Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt,
medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg

Brev:
Vi er kommet fra hinanden
Kære Orla Lindskov
Vil du bede for os? – Jeg prøver at leve efter Jesu ord om at kaste alle mine bekymringer på ham, som har omsorg for os. Men ofte, ja , næsten hver dag tager jeg dem med mig alligevel. Vi er en familie, som (føler jeg) er kommet langt fra hinanden, især på det åndelige område. Vi deler ikke Guds ord i andagt og bøn mere. Det er jeg meget ked af. Det kan skyldes forskellige omstændigheder: – Travlhed, træthed og vel også lidt uenighed. Vi kommer i kirke og hører Guds ord om søndagen. Vi har ellers god grund til at bede sammen; men noget er kommet imellem os, ikke så meget socialt, men snarere åndeligt. Da børnene var små, holdt vi andagt og bad sammen. Et af vore børn er blevet sindslidende som voksen, og det fylder meget. Så kommer spørgsmålene: – Hvorfor mig? – Hvad har jeg gjort? – Eller er det forældrenes skyld?
Hvor kan det være svært at holde fast i troen og i troen på, at der er en kærlig Gud.
Venlig hilsen
En bedende mor

Svar:
Foreslå din mand, at I
begynder at bede sammen
Kære bedende mor
Den oplevelse, du har haft med at bekymringerne vendte tilbage, og du tog dem med dig, selv om du havde kastet dem på Herren, den oplevelse ved jeg, at rigtig mange kristne har haft. Hvad kan nu være årsagen til det?
Jeg tror, at bekymring og frygt let bliver til vaner, som så slår rødder dybt ned i vores underbevidsthed. De bliver til dårlige vaner, og vi ved jo, at dårlige vaner kan være svære at slippe af med. De kan klæbe sig til vores sind, som muslingerne til en fiskekutter. Men nogle gange kan det være godt at få fiskekutteren op på land og få muslingerne skrabet af. Hvordan gør du det?
Giv dig god tid til i bøn at kaste dine bekymringer på Herren. Hver gang bekymringerne så vender tilbage, så bed og kast dem på Herren endnu en gang. Måske skal du på et tidspunkt sætte en time af til det formål. Måske mere og måske flere gange. Bekymringerne vil før eller siden slippe deres tag i dig, og du vil få fred. Men der kan være kamp forbundet med det.
Vi kender nok alle til tider i vores liv, hvor det var svært at bede både i lønkammeret, men også sammen med vores kære. Ofte skete det i tider med modgang og skuffelser. I tider, hvor vi bad om noget til os selv og til vore kære. Noget, vi syntes, vi trængte til. Men bønnesvaret udeblev tilsyneladende. Så blev det svært at holde ud med at bede sammen. Ja, med at bede i det hele taget.

Du nævner også i dit brev jeres sindslidende søn. I har sikkert bedt mange bønner til Gud for ham. Bønner om helbredelse. Vores bøn kan så let forstumme, når vi ser vores kære lide, og Gud tilsyneladende ikke griber ind. Men vi må aldrig glemme, at Gud altid svarer på vores bøn. Bare ikke altid på vores måde og til vores tid. Ofte kan vi heller ikke se Guds svar med vores øjne, for Gud er en Gud i det skjulte, og han arbejder i det skjulte. Derfor stiller vi mennesker ofte det spørgsmål: – Hvorfor svarer Gud ikke på vores bøn?
Men vi må aldrig glemme, at Guds hjælp til os er grænseløs. Dermed mener jeg, at hans hjælp er aldrig begrænset til et akut problem. Som Bibelen siger: – Han giver os langt mere, end vi fatter og forstår at bede om.
Derfor vil jeg sige, at dengang du og din mand begyndte at bede sammen, da begyndte I på den eneste vej og den rigtige vej fremad. Prøv derfor at foreslå din mand, at I starter igen med den gode tradition, det er at bede sammen.
Men I må ikke tage det for givet, at jeres problemer løses som ved et trylleslag. Guds arbejde med os mennesker strækker sig nemlig ofte over længere tid. Nogle vil synes, at det så kan føles håbløst at bede. Ja, måske kan det føles sådan. Men du skal alligevel vide, at selv om du oplever mørke i dig og omkring dig, så er din bøn ikke meningsløs, selv om du ikke oplever Guds svar på den måde og i den time, du forventede det.
Med hensyn til forbøn for de sindslidende har jeg oplevet, at her behøver vi virkelig udholdenhed. Jeg bad om helbredelse for en sindslidende næsten dagligt i to år. Det så ud, som om intet skete. I perioder så det endda ud, som om hans tilstand blev værre. Først efter to år kom gennembruddet. Han har det godt i dag. Det siger jeg for at opmuntre jer til at holde ud i bønnen og i forbønnen for jeres søn.
Som du skriver, ligger det nært at tænke, når I er forældre til en sindslidende søn: – Hvad har jeg gjort? – Er vi som forældre skyldige?
Mit svar til jer er, at I må ikke se på det på den måde. Men vi må derimod indstille os på den kendsgerning, at på denne jord er det ikke kun de skyldige, der lider. Det er i lige så høj grad uskyldige, der må gå igennem lidelser, der ofte er tungere, end ord kan beskrive. Jeg er også sikker på, at der er mange af dem, der læser dette, som kender lidelsen i deres eget liv. De har selv smagt lidelsens bitre kalk og kan ikke fatte meningen med det, de har måttet gennemgå. Vi må tale varsomt om det svære emne, der hedder lidelse.
Vi husker alle Jobs historie. Der står om ham: – ”Hans lige findes ikke på hele Jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt.” Alligevel mistede han alt, hvad han havde kært. Gud gav ikke Job svar på lidelsens gåde. Men Gud viste Job, at intet i vores liv kan kastes så langt ud, at Gud ikke kan hente det tilbage.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Brev:
Glæde af bønnen
Kære Orla
Under et møde i Allerød talte du om overgivelse til Gud. Du havde formet en bøn netop til dette formål. Vil du godt sætte den bøn i din Brevkasse, idet jeg tror på, at der er mange, der vil have glæde af den. På forhånd tak. Tak også for dine kloge og kærlige svar i din Brevkasse.
Med venlig hilsen M.

Svar:
Her er bønnen:
”Kære Far, jeg kommer nu til dig i Jesu Kristi navn og overgiver min situation, som den er, til dig. Jeg giver slip på mit mindreværd, på min frygt, min skam, min vrede, min bitterhed, ja på alle mine problemer.
Jeg overgiver mig til dig og vælter min livsvej på dig. Jeg gør det, fordi jeg er overbevist om, at din guddommelige barmhjertighed og nåde altid virker til mit bedste. Det er jeg utrolig taknemmelig for. I Jesu Kristi navn. Amen.”
Venlig hilsen
Orla Lindskov