i Sao Paulo i Brasilien, idag er han professionel fodboldspiller i tyske Bayern München. Han er overbevist om, at hans talent er en gave fra GudTiden i Rio de Janeiro skulle kun blive af kort varighed. For kort tid efter, at jeg igen havde levet mig ind i Brasilien, sad min manager en dag sammen med en tysker i sværvægtsklassen ved navn Reiner Calmund og nørklede med en kontrakt til et engagement i Bundesligaen.
Bayer Leverkusen havde vist stor interesse for mig. Jeg må tilstå, at jeg overhovedet ikke vidste, hvor den klub lå. Jeg fulgte ganske vist en smule med i Bundesligaen, men jeg kendte bedre til navne som Bayern München og Borussia Dortmund. Og det til trods for, at der faktisk var en vis tradition for brasilianere i Leverkusen: Det begyndte med Tita, der kom til Rhinen i midten af 80erne. Efter ham kom spillere som Jorginho, Zé Elias, Emerson, Sergio, Ponte, Rink og Marquinho.
Den kendte avis Welt am Sonntag bragte dengang en historie om mig med overskriften: Gud har sendt mig til Leverkusen. Indtil den dag i dag er jeg af den faste overbevisning, at det ikke var nogen tilfældighed, at jeg efter så kort tid i Rio de Janeiro på ny landede i Europa og skulle spille i Bundesligaen. Når jeg havde skudt et mål, plejede jeg at løfte op i min T-shirt, og på undertrøjen stod der et budskab, som jeg selv havde sandet i mit liv: Jesus elsker dig!
Jeg har allerede fortalt noget fra min barndom, men det vigtigste har jeg endnu ikke nævnt. Omkring det tidspunkt, hvor min far lod familien i stikken, skete der noget, som totalt ændrede hele vores liv og dermed også mit liv. Efter den tid har mottoet Min styrke ligger i Jesus! hørt til mit liv. Jeg ved, at mange anser det for at være en religiøs dille de vil ikke have noget med Gud at gøre og skaffer sig deres egne guder. Det gælder også fodboldspillere. Men i modsætning til de guder, vi selv skaffer os, har Gud endnu aldrig skuffet mig. Der findes mennesker, som peger på, at man kan finde Gud i naturen. Smukke bjerge, idylliske søer og spørgsmålet om, hvordan alting er opstået, har allerede ledt mange til Gud. Men i mit tilfælde var det en ganske anden oplevelse, og den havde at gøre med mine forældre.
Efter at min far havde forladt os, var min mor nødt til at arbejde endnu hårdere for at skaffe til dagen og vejen for os børn. Hun havde brug for en kraftkilde for at klare det og gik en dag ind i en kirke for simpelthen at falde til ro og samle tankerne. Her må hun have haft en oplevelse, som fuldstændig ændrede hende, for pludselig begyndte hun at tale om Gud og sagde, at vi skulle stole på Jesus, for han ville hjælpe os i den vanskelige situation, vi stod i. Først sad jeg bare roligt og lyttede og var glad, da jeg igen kunne slippe væk for at spille fodbold. Måske havde hun fået et anfald af fromhed, tænkte jeg, som sikkert ville gå over efter et par uger. Men jeg måtte konstatere, at forandringen af min mor varede ved. Der syntes at være kommet én i hendes liv, som hun kunne tale med om alting og til trods for vores anstrengte økonomiske situation udstrålede hun en sindighed og ro, som ikke kunne forklares på en naturlig måde.
Det varede ikke længe, før jeg mærkede, at den Gud, som min mor hele tiden talte om, også ville have noget at gøre med mig. Efter den tid var der meget, der ændrede sig i mit liv. Uagtet, at min mor måtte gå så meget tungt igennem, blev hun gennem sin tro et lykkeligt og glad menneske. Det var tydeligt for alle i familien og i vores omgangskreds. Jeg havde indtil den tid ikke bekymret mig synderligt om Gud. Men de forandringer, som jeg så hos min mor, signaliserede til mig: Måske er der alligevel noget særligt ved Gud og ved Bibelen. Jeg begyndte derfor at læse i Bibelen.
