Sygdomme kan have åndelig rod

Robert Bwalya fra Zambia er for 4. gang i Danmark for at bede for fysisk som psykisk syge.
Han mener, at sygdomme ofte har en åndelig årsag, og forsøger derfor at befri syge for dæmonisk indflydelse.
Det foregår stille og roligt, for danskere er meget uvidende om den åndelige verden – selv om mange har rodet sig ind i det okkulteI den vestlige verden regner vi kun med, hvad vi kan tage og føle på. Derfor kan læger og sygehuse kun behandle fysiske og til dels psykiske sygdomme. Med hvad med de åndelige?Kan det tænkes, at nogle sygdomme har rod i åndelige forstyrrelser, og at sundhedsvæsnet derfor er magtesløst?

Robert Bwalaya har taget lederen af klinikarbejdet med sig. Han tolkes af Peeter Holmsgaard, der har taget sin teologiske uddannelse i Zambia og herhjemme organiserer klinikkerne.

Jesus befalede gang på gang onde ånder at forlade mennesker, hvorefter de blev raske.
Det samme sker ofte i Afrika, hvor kristne benytter den autoritet, som Jesus lovede sine efterfølgere, til at befri syge for dæmonisk påvirkning. (F.eks. omtalt i Markus-ev.., kap. 16).
I Afrika er det ikke ualmindeligt at møde besatte mennesker, men der findes også mildere former, hvor ellers raske mennesker er kommet under negativ åndelig påvirkning. Og de onde ånder er ikke begrænset til det sorte Afrika – for danskerne leger med det okkulte, og mange er i dag plaget.

Derfor rejser pastor Robert Bwalya fra Zambia netop nu rundt i Danmark og underviser om den åndelige verden samt tilbyder gratis at hjælpe plagede gennem forbøn.
Og der er mange eksempler på mennesker, der er blevet hjulpet. Både i Zambia, hvor hans „åndelige klinik“ behandler 3-500 om ugen i samarbejde med sygehuse og retsvæsen – og i Danmark, hvor han har talt 3 gange tidligere.

Robert Bwalya leder en kristen kirke i Zambias tredjestørste by Ndola. Kirken tæller ca. 2000 medlemmer og har desuden 16 mindre menigheder.
Robert Bwalya blev ført ind i en systematisk tjeneste med at befri mennesker efter at have haft en nær-død oplevelse den 6. april 1975 kl. 5 om morgenen, hvor han døddrukken tog en sidste vejrtrækning, hvorefter han bevægede sig væk fra sin krop.
– Pludselig stod jeg ude på gulvet og så på min egen krop, som lå der på måtten på gulvet og var død, fortæller han.
– Jeg forstod det ikke. Der gik vel en halv time, hvor jeg fortsat var i rummet ved siden af mig selv – så kom min mor ind. Hun bøjede sig ned over mit lig og begyndte at græde højt. Jeg forsøgte at tale til hende, men hun hørte mig ikke.
Lidt efter kom min brors kone ind, fordi hun havde hørt min mors skrig. Jeg kunne høre, at de talte om at sende bud efter ambulancen for at køre mig til lighuset.
– Nej, nej, jeg er her, sagde jeg og gik hen imellem dem, men de så mig ikke, og jeg gik lige igennem dem…

– Det var meget mærkeligt. Og jeg forstod det ikke, men nu kom der to engle. De sagde, at jeg endnu var ung og skulle vende tilbage til min krop. Derefter skulle jeg tage ud og prædike, fortæller Robert Bwalya.
– De førte mig igennem en „motorvej“ på vej til himlen. Undervejs så jeg andre mennesker, som også var på vej. Der var amerikanere og afrikanere… Alle slags.

Englene førte mig til helvede, og jeg tror, at hvis mennesker fik mulighed for at være der bare et minut, så ville de straks omvende sig. Der var ligesom forskellige afdelinger, alt efter hvad mennesker havde gjort. Jeg så kendte mennesker, der var præsidenter og kirkefolk imellem. De råbte til mig om at hjælpe dem, men det var ikke tilladt for mig.

