Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner.
Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg
Brev
Besøgte hos en swami
Kære Orla Lindskov
Tak for din undervisning ved flere lejligheder angående forskellighederne mellem kristendom og hinduistisk religion incl. yoga. Jeg synes, du gør det på en sober måde det vil sige, du nedgør ikke de fremmede religioner på en fordomsfuld måde. Du påviser blot ud fra Bibelen, og ud fra dit kendskab til fremmede religioner hvor forskelligartet livssyn og værdigrundlag, de bygger på.
Tak for det.
Nu hermed et spørgsmål: Jeg ved godt, at hinduistisk religion er mange ting; Men er der noget af den religion, der er okkult, og som kan gøre mennesker psykisk syge og føre ud i stofmisbrug. Jeg kender nemlig igennem nogle venner en kvinde, som efter et ophold i Indien hos en såkaldt swami kom nervenedbrudt hjem og tog stoffer. Det var noget, hun var begyndt på derovre. Efter de oplysninger, jeg har fået, fejlede hun ikke noget, før hun tog derover. Men det kan jeg selvfølgelig ikke vide med sikkerhed. Hun rejste derover for at søge sandheden og for at udvide sin horisont.
Hvad mener du?
Med hilsen
K.K.
Sjælland
Svar
Hinduistisk religion er mange ting
Kære K.K.
Sidst jeg var inde på hinduismen var i forbindelse med yoga. Jeg vil her starte med at sige, at der er talrige sekter indenfor hinduismen, og deres indhold rækker fra ophøjet mystik med filosofisk erkendelses-lære til primitiv overtro. Nogle sekter prædiker askese andre sekter dyrker udskejelser mest af seksuel karakter. Repræsentanter for sidstnævnte sekter har optrådt flere gange både i USA og i Europa.
Nogle hinduistiske sekter er meget primitive. De har udgangspunkt i et omfattende galleri af guder, for det meste naturkræfter, man har lavet til guder. Men man dyrker også dyreguder, seksuelle guder, forfædre med flere.
Mange forskellige ingredienser er blandet sammen i hinduismen, Og i den forbindelse ved jeg også, at noget af det, man lukker op for i visse hinduistiske sekter, klart er af okkult art og som sådan farligt både fysisk og psykisk. Jeg kender selv nogle tilfælde, hvor mødet med den tilsyneladende uskadelig indisk religion førte til psykisk sygdom og i ét tilfælde til selvmord.
Jeg vil dog her tilføje, at der indenfor hinduismen findes mange mennesker, der søger Gud af et ærligt og oprigtigt hjerte. Det må vi aldrig glemme. Desuden er der nu flere moderne reform-bevægelser indenfor hinduismen, som lægger vægt på sociale reformer og på social retfærdighed. Det er jo ellers ikke noget sådan, hinduismen er kendt for med sit kastevæsen.
Disse hinduer holder sig for det meste på lang afstand af religionens okkulte aspekter.
Men nu tilbage til den okkulte, dæmoniske side, som findes indenfor visse sekter af hinduismen. Nogle er kommet i kontakt med den side af hinduismen i forbindelse med yoga og i forbindelse med intensiv meditation. Man har dyrket yoga og intensiv meditation med det formål at nå ind til personlighedens inderste kerne og at nå til oplysning, som er sjælevandringens ophør, og som er Gud. Undervejs hertil vækkes imidlertid kundalini-slangen, som efter hinduistisk tankegang ligger sammenrullet ved korsbenet. Når den vækkes af sin søvn, stiger den opad i personen, helt op til hjernen. Ofte medfører denne proces dæmonisk besættelse og / eller psykisk syge i en form, der på sine symptomer minder om skizofreni. Det var selvfølgelig ikke det, de søgende ønskede, da de gik ind i hinduisme, yoga og meditation. Det, man søger, er jo en sammensmeltning med Gud, så reinkarnations-processen, som man tror på, bringes til ophør.
Der findes selvfølgelig også mennesker, der har været igennem processen med opvækkelse af kundalini-kraften, og som tilsyneladende er sluppet helskindet fra det. Men jeg vil advare mod at gå ind i den proces og gøre forsøget, da det kan få uoverskuelige følger.
Brev
Det store spørgsmål: Hvorfor?
