Han er ærlig om sorgen og smerten

Flemming Kofod-Svendsen har prøvet det de fleste mennesker frygter – at miste sine kæreste.
I en ny bog fortæller han om kristendommens svar på det at miste.
Udfordringen har talt med ham om nogle af de oplevelser livet har budt på.Bogen ”Døden, sorgen, håbet” er netop udkommet på forlaget Rosinante. Mange har ventet med spænding på den.

– Hvad der er sket for mig, har presset mig til mine grænser, hvor jeg har mødt mørket og min egen svaghed som aldrig før, siger Flemming Kofod-Svendsen til Udfordringen.

Måske er det, fordi forfatteren har været ude for noget, som pirrer vores nysgerrighed. Med den massive pressedækning var vi næsten selv med på den fredelige og smukke strand, hvor Tsunamien pludselig dræbte skånselsløst i Khao Lak 2. juledag 2004.
Flemming Kofod-Svendsen har selv været der sammen med 7 af familiens medlemmer. Altså den resterende del. For netop på den strand mistede han sin søn, den 28-årige Jacob, og svigerdatteren Lisbeth Paaske Kofod-Svendsen på 32 år og børnebørnene Regitze på tre år og Silas på fire.
– At gå på den fredelige og smukke strand, hvor en dræberbølge af uhyre dimension og kraft pludselig dræbte vores familie, gjorde gåden endnu større, fortæller den efterladte familiefar eftertænksomt.
Tilbage står sønnerne Simon og Peter, datteren Kathrine og hustruen Inger Margrethe.

Flemming Kofod-Svendsen har rystet Danmark med sin hudløst ærlige skildring på åben skærm og avisside om, hvad Gud betyder for ham i krisen. Hans klare vidnesbyrd om håbet og det evige liv blev delt fra flere medieplatforme efter den tragiske flodbølge.
– Det er en smerte og en frygt, som ingen familie bør gennemleve: Savnet og afmagten, når man ikke ved, hvad der er sket med ens kæreste i en forfærdelig katastrofe. Uvisheden, hvor håbet kæmper med den værste frygt af alle, sagde han til medierne i ugerne efter katastrofen.
I hans nye bog møder vi også en far og præst, der fortæller om kristendommens svar på det at miste sine kære.
Jyllands-Posten anmeldte bogen med ordene: ”Den sympatiske og indfølende forfatter evner at sætte præcise og enkle ord på tabet og sorgens følelser.” Og Jydske Vestkysten skrev, at ”Bogen er en inderlig og uafrystelig skildring af sorgens landskab.”
– Hvad der er sket for mig, har presset mig til mine grænser, hvor jeg har mødt mørket og min egen svaghed som aldrig før. Folk skriver, hvor meningsfyldt, ja næsten vidunderligt, livet kan blive forvandlet gennem lidelse. Min erfaring er, at det er hårdt at møde tab, og det tager lang tid at gennemleve, fortæller den 63-årige præst.

Netop i præstegerningen har Flemming Kofod-Svendsen ofte haft livet, døden og de helt store spørgsmål inde på livet, og han bruger nu de råd, han selv har givet til mennesker i sorg:
– Vores situation giver mange overvejelser om, hvor Gud er. Jeg tror på underets Gud og tvivler ikke et øjeblik på, at Gud har al magten. Og så kommer det spørgsmål, som ingen dybest set kan besvare: Hvordan Gud kan tillade denne meningsløshed?
– Jeg er overbevist om, at der er ondskab i verden, og at der er en ond modstander, Djævelen. Det er et tankekors, som jeg kender som teolog – de lærde tanker om det ondes problem, om lidelsens problem.
Men det ændrer ikke på, at når det onde banker på ens egen dør, så kan man føle voldsom vrede mod Gud. Den følelse mærker jeg i mit sind. Jeg kan sige i vredesudbrud: »Hvad går der af dig, Gud?«. »Hvor er du henne?«. Da føler man en forfærdelig magtesløshed, en afmagt.
Men jeg har aldrig tvivlet på Guds almagt og kærlighed, siger Kofod-Svendsen.

En af Kofods ynglingssalmer er Paul Gerhardts »Befal du dine veje«.
– Han har et vers om Gud: »Vej har du alle steder, dig midler fattes ej«. Det er jeg helt overbevist om er rigtigt.
– Jeg tror på, at Kristus kommer igen og genskaber en ny himmel og en ny jord. Der vil enhver, der lever i troen på Jesus Kristus blive forenet med ham. Som Paulus siger: ”Hvad enten vi lever, eller vi dør, tilhører vi Herren”. Det er mit ultimative håb. Jeg er overbevist om, at jeg vil blive forenet med min søn og svigerdatter i den nye himmel og den nye jord, vidner han stærkt.