– Straks efter førte englene mig til Paradis, og jeg så noget, der var så smukt, at det er ubeskriveligt. Også her var der forskellige afdelinger for disciplene, for martyrerne, osv.
Jeg ønskede at blive der, men englene sagde, at nu måtte vi skynde os tilbage, for ambulancen var kommet, og de ville lægge mig i en kiste.
Så susede vi tilbage – og pludselig var jeg igen i rummet. Min krop lå på gulvet, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Englene sagde, at jeg skulle gå ind i min krop igen.
– Hvordan? spurgte jeg.
– Ligesom når du tager bukser på, svarede de. Det gjorde jeg så, og pludselig gav jeg et grynt fra mig, så man opdagede, at jeg endnu var i live.
Det viste sig, at jeg havde været væk i ca. 4 timer.

Det første, jeg sagde, var:
– Kør mig hen til kirken!
Den ambulance, som skulle have kørt mig i lighuset, kørte mig nu hen til kirken, hvor jeg straks løb ind. Mennesker sad og bad, men jeg havde kun ét i hovedet: „Jeg har brug for Jesus!“ sagde jeg.
De opfordrede mig til at bede en bøn, hvor jeg bekendte min synd og tog imod Jesus. Straks derefter følte jeg en dyb fred. Bagefter bad de for, at jeg skulle blive helbredt, og det skete også. Det var den 6. april 1975, slutter Robert Bwalya sin dramatiske beretning om livet bag døden.

– Hvad jeg har oplevet, har mange andre også oplevet. Der er skrevet en hel bog „Behind Deaths Doors“ med beretninger fra personer, som har været døde og set, hvad der er bag døden.
Jeg siger dig, at så snart du dør, bliver du ført ad en „motorvej“ sammen med alle andre døde til en „kontrolpost“. Der har de en fuldstændig oversigt over hele dit liv. Hvis du ikke tror på Jesus, så vil du blive ført videre til helvede.

– Mange kristne læser ikke deres bibel. De forstår ikke alvoren i dette. De kommer i kirken og hører om, at Gud er kærlighed, og alt er godt.
Men Jesus holdt 48 prædikener om helvede. Og desværre er det ikke sådan, at alle mennesker får en ekstra chance, som jeg fik. Normalt er den eneste chance, du har, mens du er i live.
Hvis du tror på Jesus, vil du blive ført videre til Paradis. Her har Jesus gjort vidunderlige boliger klar til alle dem, der tror på ham.

Efter sin dramatiske nær-død oplevelse som 24-årig ændrede Robert Bwalya radikalt sit liv.
Fra at være en drukkenbolt blev han nu prædikant, og senere læste han teologi og fungerede som præst i den zambiske ‘statskirke’, United Church of Christ. Det er en metodistisk præget kirke, hvor præsterne i mange år havde været udsat for liberal teologi (som benægter mange af kristendommens dogmer), så der var ikke megen tro på det overnaturlige tilbage.
Derfor holdt Robert i mange år sin overnaturlige oplevelse for sig selv.
– Jeg var en åndelig baby og skulle først forstå tingene, siger han. Han kunne blot ikke lade være med at opfordre alle til at omvende sig.

Fra 1976-78 begyndte han – som Jesus opfordrer til i Ny Testamente – at bede for syge. Hurtigt begyndte dæmoniske kræfter at manifestere sig i nogle af de syge. Så Robert måtte tage næste skridt i tro og drive dæmonerne ud, sådan som Jesus også havde gjort.
Så blev der knas med statskirken, som smed pastor Robert ud. De fik endda udvirket, at han blev arresteret, men da man ikke kunne dømme ham for noget ulovligt, blev to betjente fra politiets efterretningstjeneste sat til at holde øje med ham. Da de to hørte hans forkyndelse og så, hvad der skete på hans møder, blev de selv omvendt.
Samtidig i 1978 brød en vækkelse ud blandt studerende gennem „Scripture Union“ – og her skete der også mirakler og hundredvis blev kristne på møderne.
Den traditionelle kirkelighed og myndighederne gjorde det svært for vækkelsen, men den var ikke til at stoppe.
I 1982 kom pastor Reinhard Bonnke på besøg med sit store mødetelt, og i hundredevis blev kristne. Året efter vendte han tilbage, og nu blev tusindvis kristne.
Vækkelsesbevægelsen fik nu også hjælp fra to danske brødre, Peder Pedersen og Jørgen Pedersen, fra Apostolsk Kirke som opbyggede et bible-college i Ndola.