Der mødte jeg en Gud, som af egen drift kommer til os mennesker. Vi skal ikke anstrenge os for at komme til ham, men han har derimod selv begivet sig på vej til os. Og jeg lærte i denne gamle bog, at Guds kærlighed også gælder for mig. Der midt i favelaerne (slumkvarterer, red.) mærkede jeg pludselig: Gud er på din side! Han elsker dig og tager imod dig, som en far elsker sit barn. Hvad der sker, når en far ikke gør det, det havde vi jo kort tid forinden oplevet med vores far. I Bibelen læste jeg, at Gud selv ville være vores far. Jeg læste også der, at Gud ikke blot ville være den far for mig, som jeg ikke mere havde, men at han oven i købet havde noget særligt for med mig.
Det havde ikke noget at gøre med formler eller ritualer, men var ganske enkelt et tilbud, som jeg som barn tog imod i denne situation. Den beslutning var endnu vigtigere for mit liv end min kærlighed til fodbold. Den skulle bestemme hele mit liv og totalt forandre mig. Vi oplevede ekstremt hårde år, ikke blot økonomisk, men også menneskeligt gik det gennem mange dybe dale. F.eks. døde min søster Rejane i 1994 i barselsseng, 33 år gammel, og sådan noget trækker tæppet væk under fødderne på en. Hvordan skulle vi komme over dette svære tab? Vi var alle dybt chokerede og kede af det. Jeg kender mennesker, som slås med sådan et tab hele deres liv. Der findes fodboldspillere, som bliver slået fuldstændigt ud af kurs på grund af sådanne menneskelige tragedier og senere ikke længere kan få det til at fungere på banen. I den situation oplevede vi det anderledes: For første gang forstod vi som en samlet familie fuldt ud, at vi som Guds børn kunne hente trøst hos ham.. Og det var ikke en billig trøst efter mottoet: Op med hovedet, livet går videre!
I Bibelen fandt vi opmuntring. Der kunne vi læse om en Gud, der kunne trøste, som intet menneske kan. Der er der f.eks. en bog, som kaldes Salmernes Bog. Det er en samling tekster, der eksempelvis rummer salmer af en konge ved navn David. Han havde haft mange oplevelser med Gud og udtrykte disse sine erfaringer i salmer. Disse salmer hører ikke blot verdenslitteraturen til, men viser også, hvorledes Gud bekymrer sig om os mennesker. Lige præcis det samme oplevede vi i denne situation.
Senere kom vi ud for endnu en situation i vores liv, hvor vi mærkede, at Gud stod os særlig nær. Da jeg spillede i Flamengo Rio de Janeiro, mistede Luciana og jeg vores første barn, som var dødfødt. Vi var utrolig kede af det. Senere måtte vi igennem endnu en for tidlig fødsel. I denne vanskelige tid satte vi vores lid til Gud. I mit hoved spillede tankerne som forrykt, og alt var kaos, men mit hjerte sagde mig, at Gud ikke havde forladt os. Og efter den tid har jeg altid lyttet til mit hjerte.
Når jeg i dag ser tilbage på mit liv, så kommer jeg gang på gang tilbage til dengang, da nogle af mine venner blev skudt. De var kommet ud på et skråplan og måtte betale for det med deres liv. Det kunne også være sket for mig, men jeg betragter det efterfølgende som Guds gave til mig, at jeg kunne vælge en anden løbebane. Jesus har gjort mig til en vinder. Jeg ved, at der nu er nogle, som lidt spottende vil sige: En vinder, som ret tit er blevet nr. to! Det er mig fuldstændig lige meget, for den, der har betroet sit liv til Gud, han kan også helt anderledes klare nederlag. Jeg bryder ikke sammen, hvis vigtige kampe går i vasken. Jeg vil ærgre mig, og nederlag nager mig et godt stykke tid, men de kan i sidste ende ikke få mig ned med nakken, fordi der er mere i livet for mig, der tæller, end blot bolden. Fodbold er vigtigt, men det er ikke alt for mig. Det oplevede jeg allerede som ynglingespiller. Jeg kan ikke lide at tabe, og da slet ikke til forstadsklubber i omegnen af München.