Hvad gør du for at koble fra?
– Jeg interesserer mig for al slags frugt, som kan dyrkes i haven. På grund af klimaet har jeg desværre ikke haft så stor succes med figen, kvæde, fersken, abrikos og morbær.
Men heldigvis har jeg haft succes med mange andre frugter, fx æbler, solbær, kirsebær, hindbær, ribs, stikkelsbær, brombær, blåbær og rabarber. Intet er så afslappende som at plukke frugt, siger han.
”Al gang foregår i løb”, er hans valgsprog. Det har han arvet fra sin far.
– Det er et godt princip, hvis man vil nå nogle mål.
Selvom Kofod godt kan lide fart, beskriver andre ham som en grundig og hæderlig bornholmer. Han blev født d. 21. marts 1944 på en gård i Ibsker. Faderen var gårdejer Poul Anker Svendsen, og mor Helga var medhjælpende ægtefælle. Flemming var ældst af to søskende. En lillebror døde ved fødslen.
– Mine forældre havde en gård i Ibsker og var meget aktive i Evangelisk Luthersk Missionsforening. Min far var formand for ELM i Årsdale i mange år, ligesom han sad i menighedsrådet i Ibsker-Svaneke, fortæller bornholmeren.
– Jeg begyndte i en skole i fiskerlejet Årsdale med én meget dygtig lærerinde til de tre klasser, tog mellemskoleeksamen fra Nexø kommuneskole og studentereksamen fra Statsskolen i Rønne. Jeg blev cand. theol. fra Københavns Universitet i 1969.
Hvorfor blev du præst?
– Som gymnasiast var jeg meget usikker på, om jeg skulle læse økonomi eller teologi. Da jeg blev student, troede jeg, at jeg skulle være ydremissionær. Derfor valgte jeg at læse teologi. I slutningen af studierne blev jeg imidlertid opfordret til at blive generalsekretær i KFS, og der var det hensigtsmæssigt også at være ordineret til præst.
Han mødte sin kone, teologen Inger Margrethe i 1970, da hun var formand for Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) i Århus, hvor han var generalsekretær på det tidspunkt.

I januar 1984 blev Flemming Kofod-Svendsen valgt ind i Folketinget for Kristeligt Folkeparti og tog straks initiativ til at oprette en bibelstudiegruppe.
– Jeg mødte megen velvilje fra Folketingets administration for at finde et lokale. Vi mødtes hver uge og drøftede næste søndags tekst ud fra en bibel og en salmebog.
Han fik ideen til at oprette andagtsgruppen dels fra KFS-andagtsgrupperne på gymnasierne og dels fra et ophold i Washington, hvor han havde deltaget i en andagtsgruppe både i det amerikanske parlament og i det amerikanske forsvarsministerium.
– Gruppen gav utrolig mange samtaler om Bibelens Jesus – også i mange andre folketingssammenhænge. Adskillige MF´ere er faktisk kommet til mig og har bedt om en personlig samtale om kristendommen. Det hang nok også sammen med, at jeg i min grundholdning var det, man forbandt med en rigtig præst. Jeg har altid oplevet, at folk føler sig mest trygge ved en præst, der har en klassisk bibelsk kristendomsforståelse, fortæller politikeren.
Christian Mejdahl overtog ledelsen, da Kofod ikke længere var i Folketinget.

Fra 1979 til 1990 var Flemming Kofod-Svendsen landsformand for Kristeligt Folkeparti. Han sad i Folketinget fra 1984-93 og 1998-2001. Han har været boligminister to gange, både under den anden Poul Schlüter-regering og Poul Nyrup Rasmussens første regering. Her var han også minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål.
Hvad var det bedste ved at være i Folketinget?
– Jeg syntes, det var utrolig spændende at være med til at indgå politiske forlig. Jeg elskede at deltage i finanslovsforhandling hvert år.
Som medlem af Nyrup-regeringens økonomiudvalg sad jeg med Lykketoft, Stavad, Jelved og Mimi og lavede den omfattende skatte- og arbejdsmarkedsreform i 1993, der blev færdig efter to måneders utrolig hårdt arbejde, mindes han. Kofod-Svendsen har været de frivillige organisationers mand på ”Borgen” og har været nøgleperson for flere økonomiske lettelser og puljer, der stadigt er på Finansloven.

Hvorfor valgte du Folketinget fra?
– I 2001 blev ISOBRO oprettet (en paraplyorganisation for de frivillige organisationer). De havde brug for en leder med politisk erfaring til at opbygge organisationen til gavn for de frivillige organisationer. Det var en fuldtidsopgave, så jeg kunne ikke stille op til folketingsvalget i 2001. Samtidig var det en stilling, der krævede, at man udadtil var politisk uafhængig.
Kunne du have lyst til at blive aktiv politiker igen?
– På den ene side kunne jeg have lyst til en periode igen i Folketinget, men på den anden side har jeg andre opgaver, jeg tror, jeg skal løse. Så derfor har jeg sagt nej tak til at blive genopstillet indtil nu, siger han.
Siden 1976 har han været sognepræst i Birkerød sogn.
– Som folketingsmedlem og senere generalsekretær i ISOBRO ønskede jeg at prædike regelmæssigt samme sted. Jeg fik en stilling som kvote-20-præst, der kunne kobineres med det øvrige arbejde.
Hvad sker der nu?
– Min eneste officielle stilling nu er kvote-præstestillingen. Det meste af min tid bruger jeg på nyere kirkehistorie. Jeg undersøger, hvilken betydning KFS’ 50-årige historie har haft på missionsforeningerne.

Hvad er målet med dit liv?
– Min passion har hele livet været, at så mange mennesker som muligt må lære Jesus at kende og leve deres liv i fællesskab med ham. Derfor har jeg været en del engageret i Bibellæser-Ringen.
Inger Margrethe og Flemming har i mange år ledet en bibelstudiekreds ud fra Birkerød sognegård, og han har siddet i bestyrelsen i det lokale IM-samfund i 30 år.
– Min bøn er, at mit liv må føre nogle mennesker til tro. At jeg kan få lov til at hjælpe mennesker ind i livsfællesskab med Jesus, så de kommer til at bekende troen på Jesus Kristus, slutter han.