Kristne frygter forbud mod religiøse møder på gymnasier

Et forbud vil være både udansk og udemokratisk, mener generalskretær i KFSRektor ved Vestre Borgerdyd Gymnasium i Valby forbød i november unge muslimer at bede fredagsbøn på gymnasiet. Siden er også kristne bedemøder og andagter blevet hvirvlet ind i debatten.

Henrik Laursen

Kort før jul slog formand for Rektorforeningen Peter Kuhlman fast, at religiøse arrangementer ikke hører hjemme på et gymnasium.
– Gymnasierne skal bidrage til almen dannelse og forberede til videre uddannelse. Skolen er ikke et sted for private religiøse aktiviteter, siger han til dagbladet Information.
En holdning, der møder opbakning hos flere rektorkolleger. Undervisningsminister Bertel Haarder ser helst, at rektorerne selv finder en løsning.
Men rektorerne er ikke enige. I Nordjydske Stiftstidende skriver rektor ved Nørresundby Gymnasium, Søren Hindsholm om forbudet:
– Det forslag forekommer mig udansk. Der er på danske gymnasier og hf-kurser en lang tradition for et foreningsliv, som også omfatter kristne foreninger … de er en del af den alsidighed der skal præge et gymnasium. Hos os holder de møder, og som noget meget positivt har de ved festerne en cafe, hvor man kan få kaffe og kage og tale roligt sammen, lidt væk fra festens tummel. Det holder en del elever af.
Rosen tilfalder unge fra Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), der har gruppeaktiviteter på to tredjedele af landets gymnasier. De fleste steder har de unge en aftale med gymnasiet om at låne et lokale en gang om ugen til andagter og bedemøder. Og oftest er det samarbejde helt uproblematisk.

Alligevel frygter KFS, at den verserende debat kan få stor betydning for de unge kristne, der samles på gymnasierne.
– Med klare holdninger og et klart budskab har KFS’erne og KFS’ aktiviteter på skolerne altid haft åbenhed og samtale i fokus, og KFS har altid ønsket at vise respekt for skolens, elevernes og de ansattes normer og grænser, siger KFS’ generalsekretær Henrik Laursen.
Han mener, at KFS er et eksempel på, hvordan et religiøst mindretal kan eksistere uden at genere andre og uden at miste sin demokratiske ret til at stå ved holdninger, som flertallet er uenig i.
– At forbyde de mange gode eksempler for at forhindre de få dårlige er ikke bare udansk, det er også udemokratisk, fastslår Henrik Laursen.
– Politikere og rektorer og andre relevante grupper må kunne formulere retningslinjer, så både kristne, muslimske og andre religiøse grupper kan være til stede på skolerne uden at skulle tvinges til at fornægte eller fordreje deres religiøse tro og livsgrundlag. Det er vel dét, religions- og ytringsfrihed og demokrati går ud på – at mennesker, som er forskellige, skal kunne leve fredeligt sammen. Og hvis ikke unge mennesker kan lære det og øve sig i det på landets uddannelsesinstitutioner hvor i al verden skal de så lære det? spørger han.