Forleden havde jeg en rigtig møgdag…

Det startede allerede om natten. Vores ældste på tre år havde haft næseblod ved midnatstid. Selvom jeg efterhånden kan lægge nyt sengetøj på i søvne, var det en irriterende afbrydelse i min nattesøvn. Vores yngste på seks mdr. vågnede derefter tre gange med fyldt ble. Med to timers mellemrum.Da jeg stod op, var det altså med MEGET små øjne.

Resten af dagen gik, som det oftest går oven på sådan en nat. Alt, hvad der kunne tabes eller væltes, blev tabt eller væltet. I centeret tog jeg i min halvsovende tilstand det rullebånd, der kørte opad, mens jeg var på vej nedad. I Netto havde jeg selvfølgelig glemt min pung derhjemme. Maden brændte på. Det kunne simpelthen ikke blive værre, og ved dagens afslutning var jeg derfor temmelig gnaven.

Pludselig kom jeg til at tænke på en oplevelse, jeg havde haft i sommers. Nogle børn i forskellige aldre legede uden foran mit åbne vindue. De legede åbenbart ’gemme’ og skiftedes på god manér til at ’være den’. En yngre dreng skulle nu til at ’være den’ og begyndte at tælle højt: ”En, to tre, fire, fem — syv, otte, ni, ti, nu kommer jeg”. En lidt ældre pige råbte irriteret: ”Øv, altså, du glemte jo at sige ”seks””. Den lille dreng svarede prompte: ”Aaaad altså, det er kun for voksne!”
Suh