Elever indtager prædikestolen
På Vesterbølle Efterskole er det blevet en fast tradition, at eleverne selv er med til at planlægge gudstjenesterne i den lokale kirkeHvis unge synes, gudstjenesten er for kedelig, stiv og gammeldags, kan de jo bare lave den om. Den mulighed har eleverne på Vesterbølle Efterskole i Himmerland, når de fire gange om året er med til at planlægge en gudstjeneste fra præludium til postludium.
I årevis har efterskolen haft et godt samarbejde med den lokale sognepræst, som er med i hele processen omkring gudstjenesterne.
– Man kunne godt forestille sig, at eleverne ville revolutionere hele gudstjenesten, men det er ikke tilfældet. Vi gør meget ud af at forklare elementerne i gudstjenesten på forhånd, og eleverne har generelt en rigtig god forståelse for, hvad man kan og skal, når man laver en gudstjeneste, siger Jens Christian Meldgaard, der er forstander på Vesterbølle Efterskole.
Elevernes gudstjenester indeholder flere af de normale elementer i højmessen, prædiken, tekstlæsninger, velsignelser, bønner og nadver, men i udgangspunktet har eleverne frie hænder til at sætte deres præg på gudstjenesten. Meget frie endda.
– Det har aldrig været nødvendigt helt at afvise nogle af deres forslag, siger forstanderen.
– Men jeg har da været betænkelig. F.eks. da en klasse besluttede sig for at tænde et bål i døbefonden som symbol på Helligånden. Men bagefter måtte jeg erkende, at det virkede utrolig stærkt, siger han.
Et andet af de mere alternative påfund var, da nogle af eleverne engang valgte at rapelle ned fra kirketårnet inden gudstjenesten.
Normalt er de unges ideer mere afdæmpede. Typisk vælger de nogle nyere sange og salmer og skifter orgelet ud med et klaver. Og så bliver der ofte opført et dramastykke i relation til temaet for gudstjenesten, fortæller Jens Christian Meldgaard.
Et af de store hit for eleverne er at få lov til at indtage prædikestolen. Typisk melder to elever sig til opgaven og laver sammen en disposition for prædikenen. Derefter mailer de forslaget til sognepræsten, som efterfølgende bidrager med sit besyv.
Den 31. oktober løber den første elev-gudstjeneste i dette skoleår af stabelen, og forberedelserne er i fuld gang i den 9. klasse, der har fået tjansen.
– Det er en rigtig god og anderledes måde at være aktiv på i gudstjenesten, og så er det en god opgave at få som klasse, mener Lau, Katrine og Vibeke fra klassen.
Ét af de elementer, der særligt sættes fokus på den 31. oktober, er nadveren.
– Vi har snakket om, at noget af det gode ved nadveren er, at man bevæger sig rundt i kirken, og man oplever, at man bliver en del af gudstjenesten, fordi man selv er aktiv, fortæller de tre.
Faktisk er klassen blevet så inspireret af nadversnakken, at de nu overvejer, hvordan de kan indføre flere elementer, hvor menigheden kommer rundt i kirken.
Når de arbejder med gudstjenesten, gælder det om at få nye ideer, men der er visse ting, som hører gudstjenesten til, mener de.
– Selvfølgelig skal gudstjenesten handle om Gud og indeholde bibeltekster. Der skal også være en prædiken, hvor vi kan se vores eget liv ind i udlægningen af bibelteksten. Og man kan heller ikke holde gudstjeneste uden Fadervor og velsignelsen, forklarer de.
Vesterbølle Efterskole har baggrund i KFUM Spejderne, De Grønne Pigespejdere, KFUMs Idræt og KFUM og KFUK. Derfor er gudstjenesten også en fast og naturlig del af søndagsprogrammet for de elever, der vælger at blive på skolen i weekenden. Og det har eleverne ikke noget imod.
– Det er i orden, at vi skal til gudstjeneste. Hvis ikke vi ville det, kunne vi jo have valgt en anden efterskole eller taget hjem i weekenden, siger Lau, Katrine og Vibeke.
– Og normalt er det også en god oplevelse. Ved gudstjenesten finder man den ro, som mangler i hverdagen, hvor man ræser hele tiden.
