Forsvarschefen om det moralske dilemma
Kan en kristen som soldat slå andre ihjel?
Det talte Danmarks forsvarschef om ved en sogneaften i Fredericia. Om krig og kristendom kan gå hånd i hånd er et dilemma, som kun den enkelte soldat kan tage stilling til, understregede forsvarschef H.J. Helsø på et møde i Fredericia
Om snigskytten derovre skal skydes gennem knæet eller gennem hovedet,
sagde general og forsvarschef H.J. Helsø.
At skulle forene kristen etik og moral med det at være soldat og gå i krig er noget af et dilemma.
Det erkendte general og forsvarschef H.J. Helsø, da han torsdag holdt foredrag ved en sogneaften i Fredericia.
– Jeg har ikke nogen facitliste over, hvordan man skal håndtere dilemmaet, for det er noget, den enkelte soldat må gøre op med sig selv. Jeg kan højst give dem nogle redskaber til selv at tage stilling, forklarede Helsø.
Han har ved flere lejligheder prædiket i kirker og aldrig lagt skjul på sin kristne tro. Derfor havde han heller ikke svært ved at sætte sig ind i overvejelserne, om krig og kristendom overhovedet kan gå hånd i hånd.
– Det er et dilemma, og jeg har respekt for de mennesker, som vurderer, at det ikke kan forenes. Omvendt er jeg også overbevist om, at de soldater, der er bedst til at håndtere det verdslige sværd, er de, som har en forankring i den åndelige verden, sagde han.
Dermed tog forsvarschefen udgangspunkt i Martin Luthers opdeling af tilværelsen i et verdsligt og et åndeligt regimente.
I det åndelige regimente er virkemidlerne tro, etik og kærlighed. I det verdslige er det politik, retsvæsen og i yderste konsekvens militær magt.
– Som soldat har man pligt til at adlyde enhver ordre fra en overordnet. Også selv om den er i strid med soldatens åndelige og etiske holdning. Kan man ikke det, må man indgive sin afskedsbegæring, fastslog forsvarschefen.
Til gengæld er det muligt at bruge militær magt med afsæt i et etisk ståsted.
– En soldat kan godt tage sit gevær med på en opgave og samtidig udstråle, at han ikke agter at bruge det. Vi opfordrer soldaterne til at bruge den magt, de er blevet givet, men at bruge den, så de også bagefter kan se deres nabo i øjnene, forklarede Helsø.
– Også selv om de lige har været inde og give ham én på hovedet! Det er at løse en militær opgave på en ordentlig måde. Og en soldat er ikke parat til en opgave, før han eller hun er afklaret med, at den skal løses på en ordentlig måde.
Og netop dén svære detalje er danske soldater særligt gode til, understregede forsvarschefen.
– Takket være den danske folkeskole har de lært at tage hensyn til andre og håndtere konflikter så fredeligt som muligt. Ikke alle landes soldater har de forudsætninger. I nogle lande tilbyder man indsatte i fængslerne en kortere straf, hvis de skriver kontrakt med hæren.
For at skabe den rette balance mellem pligt og etik må soldaterne først være afklarede med deres egne etiske holdninger og værdier.
Nogle hævder, at de er afklarede, inden de bliver sendt til Irak, Afghanistan eller et af de andre internationale brændpunkter, hvor i øjeblikket 1063 danske soldater er udstationerede. Men de bliver klogere, fastslog Helsø.
– Helt afklaret bliver man først, når man ligger og venter på en ordre fra sin overordnede. Om snigskytten derovre skal skydes gennem knæet eller gennem hovedet!
Derfor oplever de danske feltpræster og medarbejderne på KFUMs Soldaterhjem også en stigende interesse for at tale om tro, etik og moral.
– Og her har feltpræsten en meget vigtig opgave, understregede Helsø.
– Feltpræsten skal nemlig skabe forbindelsen mellem det kors, der hænger på væggen bag ham, og den soldat, der står foran ham.
