TeenCamp – tid til ferie
TeenCamp er en mellemting imellem en almindelig campingplads og en sommerlejr. Her er der plads til at slappe af og hygge sig med venner, men ikke en uge uden indhold.
Man skal selv sørge for telt eller campingvogn og den mad, man gerne vil spise. Men ellers så ligner alt andet en god gedigen sommerlejr med 200 teenagere.
Der vil være masser af sjov og ballade, aktiviteter og koncert med bandet [No Fake]. Både formiddag og aften vil der være samling med lovsang og forkyndelse i det store telt midt på pladsen.
TeenCamp foregår fra den 19.-25. juni ved Lystruphave, og ifølge hjemmesiden er der lige nu tilmeldt 195 deltagere.