Det er OK at kæmpe!
Led os ikke ind i fristelse (Matt 6,13)
Tysk teolog og præst
(1906-1945)
Al fristelse er Jesu Kristi fristelse og al sejr er Jesu Kristi sejr. Enhver fristelse fører den kristne ind i den dybeste ensomhed, ind i forladthed af mennesker og Gud. Men i denne ensomhed finder han Jesus Kristus, menneske og Gud. Kristi blod og Kristi forbillede og Kristi bøn er hans hjælp og hans kraft.
Johannes Åbenbaring siger om dem, der sejrer: de har sejret på grund af Lammets blod (Åb 12,11). Ikke ved Jesu ånd, men ved Jesu blod er Djævelen blevet overvundet. Derfor må vi under enhver fristelse tilbage til dette blod, hvori al vor hjælp er. Dertil kommer Jesu Kristi billede, som vi skal se på i fristelsens time. Se på Herrens endeligt (Jak. 5,11; Luthers oversættelse).
Hans tålmodighed i lidelsen vil dræbe vort køds lyst, den vil få vort køds lidelse til at forekomme ringe, den vil bevare os for hovmod og trøste os i alt mismod.
Jesu Kristi bøn, som han lovede Peter (Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig Luk. 22, 31-31), træder i stedet for vor svage bøn hos Faderen i Himlen, han, som ikke tillader, at vi fristes over vor evne.
De troende gennemlider værgeløst fristelsens stund. Deres værn er Jesus Kristus. Og først når det er holdt ganske klart fast, at fristelsen nødvendigvis må komme til den troende, kan der nu til sidst tales om, at Skriften også taler om de kristnes kamp.
Ned fra Himlen giver Herren den himmelske våbendragt til den værgeløse, som menneskeøjne ganske vist ikke ser, men for hvilken Satan flygter. Han ifører os Guds rustning, Han giver os troens skjold i hånden, Han sætter frelsens hjelm på vort hoved, Han giver os Åndens sværd i højre hånd. Det er den Kristus-klædning, hans sejrs klædning, som han ifører sin kæmpende menighed.
Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer døde i tysk koncentrationslejr i 1945 for sin frygtløse tro. Hans bøger regnes stadig for klassikere. Dette stykke er taget fra bogen Fristelse.
