En kvinde i Guds plan

Tamar – hovedperson i ny roman – er ifølge forfatteren Francine Rivers en
kvinde, der kan lære os noget om tålmodighed og håbEndnu en roman i serien om kvinderne i Jesu slægtstavle er udkommet på det danske marked. Tamar er navnet på en kvinde, som i bibelsk omtale fylder et kapitel, men i denne forbindelse er hovedpersonen i en hel roman af samme navn.
Historien er traditionel i den forstand at forfatteren så at sige udfylder „hullerne“ i den oprindelige beretning fra 1.Mos. kap. 38. Samtidig er romanen speciel, fordi den omhandler en kvinde, oven i købet en kvinde af ikke-israelitisk oprindelse.
Genren appellerer til den nysgerrige læser, som uundgåeligt spørger til den bibelske beretning, når der for eksempel står: „Er, Judas førstefødte, vakte Herrens mishag, så Herren lod ham dø“ (1.mos 38.7). Hvad var det, Er gjorde, som var så forfærdeligt, at han skulle dø for det? Fantasien vækkes, når man således forholder sig til de bibelske personer som mennesker med følelser, tanker og håb….
Tamars liv må nødvendigvis have været noget dramatisk: Hun blev gift ind i en familie af et fremmed folke-slag, oplevede at hendes første og anden mand døde for deres synd og endte med på det nærmeste at prostituere sig for at få et barn med sin svigerfar, hvorved hun fik tvillinger.

Dramaet lader sig da heller ikke fornægte. Tamar vokser op i et patriarkalsk samfund, hvor hun naturligvis må acceptere, at hun skal indgå i et arrangeret ægteskab. Ægteskabet er vel at mærke primært en sikkerhedsforanstaltning fra hendes egen fars side. Han er nemlig bange for Juda og dennes familie, og det er måske ikke uden grund. Tamar accepterer dog sin skæbne og bliver gift med Er, og trods hans hensynsløse brutalitet klager hun ikke sin nød for noget menneske.
Misbruget fortsætter med Onan, der med sin handling (han lægger navn til begrebet onani) føjer spot til skade, og alligevel er Tamar loyal overfor Judas familie. At der er tale om en loyalitet ud over det sædvanlige fremgår tydelig af handlingens klimaks. Tamar er dødsdømt for at ha’ begået hor, men i realiteten er det Juda selv, som i første omgang har svigtet hende ved ikke at give hende sin yngste søn som mand og dernæst gjort hende gravid, da han troede hun var en tempelskøge. Stillet over for denne himmelråbende uret vælger hun alligevel diskret at vise Judatingenes rette sammenhæng frem for at anklage ham i byporten, som skikken ellers var.

Tamars udholdenhed og i høj grad tålmodighed er prisværdige egenskaber og en fortjent hyldest til kvinderne i Det gamle Testamente. Faktisk er beretningen nærmest eksemplarisk for en definition af begrebet tålmodighed. Hun er en stærk kvinde, som tåler det utålelige: vold, spot, ringeagt og den ulidelige usikkerhed om fremtiden. Samtidig er hun modig, idet hun holder fast ved sin betydning: hun skulle videreføre Judas slægt. Måske er hun næsten for god til at være sand, forstået på den måde at det er svært at forholde sig til en person, som i nærmest fuldkommen grad forstår at sætte sig ud over den virkelige verdens uretfærdighed.

Forfatteren skriver selv, at Tamar lærer os om håb. Håb og tålmodighed er da også tæt forbundet i romanen. Tamars håb er i første omgang meget konkret, da hun håber på at blive mor. I første omgang er dette håb knyttet til den højere status, det indebar i datidens samfund. Men senere bliver det også til et håb om noget større, nemlig at kunne videreføre en betydningsfuld slægt af et udvalgt folk. I skærende kontrast er alt det, som Tamar må tåle og vove for at få opfyldt dette håb. Men som man siger: når enden er god, er alting godt. Det synes i hvert fald at være filosofien i dette romantiske drama.

Francine
Rivers:
Tamar
(Kvinderne
i Jesu
stamtavle [1])
144 sider
169 kr
Lohse