Hvad julen betyder for mig
Professor i litteratur
Forfatter til Narnia-bøgerne
(1898-1963)
Der er tre ting, der går under navnet jul. For det første, er det en religiøs højtid. Det er vigtigt og obligatorisk for de kristne, men da det kan være uvedkommende for alle andre, skal jeg naturligvis ikke sige mere om det her. For det andet (det har indviklede historiske forbindelser med det første, men det behøver vi ikke komme ind på) er det en folkehøjtid, en anledning til at gøre andre glade og vise gæstfrihed.
Hvis det var min opgave at have en mening om dette, ville jeg sige, at jeg går meget ind for, at gøre andre glade. Men hvad jeg går endnu mere ind for, er, at folk passer sig selv. Men den tredje ting, som kaldes jul, er desværre noget der vedkommer alle.
Jeg mener selvfølgelig det kommercielle postyr. Gaveudvekslingen udgjorde var en meget lille del af ingredienserne i de tidligere tiders engelske jul. Men ideen, at ikke blot er alle venner, men alle bekendte der skal give hinanden gaver, eller i det mindste sende hinanden kort, er ret moderne og er blevet påtvunget os af butiksindehaverne.
Ingen af disse omstændigheder i sig selv giver grund til at fordømme det. Jeg fordømmer det af følgende årsager.
1. Det giver det hele mere smerte end glæde. Du behøver blot at tilbringe en jul sammen med en familie, som seriøst prøver at holde den (i den tredje kommercielle betydning), for at se, at dette er et mareridt. Længe før den 25. december er alle slidt op. De er ikke humør til at skabe glæde. Og meget mindre (hvis de skulle ønske det) at tage del i en religiøs handling. De ligner langt mere, at de har haft sygdom i hjemmet i længere tid.
2. Det er oftest ufrivilligt. Den moderne regel er, at enhver kan tvinge dig til at give ham en gave ved forholdsvis uprovokeret at sende dig sin egen gave. Det er næsten en slags afpresning.
3. Tingene, der bliver givet, er noget, ingen kødelig nogensinde ville have købt til sig selv.
4. Irritationsmomentet. For når alt kommer til alt, skal vi under dette postyr stadig forsøge at foretage vores almindelige og nødvendige indkøb, og postyret tredobler arbejdsbyrden ved det.
Vi får at vide, at hele den triste foretagsomhed er nødt til at fortsætte, for det er godt for forretningslivet. Det er i virkeligheden blot et årligt symptom på den tilstand af sindssyge, der er i vores land, ja i hel verden, i hvilken enhver lever af at overtale andre til at købe ting.
Jeg kender ikke vejen ud, men er det virkelig min opgave at modtage en masse skrammel hver vinter for at hjælpe forretningsindehaverne? Skulle slemt blive værre, ville jeg hellere give dem penge for ingenting og skrive det på regnskabet som velgørenhed. For ingenting? Hvorfor? Bedre for ingenting end for irritationsmomentet.
Sammendrag fra C.S. Lewis bog
God in the Dock Essays on Theology and Ethics
