Venstre sidebanner eksempel

Jukka og Lilian i Helvedes Port

I samarbejde med Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem
arbejder Lilian og Jukka Peltoniemi for at få russiske jøder hjem til IsraelJukka Peltoniemi blev kristen som 36-årig og beskriver det som den mest velsignede dag i sit liv – han følte, at hans øjne blev åbnet, og at han for første gang i sit liv kunne se.

Jukka Peltoniemi fortalte med indleven og engagement om de russiske jøder. Foto: Uffe Nissen

Siden år 2000 har Jukka og hans kone, Lilian, viet al deres tid til deres hjertesag: Exobus-projektet fra Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem. Et projekt, som opsøger russiske jøder for at gøre dem interesserede i at emigrere til Israel.

En skjult tragedie

Ægteparret var i begyndelsen af september på turné i Danmark. Her fortalte de om et „glemt“ hjørne af Rusland, hvor jødernes skæbne under Stalin måske var endnu værre end i Tyskland under Hitler: Det nordøstlige Sibirien ved Beringshavet med byerne Anadyr, Magadan og Jarkutsk.
Magadan har en kort historie på 60-70 år og kaldes Helvedes Port. Hertil kom skibe fra Vladivostok med fanger, hvoraf de fleste var jøder, som Stalin deporterede millioner af – ingen kender det nøjagtige tal. Der kom så mange skibe, at der ikke var plads til dem i havnen – derfor sænkede man kynisk mange af dem, så store skarer druknede.
De øvrige måtte gå hundreder af kilometer til fods til de flere end 100 fangelejre, som fandtes deroppe. Her døde millioner af kulde eller sult eller blev skudt. Fangerne byggede veje og havde hver ansvar for et stykke af vejen. Hvis der fandtes huller i det pågældende stykke, blev den ansvarlige fange hentet, skudt og trampet ned i hullet. Man siger derfor, at denne vej er skabt af jødernes ben og blod.
I dag er Magadan en lille, fattig by, hvor de fleste af husene er flikket sammen af kvinder og børn.
I vor tid har en del russere erfaret sandheden om det, der skete og har bygget et stenmonument, hvor der er afbildet kvinder og børn, som står og græder. Ved foden af monumentet ligger en stor blok med en davidsstjerne. Dér går de russiske kristne angrende hen og beder Gud om tilgivelse.
Hul i hjertet
Jukka og Lilian Peltoniemi fortalte også om en enlig, jødisk mor, der boede med to piger i et rum på cirka 12 kvadratmeter. Den ene af pigerne, Viktoria, var syg med hul i hjertet og havde brug for en operation. Familien havde ingen penge, og situationen var livstruende.
I denne fortvivlede situation bad Jukka og Lilian for pigen og sagde: „Gud, du som har nøglen til liv og død – helbred hende“. Så tog de hjem til Finland, fik samlet penge sammen til en operation og sendte moderen besked om dette. Men Viktoria blev aldrig opereret, for hun var nu fuldstændig helbredt, og lægerne kunne ikke finde spor af det dårlige hjerte, da de undersøgte hende.
Denne og mange andre oplevelser bekræfter Den Internationale Kristne Ambassades medarbejdere fra 121 nationer i sandheden af det motto, de har fundet i Esajas Bog kapitel 40: „Trøst ja trøst mit folk!“