Ina fandt Jesus i Vassulas bøger

Ina og hendes tvillingesøster fandt tilbage til kilderne – gennem Berntsen, Vassula,
Medjugorge og den katolske kirke.Livet har fået en helt ny glød for Ina Bach, efter at hun fik et personligt forhold til Jesus. Og det skete bl.a. gennem den ortodokse profet Vassula og gennem Maria-åbenbaringerne i Medjugorge.
Ina er ellers ikke vokset op i den katolske kirke, som hun nu har tilsluttet sig i en alder af 22 år.
– Jeg voksede op i Billund i en god familie, fortæller Ina. – Mine forældre havde troen med hjemmefra, og mor læste bibelhistorie for os og lærte os at bede Fadervor, men det var ikke noget, de ellers talte om. Det var blevet en privatsag og lidt tabu.
– Som barn troede jeg derfor på, at kristendommen var det rigtige. Men som teenager begyndte jeg at tvivle, blev angst for tomheden. Jeg gennemskuede hurtigt meningsløsheden i den almindelige danske ungdomskultur. Hvorfor skulle jeg f.eks. gøre noget, jeg ikke bagefter kunne stå inde for? tænkte jeg.

Hvad er meningen?
– Hvorfor er jeg efterladt af Gud i denne klaustrofobiske verden?
Jeg kom i en troskrise. Jeg havde ikke et tillidsfuldt personligt forhold til Jesus og troede, at Gud havde forladt mig, og at jeg nu bare selv måtte kæmpe mig igennem.
– I gymnasiet var jeg meget optaget af religion. Og der skete noget, der rykkede, da jeg var til et møde med Hans Berntsen. Han bad for en ældre veninde, Lis, som blev helbredt for smerter på grund af diskusprolaps. Jeg var vildt begejstret og følte, at Gud endelig havde manifesteret sig i vores egen tid, og mit håb om at komme i kontakt med det guddommelige blev mere nærværende.

– Efter gymnasiet havde jeg et sabbatår, hvor jeg igen kom i en krise. Jeg talte med forskellige mennesker, men kunne godt mærke, at de ikke kunne hjælpe mig. De prøvede at finde ud af et eller andet i min opvækst, som var gået galt, men der var jo ikke noget.
Omtrent på dette tidspunkt kom jeg i gang med at læse Niels Christian Hvidts bog om ”Mirakler”. Jeg synes, at det virkede enormt sobert, og jeg læste bl.a. om Vassula Ryden – en kvinde som talte med Jesus – og jeg tænkte: Wauw, lad mig få mere at vide.
Min tvillingesøster Anni og jeg fik fat i Vassulas bog ”Sandt liv i Gud”, og vi læste den højt for hinanden dagen lang.
Jeg var til en fest med min tidligere religionslærer og viste ham bogen tre gange i løbet af aftenen og sagde: ”Hvis man godtager ordene i denne bog, er man tvunget til at revidere sine anskuelser.”

– Jeg var så begejstret og så forelsket i Jesus. Og det er jeg stadig.
Tænk at Gud er hos én hele tiden. Det var skelsættende for mig at opdage.
Før var jeg bare min egen lovgiver. Jeg valgte til og fra i Bibelen efter egen præference og lavede i sidste instans selv mine regler for godt og ondt og for sandheden.
Før så jeg f.eks. på abort som en relativ ting, men nu ser jeg anderledes på det.

– Stod det i bøgerne?
– Nej, men jeg fik et nyt verdensbillede. Jeg forstod pludselig nogle sammenhænge, og Bibelen åbnede sig for mig, hvor den før bare havde været en lidt kedelig bog. Ofte har jeg netop fået svar på mine spørgsmål ved at læse i den eller i andre bøger, fortæller Ina.
Hun fik også tro på, at Gud kunne helbrede. Da Lis en dag var på besøg og klagede over tinitus, gik Ina og Anni ind ved siden af og bad for hende. Da de kom ud igen, spurgte de, om det ikke var blevet bedre, og det var det! I løbet af en halv time forsvandt tinitusen mirakuløst.
– Det var jo Jesus, der gjorde det, siger Ina, som er overbevist om, at alle nådegaver, der er nævnt i Bibelen, også gælder i dag.

Ina Bach gik i gang med at studere religionsvidenskab i Århus og troen udviklede sig imens, men det skyldes nu i højere grad, at hun læste Vassulas bøger.
– Det er det, der mere end alt andet har ledt mig til et personligt forhold til Jesus, fortæller Ina.
Vassula er en græsk diplomatfrue, som var optaget af det rige, overfladiske liv. Hun optrådte også som fotomodel. Men i Bangladesh begyndte hun at få åbenbaringer fra en engel. Senere trak englen sig til side, og Jesus selv begyndte at åbenbare sig og fortælle Vassula ting, som hun skrev ned og udgav. Hun talte i Danmark i 2004, og Ina var både i København og Esbjerg for at høre hende.

– Da jeg bestilte Vassulas bøger, fik jeg en folder om Medjugorge fra Anette Højrup. Det er det sted i det tidligere Jugoslavien, hvor Maria gennem 25 år har vist sig for nogle børn og givet budskaber. Jeg tog derned i 2003 og har siden besøgt valfartsstedet fem gange.
Jeg læste en masse katolsk mystik. Jeg forstod, at Berntsens helbredelser og pinsevækkelsen ikke var noget nyt, men noget der havde været i den katolske og ortodokse kirkes tradition op gennem kirkehistorien. At man har søgt Guds nærhed.
I første omgang blev jeg stødt over, at jeg ikke kunne modtage nadveren, fordi jeg ikke var katolik. Jeg syntes først, Medjugorje bare var et turiststed. Men pludselig oplevede jeg en helt speciel fred og harmoni. Jeg græd af glæde, og nogle præster, som gik forbi, vinkede bare og smilede. Der er så meget bøn dernede, at hele samfundet er forandret. Og alle de karismatiske fænomener optrådte – på en rolig måde.

– Hvorfor er du blevet katolik?
– Det besluttede jeg i Medjugorge. Jeg begyndte at gå til undervisning i Vor Frue Kirke i Århus og blev i påsken optaget sammen med min søster. Jeg modtog firmelsens sakramente, som minder om konfirmation, og bekendte, at jeg tror på den katolske kirkes lære.
For mig var det noget helt specielt med nadveren, som i den katolske og ortodokse kirke opfattes som en mirakuløs forvandling af brød og vin til Jesu legeme og blod. Det var denne, Eukaristien, der mere end noget andet tilskyndede mig til at blive katolik.
Når der er noget, jeg ikke forstår eller ikke er enig i, så spørger jeg Jesus og oplever, at han ændrer mit hjerte eller underviser mig gennem sit Ord.
Selv om Ina nu er meget optaget af den katolske kirke, så kan hun også se nogle af dens svagheder, f.eks. synes hun, at lovsangen gerne måtte være mere moderne. Og hun kommer også ofte i Pinsekirken i Århus, hvor hun er meget inspireret af gudstjenesteformen.
Men til trods for forskelligheder elsker hun sine brødre og søstre i alle kirker. Og hun tager f.eks. snart til Israel som volontør for den protestantiske Israelsmissionen.
Ina mangler endnu et tilvalgsfag for at gøre sin religionsvidenskabelige uddannelse færdig, og hun overvejer at fortsætte sin uddannelse på det meget anerkendte katolske universitet Steubenville i USA. Til forskel fra universitetet i Århus er nogle af underviserne her munke, som lever et inderligt fromhedsliv i løbet af dagen. Det giver en anden dybde i den teologiske undervisning, tror hun.