Frontal ulykke kostede nær livet

En voldsom trafikulykke og knas i parforholdet fik 30-årige Tanja Osvald Kim til at standse op. Begge episoder fik hende til at bede Fadervor, som hun lærte som barn. Og hun oplevede, at Gud gav hende fred gennem bønnenI 1993 var Tanja Osvald Kim impliceret i en alvorlig bilulykke. To biler tørnede frontalt sammen med 80 km i timer, og den 19-årige Tanja slog hovedet meget kraftigt ved sammenstødet.
– Da jeg vågnede op, troede jeg, at jeg var yngre end tre år. Jeg er født i USA, og derfor kunne jeg ikke engang tale dansk, da jeg vågnede, fortæller hun.
Det viste sig, at hun havde fået kraniebrud og en hjerneblødning. I 10 døgn lå hun i koma, og da hun vågnede, kunne hun ikke kende de mennesker, der var omkring hende.
– Det første, jeg tænkte på, var, at jeg ville bede til Gud, husker hun.
– Jeg kunne stadig mit Fadervor, og jeg vågnede med en følelse af, at jeg havde oplevet Guds kærlighed. Og jeg har bagefter fået at vide, at jeg vågnede fuld af spørgsmål om, hvor vi kommer fra, hvorfor går vi i stykker. Jeg tror, jeg fandt hvile hos Gud med alle mine spørgsmål.
– Lige meget hvilke spørgsmål, jeg havde, så var Gud det sted, jeg var sikker på, at jeg kunne lægge dem, og så behøvede jeg ikke at spørge mere.
Tanja er ellers ikke vokset op i en kristen familie. Hendes forældre er ikke kristne, og hun er ikke opvokset med visheden om, at Guds kærlighed altid er til stede. Den vished er først kommet efter ulykken, fortæller hun.
– Men jeg tror altid, jeg har haft en fornemmelse af Gud. En fornemmelse af ikke at være alene, at der altid var en, jeg kunne snakke med, og jeg lærte Fadervor som barn.

Tanjas forældre bor stadig i USA, og på et af sine besøg hos forældrene mødte hun en amerikaner, som hun forelskede sig i. Men efter nogle år gik de hver til sit igen efter at have boet sammen i London i et halvt år.
– Vi fandt ud af, at vores veje gik i hver sin retning, fortæller Tanja.
– Jeg var klar til at stifte hjem, og han havde mere lyst til at rejse. Det var ufattelig hårdt for os begge to, og en overgang kørte jeg helt op i en spids, hvor jeg ikke fik søvn tre nætter i træk.
Men også i den situation endte Tanja med at søge tilbage til den bøn, hun havde lært som barn, Fadervor.
– Jeg kunne ikke mærke Fadervor, jeg kunne ikke mærke Gud, men jeg blev ved med at bede – ren autopilot. Men lige pludselig fik jeg bare en ro efter at have ligget og bedt længe, fortæller hun.
Efter tre nætter uden søvn lykkedes det Tanja at finde hvile, og bagefter kunne hun erkende, at selv om det var hårdt at gå fra kæresten, var det ikke nødvendigvis bedre at blive sammen.
– Det var hårdt, men samtidig var det også i den situation, jeg fandt ud af, hvor vigtigt det er at have Gud og kunne bede til ham. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det på en anden måde, men jeg oplever, at jeg blev bedt til hvile.
Tanja skulle have været gift med sin kæreste i 1999. Men brylluppet var selvfølgelig aflyst, fordi de ikke længere var sammen. Derfor var det også med stor sorg, hun alligevel rejste til USA, hvor brylluppet skulle have stået.
Hun besøgte sin mor, som havde fundet en menighed og var begyndt at blive kristen. Moderen tog Tanja med i kirke.
– Der var et kæmpe modsætningsforhold mellem den sorg, jeg havde i mig, og alle de dejlige mennesker, jeg mødte i min mors menighed. De bad for mig, og jeg følte virkelig en enorm kærlighed fra dem, siger hun.
– Jeg oplevede, at jeg i kirken havde en familie udenfor min egen familie. En familie, hvor vi alle har den samme far i himlen. Selv om vi ikke var enige om alt og havde forskellige synspunkter, så var der et punkt, hvor vi var enige, vi var fælles om Gud.

