Familie Brevkassen

Spørgsmål:

Kære familiebrevkasse
Jeg skriver, fordi jeg har et problem. Vi har lige købt hus, og med to små børn har jeg slet ikke overskud til at være social, og jeg har også måttet trække mig fra børnearbejdet i kirken. Det har et par af vores venner og også lederen for børnearbejdet kommenteret. Og nu har jeg det så dårligt med det, men jeg er meget mere syg nu, end jeg nogensinde har været før. Jeg kan ikke overskue alt det, jeg skal. Kan I give mig et forslag til noget, som kan hjælpe mig.
Louise

Svar:

Kære Louise
Ja, der er mange valg, der skal træffes her i livet. Og mange prioriteringer der skal foretages. Og når man er en familie med børn , arbejde og hus, så er der også mange prioriteringer og valg i dagligdagen. I har prioriteret og valgt at købe et hus, fordi I mente, at det var det rigtige for jer lige nu. Tillykke med det. Jeg håber, det bliver en dejlig tid for jer. Det næste skridt, I har taget, er at prioritere tid til jer selv og tid til familien. Der er en tid til alt. Og det lyder som om, at din tid lige nu er til at passe på dig selv – og din familie. Du fortæller, at du har været mere syg end vanligt, og det er måske, fordi du trænger til den ro, som du er ved at skaffe dig og familien. Når vi føler os pressede, bliver vi stressede – som et tegn på at kravene til os overstiger vores ressourcer. Det kan både være „ydre“ krav fra omgivelserne og „indre“ krav – fra os selv. Du har truffet nogle valg, nemlig at trække dig tilbage fra børnearbejdet og fra vennerne. Jeg fornemmer, at du var tilfreds med dine valg, indtil du blev mødt med kommentarer fra andre (dette er en del af de ydre krav). Jeg vil anbefale dig at blive ved at holde fast i det, der er rigtigt for dig, nemlig at give ro til dig selv og familien. Gud har kaldet os til aktivt at elske vores familie. Han ønsker, at vi skal tage vare på familien, passe og pleje den og aktivt at være en del af den. Derefter at vende os ud til verden for også her at give og modtage.
Overvej, om det vil hjælpe dig at tage en dybere snak med vennerne og lederen for børnearbejdet, hvis en forståelse fra deres side, vil hjælpe dig til at være bedre tilpas med dine valg. Det vigtigste er dog, at du respekterer dig selv for og med de valg, du har truffet. Det vil nemlig hjælpe dig med at holde fast – „med god samvittighed“ (for at overvinde dine indre krav) – indtil du en dag skønner, at du er klar igen. Medmindre det til den tid er blevet „tiden“, hvor du skal noget andet i dit liv.
Mange hilsner fra Ann-Mari

Spørgsmål:

Jeg føler mig revet midt over af familie og arbejde. Det er som om, jeg altid går rundt og har dårlig samvittighed, uanset hvor mange kræfter jeg bruger på min familie eller mit arbejde. Tiden slår ikke til. Er jeg den eneste, som har det sådan?
’-en træt mor’

Svar:

Kære „trætte mor“
Du er absolut ikke den eneste. Dette er et spørgsmål, som stilles af rigtig mange kvinder, der dagligt må slås med den dårlige samvittighed, som følger i kølvandet af det at kombinere job og familieforøgelse.
Nogle kvinder mærker allerede et pres, når de gifter sig. De føler måske, at de skal leve op til en bestemt standard for, hvordan man er og gør i et ægteskab. Denne følelse vil højst sandsynligt forstærkes, når man får børn.
Fornuft og følelse
Det er en god idé at se lidt indad på dig selv, når du føler dig klemt. Det er rigtigt, at der stilles store krav i begge „verdener“, at du skal leve op til meget både som udearbejdende og som husmor derhjemme. For nogle føles presset blot større end for andre. Måske skyldes det, at du lever meget i dine følelser og mindre i fornuftens verden. Det kan være en god idé, at du og din mand jævnligt evaluerer og finder gode fælles løsninger for evt. anderledes fordeling af arbejdsbyrden i hjemmet. Det kan være, der skal ændres på fælles prioriteringer m.v.. En snak om og handling på to-tre enkle forhold er en god begyndelse. Det er tid til at give slip på den dårlige samvittighed og følelserne og så lade fornuften råde.
Ofte har jeg mærket, at følelserne overvælder mig, selv om jeg ved, jeg gør mit arbejde ude og hjemme, så godt jeg kan. Mere tid vil nok alligevel ikke stille min dårlige samvittighed. Det er blevet vigtigt for mig, at jeg deler fornuft og følelse lige, for at kunne være glad for det, jeg gør alene og det, jeg gør sammen med familien. Det er svært, men dog værd at stræbe efter.

Mange hilsner
Dorthe Braüner Lind