Skriv til Suh
Vores søn savner hunden
Kære Suh
Vi har netop måttet aflive vores dejlige hund, som desværre var plaget af både sygdom og alderdom. Vores søn på fire år savner den naturligvis meget og kan ikke forstå, hvor den er blevet af. Vi er i tvivl om, hvad vi skal sige til ham, og vil gerne høre din mening.
Hilsen J. Klausen
Kære J. Klausen
Det er altid svært at tale med små børn om så store og svære ting som døden. Mit råd til jer vil være, at I både fortæller jeres lille dreng sandheden, og altså ikke fortæller, at Futte blot er på en lang ferie, men samtidig tilpasser den til hans alder og mentale udvikling. En 4-årig dreng har næppe glæde af at vide, at Futte ligger i jorden, hvorefter dens krop går i forrådnelse, bliver ædt af orme og insekter, hvorpå den bliver til frugtbar jord, som vi kan dyrke kartofler i.
Jeg vil foreslå jer, at I i stedet fortæller, at Futte er død, og at det betyder, at den ikke kommer tilbage igen. Det er jo det, der primært har betydning for jeres dreng. Sig f.eks., at det er ligesom når man sover, men at man ikke vågner op igen.
Hvis jeres dreng i forvejen ved, at hunden blev kørt til dyrlægen, kan I evt. fortælle, hvordan det gik til, at dyrlægen gav den et lille stik, og at den sov roligt og fredeligt ind. Husk at fortælle, at det er noget man kun gør med dyr, så jeres dreng ikke skal bekymre sig om, om det er noget, der kan overgå ham, næste gang han skal til lægen.
I kan evt. også fortælle, at Futte er i himlen hos Gud, og at Gud passer på den. Jeg er ikke helt sikker på de teologiske faktorer i den forbindelse, men det kan hjælpe jeres dreng til at forstå, at jeres hund er et andet sted permanent. Desuden er børn i den alder meget konkret tænkende, og det vil sandsynligvis være godt for ham at have dette at forholde sig til.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh
Jeg er flyttet 400 gange
Kære Suh
Hvad handler det om, når man har svært ved at blive boende et bestemt sted? Jeg har haft ca. 400 adresser i mit liv og får klaustrofobi, hvis jeg bliver boende det samme sted for længe ad gangen. I begyndelsen er det ok, men efterhånden er det næsten modbydeligt at træde indenfor. Er det noget, som man kan blive helbredt for? Eller skal jeg bare blive ved med at rejse?
Anonym
Kære Anonym
Jeg vil bestemt ikke anbefale dig blot at affinde dig med situationen og blive ved med at rejse. Nogle problemer kan ignoreres, og man lærer at leve med dem efterhånden, men i din situation, synes jeg, det er alt for omfattende, både økonomisk og praktisk, til at det blot kan ignoreres. At skifte bopæl er jo en større affære.
For at sige hvad det præcist handler om har jeg brug for flere detaljer om hvem du er, din baggrund osv. Umiddelbart tror jeg dog, at det dybest set handler om dit forhold til dig selv.
Vores hjem er på mange måder en stor del af vores identitet, og f.eks. fortæller vores indretning af hjemmet meget om, hvem vi er. Er vores personlighed til store armbevægelser, vidner vores hjem typisk om dette ved, at der ofte er iøjnefaldende møbler eller dekorationer. Er man en lidt mere tilbageholdende og genert natur, finder man næppe store prangende lysekroner og spraglede billeder i hjemmet. Vores forhold til vores hjem afspejler altså således ofte vores forhold til os selv, og hvordan vi har det med os selv.
Vores hjem er samtidig vores base, hvorfra vi går på arbejde, besøger eller får besøg af andre. Hvis vi ikke rigtig trives i disse forhold, vil det uvægerligt påvirke vores forhold til hjemmet og dermed også atmosfæren i hjemmet. Udtrykket jeg føler mig fanget derhjemme f.eks. fordi vi oplever ikke at komme nok ud, viser bl.a., hvordan ydre forhold påvirker oplevelsen af hjemmet, her i retning af en fængselscelle ikke særlig hyggeligt! For mange er det at flytte da også en ny start, netop med henblik på disse emner.
Da jeg således tror, at grunden til din problemstilling med ret stor sandsynlighed skyldes psykologiske faktorer, er jeg sikker på, at du kan overvinde dette problem. Jeg vil dog helt klart råde dig til at få professionel hjælp til det.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh
Opfordring
Vi vil meget gerne have flere breve og spørgsmål til brevkassen, for at indholdet kan blive så bredt og nuanceret som muligt. Jeg opfordrer derfor dig som læser til at skrive ind med spørgsmål og emner, som du kunne tænke dig at få en kommentar til. Skriv ind om både små og store ting, og om situationer fra dagligdagen. Husk, du er velkommen til at være anonym også når du sender ind.
Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Nordgårdsvej 109, Tune, 4000 Roskilde
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
Breve til Suh skal være skrevet med henblik på at offentliggøres.
Ikke alle breve offentliggøres. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