Da Tanja efter nogle måneder i USA kom hjem til Danmark, begyndte hun at lede efter et kristent fællesskab i Danmark. Hun prøvede mange forskellige kirker, men kunne ikke forstå, at den store sult, hun havde i sig, ikke blev tilfredsstillet nogen af stederne.
– Jeg bad jo, så hvorfor fik jeg mig ikke en kirke og et kristent fællesskab. Jeg var også skuffet over, at det ikke var kommet til mig af sig selv, nu hvor jeg bad om at få det.
En dag besøgte Tanja sin kristne mormor, mens hjemmehjælpen var der. Tanja og hendes mormor sad i stuen, da hjemmehjælperen pludselig fik øje på en lille seddel med et kristent budskab på mormorens køleskab.
Hvor er det da sandt, det der står der, udbrød hjemmehjælperen, hvorefter mormoren spurgte, om han var kristen.
– Det var han, af hele sit hjerte, tror jeg han sagde. Så begyndte min mormor næsten at græde, hun bliver så glad når hun hører noget om Gud, så bliver hun så tryg og meget rørt, fortæller Tanja.
Hjemmehjælperen fik at vide, at Tanja længe havde ledt efter en god menighed, og han tilbød med det samme at tage hende med hen i sin kirke.
– Det her føltes bare som en velsignelse, som om det ikke var tilfældigt.
Efter et stykke tid ringede hjemmehjælperen til Tanja, og hun gik med ham i Fredens Nazaret Kirke på Ryesgade i København. På det tidspunkt havde hun selv ledt efter en menighed i to år.
– Jeg kom ind og følte mig bare hjemme med det samme. Det var den kirke og det fællesskab, jeg havde søgt så længe.
Jeg har været med i kirken hver søndag siden undtagen nogle få søndage, hvor jeg har været ude og rejse, for det er meget vigtigt for mig at komme der og få en opfyldning til næste uge, siger hun.

Efter et stykke tid blev der reklameret for et Alpha-kursus i kirken, et kursus i grundlæggende kristendom.
– Sammen med en veninde hoppede jeg med på kurset, fordi vi begge ikke var og er særlig ”smarte” i Bibelen. Der er mange ting, jeg ikke ved. Jeg har læst Bibelen nu, men én ting er at læse den, en anden ting er virkelig at forstå den.
– Vi tænkte, at sådan et kursus ville være et sted, hvor vi kunne stille alle de spørgsmål, vi havde til Bibelen. Det var ikke ensbetydende med, at man altid kunne få svaret, det er jo et fortolkningsspørgsmål. Men vi fik de bedste svar, der overhovedet kunne gives os, fortæller hun.
På kurset oplevede Tanja, at der var en masse mennesker, der pludselig kom hen og fortalte hende om, hvordan de levede med Gud, og delte budskaber med hende, som de fandt i Bibelen.
– Vi snakkede om Bibelen og diskuterede den. Det er virkelig et kursus, som har gjort en forskel for min lyst til at læse Bibelen, for da jeg læste Bibelen, startede jeg med at læse den helt alene.
– Jeg blev meget vred på Bibelen, for jeg syntes, det var det hårdeste, jeg nogensinde havde læst. Jeg kunne slet ikke forstå alle de modbydelige ting, der stod i den. Og så skulle jeg finde Guds kærlighed i alle de ting. Men på kurset kunne vi tale om tingene, og så var det lige pludselig ikke så barbarisk det hele. Vi behøver jo ikke at kunne forstå alting for at kunne acceptere det, siger hun.
Samtidig oplevede hun, at Alpha-kurset lærte hende nogle mennesker meget bedre at kende, og at hun kom til at føle sig mere som en del af menigheden.

Selv om der er sket meget i Tanjas liv siden trafikuheldet i 1993, ligger det stadig dybt i hende.
I øjeblikket er hun i gang med en uddannelse, og når hun er færdig med den, har hun planer om at uddanne sig til terapeut, så hun eventuelt kan hjælpe andre, der har været ude for et trafikuheld.
– Den udvikling, jeg har været igennem, har været hård. Jeg oplevede tre års depression, så jeg ved, hvordan det føles, når der bliver vendt op og ned på livet. Så jeg tror, jeg vil være i stand til at hjælpe andre i den situation, slutter hun.

Af Bjørn Hansen
og Ole Larsen