Gud er personlig
En hel del mennesker i dag siger: – Jeg tror på Gud, men ikke på en personlig Gud. De føler, at dette mystiske noget, der er bag alle andre ting, må være mere end en person. Se heri er de kristne fuldstændig enige. Men de kristne er de eneste mennesker, der kan give os en forestilling om, hvordan et væsen, der er hinsides personligheden, kunne være.
Professor i litteratur
Forfatter til Narnia-bøgerne
(1898-1963)
Alle andre mennesker forestiller sig – selvom de siger, at Gud er hinsides personligheden – i virkeligheden, at Han er et eller andet upersonligt, dvs. noget mindre end noget personligt. Hvis man er ude efter noget overpersonligt, noget mere end en person, er det ikke et spørgsmål om at vælge mellem den kristne forestilling og de andre forestillinger, for den kristne er den eneste, der eksisterer.
Der er også nogle mennesker, der tror, at menneskesjælen efter dette liv, eller måske efter flere liv, vil blive absorberet i Gud. Men når de skal prøve at forklare, hvad de mener, lader det til, at de forestiller sig vores absorbering i Gud på samme måde, som noget materielt bliver absorberet i noget andet. De siger, at det er ligesom en dråbe vand, der falder i havet. Men det betyder naturligvis dråbens endeligt. Hvis det er, hvad der sker med os, så er det, at blive absorberet det samme som at ophøre med at eksistere. Det er kun de kristne, der har en forestilling om, hvordan menneskesjælen kan blive optaget i Guds liv og stadigvæk forblive sig selv, – ja, i virkeligheden være mere sig selv, end de var før.
Hele formålet med, at vi eksisterer, er, at vi således bliver optaget i Guds liv.
Fra C. S. Lewis bog Det er kristendom
