Samtale med Søren Hack
Søren Dahl fra Café Hack er gæst
hos Flemming Pless i DR Kirken.DR Kirkens præst i januar, Flemming Pless, holder på søndag sin anden dialog-prædiken. Denne gang får han besøg af radioværten Søren Dahl, der blandt andet er kendt fra programmet Café Hack.

Han er kendt fra utallige hyggefyldte radioprogrammer fra den århusianske Café Hack. Radioværten Søren Dahl er selv vant til at få sine gæster i tale. Men i DR Kirken på søndag er han selv gæst. Det er den nationale tv-kirkes januar-præst, Flemming Pless, der har inviteret den farverige thybo.
– Selv om P4-lyttere vil kende Søren Dahl som en veloplagt vært på Café Hack søndag morgen i kirketiden, vil de nok alligevel blive lidt overraskede over at høre ham i samtale/dialogprædiken i DR Kirken, lyder det i DRs oplæg til gudstjenesten.
Sendes på DR1 søndag den 28. januar kl. 14.00