Erhverv & Iværksættere
Ny gruppe for kristne
erhvervsledere på Fyn
Efter en succesfuld opstart af Kristne Forretningsfolk (FGBMFI) på Fyn er der nu startet en gruppe for selvstændige og andre erhvervsledere.
For to år siden blev der sat gang i en ny fynsafdeling af Full Gospel Businessmen Fellowship International – også kendt som Kristne Forretningsfolk. Møderne foregik først i Odense, men efter en forholdsvis ringe tilslutning blev møderne flyttet til Aarup på Vestfyn.
– Fra at være fire var vi pludselig 13, og når vi var flest var vi 26, fortæller Per Schmidt Sørensen, der er indehaver af virksomheden MAYAN og leder Kristne Forretningsfolk på Fyn.
Ved møderne kommer både forretningsfolk og andre interesserede. Men nu har afdelingen på Fyn udvidet men en gruppe for selvstændige og ledere.
– Vi har netop haft det første møde, og vi fik noget ud af det alle sammen. Bare det, at kunne dele det forretningsmæssige, siger Per Schmidt Sørensen.
Han understreger, at det er netværket og kontakterne til andre kristne forretningsfolk, der er det vigtigste.
– Og så kunne jeg tænke mig at vi lærer det princip som jøderne og alle andre bruger; At man godt kan hellige sin økonomi ved at man også handler med kristne forretningsfolk, siger Per Schmidt Sørensen.