Creme i hornet
Netop nu er det ved at være højsæson for rindende, blanke øjne og nasal stemmeføring med storforbrug af hvide papirlommetærklæder fra Netto til mindre end 50 øre pakken til følge.
Det har sine gode og sine dårlige sider. Hvem har ikke med slet skjult og hurtigt tiltagende munterhed hørt konen med forgæves kraftanstrengelse forsøge på at lyde bestemt og insisterende:
– Nold så op med at nille. Nu nal du altså nøre efter!
Mindre motion til mellemgulvet giver forkølelsen, når man for femte gang i løbet af samme nat skal ind i mørket og hjælpe en grædende, toårig – bogstavelig talt – snotunge med at få lidt gennemtræk i hovedet, så søvnen igen kortvarigt kan indfinde sig. Og når man morgenen efter kan konstatere, at barnet ikke græd hver gang, der var problemer, men de fleste gange selv løste sagen ved at tømme næseindholdet ud på lagen, pude og dyne, så Bamse og Kylling på betrækket ikke har haft en chance for at redde sig i sikkerhed, men nu kan se sig dækket af en størknet og mørkegrøn overfladebehandling – så ønsker man forkølelsen hen, hvor den faktisk oprindelig stammer fra.
Værre bliver det, når man kaster et blik på barnet. Badet aftenen i forvejen kan nu rubriceres under kategorien totalt irrelevant, inderlig overflødigt og et tidsspilde, som man ikke har set magen til, siden TV3 begyndte at sende Robinson. Snottet hænger formelig i klaser i ungens hår, huden er flere steder indkapslet i en knasende, sprød snotpuppe, og ansigtet er en maske af snot og slim.
Nej, forkølelese er ikke lutter lagkage, selv om man, da jeg var barn, talte om at have creme i hornet. Hjemme hos os er der dog især én person, som har svært ved at forlige sig med forkølelsen. I forkølelsestider er vedkommendes natbord et sandt batteri af antisnotammunition i form af diverse næsesprays, næsepapir og næsedråber. I denne forkølelsesforskrækkede persons univers rangerer forkølelse lige under katastrofer som, at der ikke er mere varmt vand i bruseren, eller at et pludseligt regnvejr har ødelagt frisuren.
Man skulle ellers tro, at et hurtigt Snøk skulle kunne trække snottet helt ned i halsen, hvorefter det kan sendes ud mellem tænderne i en flot bue, og så var det problem klaret. Men nej. Jeg kan simpelthen ikke undvære spray, papir og dråber.
