Livet med Jesus er ikke smertefrit
Niels Underbjerg er sognepræst ved Fredens og
Nazaret kirker i København. Desuden er han stiftspræst for nyreligiøse strømninger i Københavns Stift.Hun sagde til ham: – Lov mig, at mine to sønner får hæderspladserne til højre og til venstre for dig, når dit rige bliver oprettet. – I ved ikke, hvad I beder om, svarede Jesus. (Matthæus-evangeliet 20, 21-22)
Du skal ikke tro, du er noget! Sådan lyder en af Jantelovens grundregler. Og det kunne se ud til, at Jesus tilslutter sig Jantelovens ord ved at afvise Zebedæussønnernes mor i hendes ønske om de bedste pladser for sine sønner i Jesu rige: pladserne helt tæt på Jesus.
Udgangspunktet er ikke at foragte. Moderen tænker ikke på sig selv, men ønsker blot det bedste for sine sønner, hvad angår relationen til Jesus. Er det ikke, hvad alle forældre burde ønske for deres børn? Jo da!
Men måske er der også i moderens ønske et andet motiv, som er lige så godt som det ovennævnte, men mere problematisk. Moderen kendte Jesus, kendte hans ord, sindelag, omsorg, magt og kraft. Mon ikke hun har tænkt, at hendes sønner var i sikkerhed hos Jesus? Han, der kunne helbrede syge og opvække døde, give de sultende mad og sætte forrykte i frihed. Jo, Jesus må være den helt rigtige for mine børn; hos ham kan intet ondt nå dem, må hun have tænkt.
I denne forståelse ligner denne mor mange mennesker i dag. Man ønsker at sikre sig og forsikre sig mod alt, der kan opfattes som ondt eller negativt. Og sandt er det, at vi skal bekæmpe det onde og negative, så godt vi kan. Men hvis vi tror, at vi derigennem helt kan undgå det, der gør ondt i livet, så tror vi fejl!
At høre Jesus til betyder ikke, at så slipper man let uden om alle livets fortrædeligheder måske tværtimod. Vejen sammen med Jesus er ikke den problemfri og smertefri vej.
At høre Jesus til betyder at være Jesu discipel, at være den, der følger efter Jesus. At gå den vej, som Jesus går, det er først og fremmest at gå tjenerens vej, som også kan være lidelsens og smertens vej. Det er vigtigt at forstå, hvis vi har et ønske for os selv eller andre om at være tæt på Jesus.
Jesus har aldrig lovet noget menneske, at livet som en Jesu discipel bliver problemfrit, men han har lovet, at han vil være med os alle dage, onde som gode, indtil verdens ende at han vil bære os, når livet gør ondt, eller vi møder livets ondskab.
At høre Jesus til er ikke at blive som Jesus, men at følge Jesus. Jesus alene er vores herre, og derfor kan vi godt glemme alle ambitioner om position og magt også i det åndelige liv. Hvis vi vil leve tæt på Jesus, så gælder det ikke om at stræbe mod de høje tinder, men om at blive ved bunden, for det er her, Jesus er, som den klippe, hvorpå alt andet står.
I Guds rige skal det ikke dreje sig om at blive noget, men om at være noget. Og det, som vi ifølge Jesus skal være, det er tjenere. Og at Jesus mener det som andet og mere end et velment råd, som man kan tage til sig eller lade være, det ser vi i hans ord i dagens tekst: Den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener
ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.
At følge i Jesu fodspor, det er at være en tjener, der er villig til at ofre sit liv for andre. I sig selv ikke nogen attraktiv vej, men i modsætning til Jesus kan vi gøre det med frimodighed, for vi skal ikke som Jesus gå vejen alene, men kan i alle forhold blive støttet og hjulpet af ham.
Kristeligt Pressebureau