I 1990 oprettede Robert en kirke i Zambias 3. største by, Ndola, med 86 medlemmer. I dag er man oppe på ca. 2.000, foruden 13 satellitkirker med i alt 1000 medlemmer.
Der viste sig at være et kæmpebehov for forbøn for syge. Robert måtte derfor oprette en „spiritual clinic“, som kunne betjene syge på hverdage mellem gudstjenesterne. I dag har klinikken åbent fra tirsdag til fredag.
Men det var ikke alle sygdomme, som havde en åndelig årsag. Derfor oprettede kirken også en almindelig medicinsk klinik, hvor man tog sig af de „biologiske“ sygdomme, som Robert kalder dem.
Sidste skud på stammen er et træningscenter, hvor man uddanner mennesker til at arbejde i kirkens arbejde.
Vækkelsen betød også et opgør med korruptionen, og Zambia fik en ny præsident som i hvert fald i starten gik op imod korruption og magtmisbrug. Han erklærede Zambia for at være et kristent land, og mange nye menigheder er blevet oprettet uden at myndighederne har blandet sig, som de gjorde tidligere.

– Zambia er helt forandret, og det samme kan ske med Danmark, siger Robert, som gennem sine besøg kender til både den umoralske og forvirrede åndelige situation.
– I Zambia var det ikke os, men Gud, der gjorde det. Og hvordan Gud vil gøre det i Danmark véd jeg ikke. Jeg kan bare se, at Danmark er på vækkelsens spor.
– Hvordan ser du det?
– 1) Jeg kan se, at der er enhed blandt kristne fra statskirken og frikirkerne. Hvor I tidligere har modarbejdet hinanden, begynder I nu at tale samme sprog.
2) Folk i almindelighed er åbne for det åndelige. Folk begynder at komme til møderne.
3) Da jeg første gang var her i 1997 følte jeg det meget svært at prædike. Jeg fik ingen respons – men det er helt anderledes nu.
4) Jeg kan se, at de unge tager udfordringen op og de er meget bevidste om opgaven.
5) Jeg kan se, at I ikke længere kun synger sange fra 1500, men priser Gud med lovsang, som kan udtrykke moderne menneskers hengivenhed overfor Gud, siger Robert Bwalya, som har en fornemmelse af, at Danmark vil blive en åndelig inspiration for andre europæiske lande, når først vækkelsen får tag.

Robert Bwalya har netop talt i Kolding. Torsdag-søndag er Robert Bwalya i Apostolsk Kirke i Aalborg, derefter er der en mere intern konference for mennesker, der hjælper andre, og så fortsætter turnéen ellers i Vejle, Randers og Hillerød.
Muligvis kommer der flere møder til, siger Peter Holmsgaard, der tolker og arrangerer turnéen for Bwalya og hans zambiske medarbejder.
I næste uge kommer Roberts kone, Loveness på besøg. Parret har tre voksne børn.
Og der er realiteter bag hans ord. Ifølge ungdomspastor Peter Hedelund fra Apostolsk Kirke, har i hundredvis efter egne udsagn oplevet overnaturlig indgriben i deres liv bl.a. fra medfødt farveblindhed, hul i hjertet, komplicerede synsproblemer, kræft, døvhed, fysiske svagheder, der krævede krykker og rullestole, alvorlige smerter i hele kroppen, gigt, anoreksi og depressioner.
Mange har under og efter møderne fået en personlig oplevelse af, at Jesus Kristus er virkelig og kan berette om en helt ny livskvalitet.

I kølvandet på Robert Bwalyas tidligere besøg i Danmark har foreløbig 7 menigheder startet åndelige klinikker, som arbejder efter samme principper med befrielse og helbredelse gennem forbøn for skavanker eller psykiske eller åndelige bindinger.
(Se www.aandens-klinik.dk)
– Du behøver ikke være troende for at få hjælp, men du skal være åben. Nogle gange hjælper Gud, fordi du er troende, andre gange fordi han ønsker at vise dig, at han kan gøre det, siger Robert Bwalya.
Selv om han har mange roser til danskerne, erkender han dog, at der er en forskel på mentaliteten:
– I Danmark vil mange gerne analysere, hvad der sker. Hvor jeg kommer fra, er folk mere åbne, siger han.