Diakoni i højsædet
Diakoniens dag skal vise, at kirken ikke
kun er social, selvom der altid er plads til én til.1. søndag i februar viser kirken, at den har et ansvar for diakoni. En arbejdsgruppe fra Samvirkende Menighedsplejer og diakonale institutioner arrangerer Diakoniens dag.
Kirsten R. Laursen.
– Ideen er at få skabt opmærksomhed om diakoni på nye steder, fortæller generalsekretæren for Samvirkende Menighedsplejer, Kirsten R. Laursen. Foreningen er paraply for det kirkelige sociale arbejde, der udføres lokalt i sognene.
Så hvordan kan man få plads til dem, der på en eller anden måde er uden for i samfundet af økonomiske eller eksistentielle grunde.
– Det helt nye er, at vi er startet med at hjælpe de grupperinger i samfundet, som ikke har særligt mange penge. Vi starter ferieture i Danmark for børnefamilier, der ikke selv har penge til at tage af sted. Arbejdsmarkedets feriefond betaler en god portion til, at vi kan leje hytter til dem, der er ved at falde af i svinget i det rige samfund. De første bliver sendt af sted i hytter til sommer for at blive trukket væk fra dagligdagen.
Samvirkende Menighedsplejer (SM) fik idéen til en Diakoniens Dag for et par år siden. Det er et spændende samarbejdsprojekt mellem andre diakonale organisationer, institutioner og enkeltpersoner, som nu administreres fra SM.
– Én gang årligt er der en søndag, hvor sognet kan holde gudstjeneste med diakonien som tema, og hvor der i tilknytning til gudstjenesten er et samvær omkring diakoni, fortæller Lise-Lotte Nielsen. Hun er sekretær i Diakoniens Dag/udviklingskonsulent i Samvirkende Menighedsplejer region Nord- og Midtjylland.
– Tanken er, at landets menighedsråd på denne måde kommer til at tænke mere over og beskæftige sig mere med den diakonale del af kirkens opgave. På Diakoniens Dag kan man lade sig inspirere til nyt diakonalt arbejde i sognet, eller man kan samles i sognet omkring de kirkeligt-sociale gøremål, man allerede har i gang, og blive mindet om diakonien som troens selvfølgelige konsekvens, pleje de frivillige, holde status og hente ny inspiration, fortæller hun.
– Vi oplever, der er mange sogne, der er ved at vågne og tage et diakonalt ansvar. Folk, der gerne vil starte besøgstjeneste, kirkecaféer eller måske et børnearbejde. Måske er det, fordi det offentlige er ved at skrue ned for den sociale omsorg, og så træder kirken til igen. Der er simpelthen brug for det supplement til det offentlige, mener generalsekretær Kirsten Laursen.