Min beslutning om et liv med Jesus ændrede ganske enkelt alt i mit liv. Jeg opdagede Guds kærlighed. Til alt held traf jeg beslutningen netop på det tidspunkt, da jeg underskrev min første kontrakt som professionel i Portuguesa. Hvis jeg ikke da havde været kristen, ville mit prof-liv højst sandsynligt være forløbet ganske anderledes. Jeg har tit set, hvordan unge professionelle spillere er bukket under for pengenes tiltrækkende kraft. Man står pludselig i en situation, hvor man kan få alt. De havde ofte flere piger på samme tid, smed ganske enkelt pengene ud ad vinduet og forødte deres liv godt og grundigt. Mange kunne heller ikke klare den pludselige popularitet og troede, at hele verden lå for deres fødder. Jeg er glad for, at jeg betroede mit liv til Jesus. Han har fået det bedste ud af det.
Som ung gik jeg også ret tit i kirke. Der var i kirken et særligt program for unge, men det deltog jeg næsten aldrig i. Jeg havde tilstrækkelig med program i min træning. Gudstjenesten var nok for mig. Min veninde Luciana gik for øvrigt også i kirke dengang, fordi jeg jævnligt opfordrede hende til det. Også hun erkender, at det er vigtigt at leve sit liv i Gud. Vi har i vores tro noget, der knytter os sammen ud over den kærlighed, vi føler for hinanden, og det styrker os som ægtepar.
Da jeg tog til Real Madrid, lyttede jeg for øvrigt ikke til Gud. Og som jeg har fortalt, var det en utrolig forskruet tid, jeg havde der. Jeg ville være stor, og jeg ville være stjerne på et stort hold. Men til syvende og sidst blev jeg fra kamp til kamp mindre og mindre på udskiftningsbænken, fordi alle på stadion var klar over, at selv om nok så mange spillere skulle blive skadet, ville Zé Roberto sikkert ikke blive skiftet ind. Det er derfor vigtigt for mig altid at tage Gud med i mine overvejelser og lytte til hans råd.
Forandringerne, der var sket med min mor, bredte sig i øvrigt som ringe i vandet. Mine søskende er alle blevet personligt kristne, dvs. at de ikke blot hører til en kirke, men lever helt bevidst med Gud i deres hverdag, taler med ham og spørger ham, hvad han ønsker, de skal med deres liv. Da min far stadig boede sammen med os, var vi udadtil egentlig en intakt familie, som omfattede far, mor og børn det, der udgør en rigtig kernefamilie. Men det var kun en facade, for vi var en samling individualister, som alle gjorde, lige hvad der faldt os ind. Vi levede ganske vist under samme tag, men havde rent faktisk ikke meget med hinanden at gøre.
Jeg ville helt sikkert være blevet kriminel og ikke fodboldspiller, hvis jeg ikke dengang bevidst havde besluttet mig for at leve et liv med Gud.
Der findes for øvrigt en helt klar parallel mellem fodboldspil og et liv med Gud. Begge dele bliver bedre, hvis man øver sig! Hver dag læser Luciana og jeg i Bibelen. Vi gør det, fordi vi gerne vil lære, hvad Gud tænker om vores liv, og hvad han vil fortælle os. I Bibelen står der udsagn som f.eks.: Troen kan flytte bjerge. Vi har allerede oplevet, at vi har stået foran tilsyneladende uløselige problemer, og Gud så har åbnet døre og lagt tingene til rette. En fodboldspiller, der ikke tror på sig selv, et mandskab, der ikke mere er overbevist om deres egne evner og tror på, at de kan klare vanskelige situationer, vil altid være at finde på tabernes side. Der er mange beretninger i Bibelen om, hvordan mennesker har bygget på de forkerte ting og mistet alt. Der findes f.eks. en dejlig beretning, som Jesus engang har fortalt. Den handler om en mand, som skovlede penge ind hele sit liv. Han havde omsider fået fyldt sine magasiner med varer og mente, han havde lagt nok til side til en rolig livsaften. Og Gud sagde til ham: Du nar, endnu i dag skal du dø. Ansigt til ansigt med døden bliver selv den rigeste mand fattig.
