Skriv til Suh
Jeg vil dele det med andre
Til Psykologen på avisen Udfordringen
Igennem mange år har jeg bedt Gud om hjælp, bedt ham om, at Hans vilje måtte ske. Sandelig er jeg blevet hørt!
Jeg har to vidunderlige børn, som nu er voksne, samt et lille barnebarn på to år. Mine børn var udsat for noget, som gav dem ar på sjælen, da de var små, imens jeg var indlagt over lange perioder.
Alt dette hørte jeg først efter deres skolealder, og jeg forstod bedre, at de havde søgt trøst i alkohol og stoffer, for at glemme. Som mor, gjorde jeg, hvad jeg kunne for at støtte og hjælpe dem, men de gled længere og længere bort fra mig. Jeg var ude af stand til at nå dem, idet de altid var påvirkede. Begge endte på sprøjten, og frk. heroin blev deres trofaste følgesvend. Det eneste jeg kunne gøre, var at bede for dem dag og nat. Jeg gled også ud i en længere depression, og alt føltes umuligt at redde. Men jeg har lært af mine forældre, at vi skal bede uden ophør, og det gjorde jeg, når jeg havde mulighed og kræfter til det.
Så for cirka 4-5 år siden fortalte min mor, at Charles Nidifon kom til Kolding, og jeg bestemte mig for at tage derhen. Det glemmer jeg aldrig. Jeg tog toget til Kolding, og havde forinden skrevet om mine børn og deres situation, samt vedlagt et foto af mine børn. Som en af de første blev jeg kaldt op på podiet af Charles, må lige tilføje, at jeg gik med krykker, p.g.a. to nye diskusprolaps (var opereret for to i forvejen).
Inden han kaldte mig op havde jeg så stærke smerter, at jeg tænkte på om jeg skulle gå på toilettet og tage to stærke smertestillende piller? Men det gjorde jeg ikke, fordi jeg troede på, at Gud ville hjælpe mig via Charles Nidifon. Pludselig mærkede jeg en rislen på den nederste del af ryggen – der hvor diskusprolapsen sad – og i det samme pegede Charles på mig, og bad mig komme op på podiet til ham. Inden jeg gik ned igen var mine smerter total forsvundet, og jeg gik med krykkerne i den ene hånd. I pausen afleverede jeg brevet til en, som kendte Charles, og jeg siger jer, at der begyndte at ske store forandringer med mine børn, alt skete lidt efter lidt, og i dag går alt støt fremad for mine to børn.
Min datter blev gravid for cirka to år siden, mange rådede hende til abort p.g.a. stærk spiritus de første tre måneder, men hun nægtede at slå sit lille ufødte foster ihjel, til min store glæde. Hun kom i behandling og fødte et lille barn med abstinenser.
Hun valgte, at anbringe det lille barn i pleje til hun en dag selv kunne tage sig af det igen, hun sagde: han skal have det bedste i livet, og gav ham til en kristen plejefamilie. Dette havde jeg også bedt om, at det måtte blive en kærlig og kristen familie, som ville tage imod ham. Han trives, og vi ser ham hver 14 dag, en rask og dejlig lille dreng, som har fået den bedste start i livet.
Det har været hårdt, men Gud greb ind, og løste problemerne. Er det ikke en vidunderlig tanke, at når du beder uden ophør, og tror på, at GUD lader sin vilje ske, så sker miraklerne. Jeg troede slet ikke mine børn ville overleve.
Syntes lige, at jeg ville dele dette med andre. Der er magt i de foldede hænder.
Kærlig hilsen en lykkelig mor og mormor
Kære mor/mormor
Tusind tak for dit dejlige vidnesbyrd. Nu om dage er der mange ting, der kan give bekymringer og sorger, så det er vigtigt, at vi minder os selv og hinanden om Guds storhed og kærlighed.
Hilsen Suh
Min veninde snakker meget
Kære Suh
Jeg har en veninde, som er en ganske dejlig pige. Mit problem er, at hun snakker rigtig meget, faktisk så meget, at hun tit afbryder andre og også mig, når vi er sammen. Det gør det nogle gange svært at få talt om de ting, der vedrører mig. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, for jeg vil helst ikke såre hende.
Hilsen K.
Kære K.
Et venskab som kun går den ene vej er ikke et godt venskab. Jeg synes derfor, du skal tale med din veninde om det selvom det er svært.
Folk som har tendens til at afbryde er ofte ikke selv klar over det, de er bare allerede i gang med at give velmente gode råd eller med at føre samtalen videre. Sig det stille og roligt og venligt bliver hun sur og vil (igen) ikke høre på dig, ja, så er det venskab måske ikke værd at bevare.
Hilsen Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Nordgårdsvej 109, Tune, 4000 Roskilde
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
Breve til Suh skal være skrevet med henblik på at offentliggøres.
Ikke alle breve offentliggøres. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
