Så skal der handles

Nogen må gøre noget. Vi kan ikke længere lade stå til. Verden driver, som orkanerne blæser, og politikerne fodrer os med ord, når vi sulter efter retfærdighed på vegne af hungersramte børn. Det må være nok. Jeg vil op af sofaen og længere end til køleskabet. Jeg vil gøre en aktiv forskel i verden.
Verden har jo tydeligvis brug for det. Afrikanerne er altid sultne. Amerikanerne er fede. Afghanske kvinder undertrykkes og lukkes inde i mobile telte. Aboriginees i Australien forsumper, mens de søger deres kulturelle identitet på en flaskebund. I Asien er en del af nødhjælpen til tsunamiens ofre endt i de forkerte hænder. Og Apples nye I-pod Nano slår revner i skærmen.
Her er jeg kun nået til A på listen. Den er meget længere. Indekseret i 28 himmelråbende uretfærdige underkategorier, hvoraf tre alene handler om indenrigsforhold. Slutter med ‘Åndelighed, manglende’.
Nogen må gøre noget. Jeg vil gøre noget.
Jeg vil starte en revolution. Handle. Hjælpe pigen på billedet fra Folkekirkens Nødhjælps seneste indsamlingskampagne. Hjælpe ham, der sidder uden for min dør og er faret vild. I byen og i flasken.
Hvad skal der gøres? Nok er blevet sagt, en ændring er påkrævet i vores daglige valg og opførsel. Ord og gode hensigter gør ingen forskel for børnesoldaten i Uganda eller Chang i Vietnam. For at gøre verden bedre må vi væk fra ordene og til handling.
Det vil jeg skrive en bog om. Det skal være et manifest, der opildner til kamp mod national og global uretfærdighed. Opfordrer folk til at gøre det, de kan. Alt, hvad de kan. Det bliver en best-seller, der revolutionerer verden. En stor bog bliver det.
Jeg går igang med det samme. Lige nu.
Ok, nu skal jeg lige spise først. Bagefter er der nyheder, som også er nødvendige at følge med i. Jeg skal vist egentlig i biografen med en kammerat bagefter. Så jeg går igang i morgen med at ændre verden. Efter skole. Når jeg er kommet hjem fra arbejde. Senere.
Handles, det skal der i hvert fald. Når jeg får tid.