Ærlig talt

Tak for opmærksomheden omkring mit bryllup. Det er på mange måder både noget mærkeligt og naturligt, men uanset hvad er det noget, der kan blive genstand for en masse klummeskriveri.
Udfordringen er så nu at kunne skrive noget, der ikke kun relaterer til jer gifte, satte, halvkedelige folk ude i provinsen, men også til jer single, sprudlende, unge fra det indre KBH, Århus eller Mors for den sags skyld.
Dette er den første klumme, jeg skriver som en gift mand, og det giver ligesom en naturlig kunstpause i mit hæsblæsende klummeskriveri til at forklare et par ting og stille et par spørgsmål til dig, som er læser. Måske det kan hjælpe mig til at begynde/fortsætte med at skrive gode klummer til det ganske danske folk.
Når jeg skriver, brænder jeg for, at du som læser må reagere på det, jeg skriver. Jeg skriver, fordi jeg håber på, at du trækker på smilebåndet, bliver provokeret eller giver Gud lov til at tale ind i dit liv. Mine klummer handler tit om mig selv, og det er delvis, fordi jeg godt kan lide at snakke om mig selv, men også for at få ærligheden frem.
Jeg føler ikke, jeg er berettiget til at virke bedrevidende overfor dig, men der er nogle ting, jeg håber, at jeg med mine succeser eller fejltrin kan vise dig, så de måske kan være et alternativ til vejen, du går på.
Tit og ofte har jeg måttet udsætte mit skriveri, fordi jeg har haft en dårlig dag eller har en konflikt med min kvinde eller en af mine venner. Hvis ikke jeg har kunnet finde rede i det, har jeg syntes, det virkede falsk at skrive en klumme, medmindre klummen altså har søgt at udstille min egen svaghed. I talen til vores bryllup henviste vores præst til et vers fra Højsangen, hvor der står: ”Jeg er sort, men yndig”.
Når jeg begår fejl, nøjes jeg ikke altid med at kalde mig selv sort, jeg bruger måske snarere udtrykket en ’fucking nar’ om mig selv (dette udtryk blev også nævnt i kirken). Så jeg er en ’fucking nar, men yndig’. Jeg er en mand, der træder ved siden af, men trods det er jeg stadig yndig, værdifuld, elsket af Gud, og derfor kan jeg tillade mig at skrive klummer.
Det var lidt af baggrunden og mine tanker for mit klummeskriveri, men som lovet har jeg også et par spørgsmål, for hvem er du? Hvad er det, du lider eller ej ved disse klummer? Jeg søger ikke en række komplimenter (om end en lille del indeni vel altid gør det), men en del af forklaringen på, hvad du reagerer på.
Er du 15 år gammel eller 65, er du pinse- eller påskemand, synes du, jeg er bedrevidende eller havde brug for at vide mere? Lad mig høre fra dig, hvis du er en trofast læser, eller hvorfor du ikke er, send det til ung@udfordringen.dk og skriv ’til Anders’, så vil jeg blive glad. Vi snakkes ved snart.