Baptister vil fortælle historier
Da baptisternes børne- og ungdomsmedarbejdere mødtes til lederkonference og delegeretmøde i begyndelsen af april, var der gode historier på programmet.Journalist og historiefortæller Jane Flarup holdt et spændende oplæg om, hvordan historier kan forandre mennesker og organisationer.
– Det var inspirerende at opleve, hvordan der på weekenden blev delt oplevelser og historier, og der er ingen tvivl om, at vi som organisation og kirke kan få meget glæde af at blive bevidste om, hvordan vi fortæller, hvad vi står for, og hvem vi tror på, siger BBUs formand Mads Lindholm.
Mange gav udtryk for, at storytelling kan blive et meget brugbart redskab i de forandringsprocesser, som mange foreninger og kirker står i, skriver BaptistKirkens nyhedsbrev.
– ole