Ørnevinger
Ved du det ikke, har du ikke hørt det?
En evig Gud er Herren, skaberen af den vide jord.
Han bliver hverken træt eller udmattet, hans ansigt kan ingen gennemskue.
Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse fylder han med styrke.
Unge mænd bliver trætte og udmattede, krigerne snubler gang på gang, men de der håber på Herren, får nye kræfter.
De får vinger som ørne, de løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.
Es. 40,28-31
Det sker, at jeg efter at have set mig i spejlet må sukke. I stedet for Poppens Peter Pan ligner det, der møder mig, mere hans bedstefar! Alle ved, hvordan det er at blive fuldstændig udkoksede, og jeg er ingen undtagelse. Forskellen er, at i min branche må man ikke vise det!
Der er ingen skam forbundet med at være fysisk træt, men jeg går ud fra, at Esajas tænkte mere på den sindstilstand, hvor alt bare er træls. Vi ved, at vi burde handle, men den begejstring, vi engang havde, synes at være opbrugt, og det er fristende at stå af og lade nogle andre gøre en indsats.
Mærkelig nok, så har jeg haft nogle af mine bedste, mest lønnene stunder, når jeg har måttet bekæmpe disse sindsstemninger. Jeg tænker først og fremmest på, når der har været kristne møder eller noget, jeg har haft ansvaret for, og som jeg helst har villet undgå. Forleden søndag for eksempel var det ved afslutningen på en turné til Staterne besluttet, at jeg skulle tage del i en gudstjeneste kl. 9 om morgenen, og ovenpå en aften, hvor det var blevet virkelig sent, var det det sidste, jeg havde lyst til. Efter lidt sukken og mukken og mumlen om min alvorlige tvivl på arrangørernes fornuft bed jeg tænderne sammen og tog fat. Jeg burde naturligvis have vidst bedre, for det endte med at blive helt fantastisk. Intet mindre end turneens højdepunkt og en virkelig åndelig kraftindsprøjtning.
Det var ikke, fordi trætheden forsvandt. Jeg havde sovet for lidt, og intet kunne ændre på det. Men på en eller anden måde, som jeg har oplevet snesevis af gange før, blev jeg holdt oppe af begivenheden, og det skete altsammen på forunderlig vis, og uden at jeg behøvede at anstrenge mig. Det kan netop sættes op ved siden af Esajas billede af ørnevingerne og ørnens yndefulde, ubesværede flugt. Ingen stor ståhej for at lette på det eller få det til at skride, men stabilt og på en eller anden måde stærkt som på usynlige luftstrømninger.
Esajas giver løfte om en kraftkilde, der kan hjælpe os, så vi kan svæve hen over vanskelige situationer og omstændigheder, og jeg henviser ofte til den nytestamentlige lære om Guds kraft, der udfolder sig bedst i magtesløse mennesker. Jeg vil ikke efter alle disse år blive virkelig overrasket over at opdage, at det faktisk er sandt!
Cliff Richard (1940- ) blev født i Indien, hvor han boede til han var otte år. Da familien flyttede tilbage til England, begyndte Harry Webb, Cliff Richards oprindelige navn, at synge i diverse grupper.
I 1958 sagde Harry Webb sit job i en radio- og tv-forretning op og blev professionel kunstner under navnet Cliff Richard. Siden da har Cliff været en af de største stjerner inden for popmusikken.
I 1966 blev Cliff en kristen, og han har på en særlig måde formået at forene en stærk tro med et liv som superstjerne.
Artiklen her er fra bogen JESUS dig og mig udgivet af Forlaget Scandinavia i 1988.