Vær stille…

Vores moderne samfund er hæsblæsende. Der er ingen ro. Uafbrudt skal vi aktiveres eller underholdes med et hektisk tv, der skøjter hen over overfladen. Internettet beslaglægger stadig flere af vore fritimer. SMS’erne suser i luften i én uendelighed… Vi kender det alle. På arbejdsmarkedet stilles der ofte uoverkommelige krav om altid at være på toppen – altid at blive bedre, ja helst overgå de andre. Vi skal være professionelle og perfekte, selv om vi godt véd, at ingen er perfekt. Også i fritiden skal vi være smukke og smarte, ellers finder partneren en anden, der er bedre. Vi skal være vellykkede, sociale og vokse i status…
I computeralderen er alt dette blevet voldsomt forstærket gennem de sidste 25 år. Der er ingen ro…

Hvordan kan den levere et show, der lever op til de ”professionelle” shows, som vi er vant til fra tv?
Nogle kirker og præster prøver med moderne virkemidler og ’søgervenlig’ stil at gøre det godt nok.
Tidligere kunne et lokalt sangkor eller en duo med guitar klare underholdningen, men i dag har man næsten samme problem i kirken som i børnehaver og skoler, hvor børnene også umuligt kan leve op til forældrenes krav om at blive underholdt. Det er jo ikke professionelt…. Nej, men det er ægte!
Nogle af os ”progressive” kristne har også planer og strategier og trekantede modeller for menighedsvækst og personlig udvikling. Og det kan virke meget imponerende. Men det er dømt til at mislykkes…
Hvorfor det? Fordi vi forsøger at konkurrere på verdens præmisser. Jesus sagde netop: ”Mit rige er ikke af denne verden”. Det er hemmeligheden.
Det handler netop ikke om at hive os selv op ved hårene og blive perfekte og ’professionelle’.
Det handler om at lære ”sig selv og sin Gud at kende”, som der står i en gammel sang. At falde til ro. Være stille. At finde sin fred i Guds nærhed.
Derfor gælder det idag om at tilkæmpe sig tid i Guds nærhed. Ikke efter at vi har klaret alt, men først. Søg først Guds rige, sagde Jesus.
– Så skal alt andet gives jer oveni…