Til Orla Lindskov
Smerte og lidelse bringer mange mennesker ind på det store spørgsmål: – HVORFOR?
Det spørgsmål er der nok ingen, der kan give et udtømmende svar på. Men jeg tror, at der er en eller anden skjult forbindelse mellem det onde og synden og lidelsen. Jeg ved godt, at de ubesvarede spørgsmål blot bliver flere, ved at jeg sammenknytter tingene på denne måde. Der er nok også nogle, der vil protestere kraftigt.
Det ondes oprindelse, Guds tilbageholdenhed i mange tilfælde overfor det onde, så det får lov til at trives så frodigt. Alle de sygdomme og plager til legeme og sjæl, fortjente og ufortjente, der endda også rammer troende mennesker. I reglen kommer jeg ikke længere end til at konstatere kendsgerningerne, og de siger ikke noget om, at jeg på forhånd som et troende menneske skal regne med at blive skånet. Prøvelserne kommer den ene dag over mig. Den næste dag over min nabo. Jeg er syg og har været det længe. Men der er nok andre syge, der har større smerter, end jeg har, og pines værre.
En syg.
Svar
Troen på hjælpen fra den usynlige
Kære syge
Ja, sandsynligvis er der nogle syge, der lider værre end dig.
Men den fysiske smerte er nu engang en underlig ting. Nogle gange skal der kun lidt fysisk smerte til at slå et menneske ud. Og hvor vanskeligt er det ikke at finde en målestok for fysisk smerte. Det er faktisk nok umuligt.
Vi har ikke noget instrument, der objektivt kan måle smertens styrke, og helt umuligt bliver det, hvis det er rigtigt, at det ene menneske oplever den ringe smerte med samme styrke, som den anden oplever den store smerte.
Med hensyn til din sammenknytning af det onde, synden og lidelsen vil jeg blot sige, at det er meget vigtigt her at huske, at mange mennesker lider og er syge uden at det skyldes deres personlige synd eller ondskab. F.eks. lider mange på grund af andres synd og ondskab.
Jesu disciple forsøgte at sammenkæde blindhed med personlig synd i beretningen om den blindfødte. De spurgte Jesus, om det var faderen eller den blinde selv, der havde syndet. Dette afviser Jesus blankt. Det læser vi i Johannes-evangeliet kap. 9, vers 1-4:
På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født Blind?
Jesus svarede: Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham. De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde.
Det nærmeste, vi kan komme på en forklaring, når vi søger at forklare lidelsens gåde, er nok syndefaldet.
Ved Adams og Evas ulydighed kom der knas i Guds fuldkomne skaberværk. Adams og Evas ulydighed lukkede sygdom, smerte, død, sorg etc. ind over hele menneskeslægten, og vi er jo alle i familie med Adam og Eva. Ganske vist langt ude. Det betyder, at vi alle som mennesker, kristne såvel som ikke kristne, kan rammes af smerte og sygdom.
Dog giver Bibelen os et håb. I Bibelen får vi jo anvist en underfuld helbreder, nemlig Jesus Kristus. Han formår, hvad ingen mennesker formår. Han kom til Jorden som den ny Adam sendt fra Gud og gik igennem livet her på Jorden i fuld lydighed.
Derfor kan vi hente lægedom og genoprettelse hos ham. Men det ser ud til at være svært for mange, kristne som ikke-kristne, at hente lægedom fra denne usynlige, åndelige kilde, som hedder Jesus Kristus. Måske fordi kilden er usynlig. Det er jo meget lettere at tro på det, vi kan se.
Her skal dog nævnes, at der findes også mennesker, der fuldt og fast tror på Jesus som deres helbreder, men som alligevel ikke oplever helbredelse her på Jorden. Men om dem ved vi, at de modtager den fulde helbredelse fra Jesus, når de går igennem Perleporten.
Dem kan vi for øvrigt læse om i Hebræerbrevet kapitel 11, vers 39: Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt (løftet om udfrielse, men også om helbredelse her på Jorden). Læg mærke til, at disse nævnes lige efter at Hebræer-brevets forfatter har opremset alle dem, der fik løfterne opfyldt her på Jorden. Men læg også mærke til, at disse sidste omtales ikke som rigere eller svagere i troen. Næsten tvært imod.