En af mine yndlingsfortællinger i Bibelen er denne: Der fortælles om en Josef, som var hadet af sine egne brødre, der overfaldt ham og til sidst solgte ham som slave. Men Gud havde noget særligt for med ham. Denne Josef blev en slags præsident, og på grund af en stor hungersnød kom hans brødre endda til ham som tiggere for at kunne overleve. Men fandt han anledning til at hævne sig? Nej, Josef handlede ganske anderledes. Han havde hele sit liv stolet på Gud, og det havde lønnet sig. Han kunne se, hvordan Gud tog vare om ham. Og så står der bl.a. denne skønne sætning: Menneskene havde ondt i sinde, men Gud vendte det onde til noget godt. Men det var også helt utroligt, at Josef havde hjerte til at tilgive sine brødre, som havde gjort ham så meget ondt. Vi kan lære rigtig meget af sådanne forbilleder.
I Bibelen står der også, at man ikke må leve for brød alene. Vi kan leve af ethvert ord, som Gud taler til os. Ligesom vi får næring fra den mad, vi spiser, skal vi sørge for, at sjælen ikke tørster eller tørrer ud. For mig betyder det at have et godt forhold til Gud. Det hjælper mig i øvrigt også igennem kriser. I krisesituationer viser det sig nemlig ret tydeligt, hvad mennesker klamrer sig til. Nogle retter sig efter horoskoper af forskellig slags eller leger med voodoo-dukker. Andre ligger under for overtro. Jeg kan kun anbefale én ting: Når du har brug for hjælp i livet, gå da trygt til Gud.
En gang skal der efter sigende have hængt en stor plakat i Tyskland med følgende aforisme: Ingen kommer uden om Gud! En Schalke-tilhænger skal have skrevet nedenunder: Bortset fra Stan Libuda! Jeg ville nok have skrevet: Heller ikke Zé Roberto!
Jeg er fast overbevist om, at ethvert menneske på et eller andet tidspunkt i sit liv har et møde med Gud. Alle oplever vi ting, som får os til at tænke på Gud, og kommer ud for situationer, som vi kun kan forklare med, at Gud holder hånden over os. Det drejer sig kun om, hvilke slutninger vi drager af en sådan erfaring. Hos mange mennesker holder tanken om Gud kun ved et lille øjeblik. Derefter går deres liv videre som hidtil. Hos mig forholdt det sig anderledes.
Hvorfor bruger jeg så meget plads for at fortælle det her? Fordi Gud betyder så meget i mit liv. Han er også med, når det gælder beslutninger om, hvorvidt jeg skal tage til Tyskland, Spanien eller andre steder hen for at spille fodbold. Disse beslutninger træffer jeg ikke alene. Jeg er altid i samtale med Gud. Jeg har tillid til, at mit liv forløber, som han har tænkt sig det. Jeg har lært, at det er dejligt at drømme. Men man bør ikke bruge al sin tid på at drømme. I dag kan jeg sige: Du skal udelukkende leve dit liv i nuet og overlade fremtiden til Gud. Jeg har svoret, at jeg aldrig vil sætte en fodboldklub over Gud, og når jeg ser tilbage, er jeg glad for de lektioner, jeg har fået i mit liv (blandt andet i Madrid).
Da jeg ved en pressekonference for nylig blev konfronteret med den påstand, at jeg sikkert var kommet til FC Bayern, fordi jeg ville tjene meget mere der end i Bayer Leverkusen, sagde jeg kort og kontant til journalisten: Nu skal jeg sige dig noget jeg spiller i denne klub, fordi det er Guds vilje! Ikke flere spørgsmål fra den journalist.
