Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt,
medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
Brev:
Kristen meditation
Til hr. Orla Lindskov
Der er nogle, der i dine tidligere Brevkasser har spurgt dig vedrørende bøn i form af kristen meditation. Jeg finder emnet meget interessant. Men jeg har aldrig hørt om det i den kirkelige sammenhæng, hvor jeg kommer. Det er Pinsebevægelsen.
Du har skrevet, at kristen meditation er en slags ordløs bøn, en indre stilhed. Du har også skrevet, at Gud mange steder i Bibelen opfordrer os til at være stille ind for hans åsyn.
Mit spørgsmål lyder nu i al sin enkelthed: – Hvordan kan jeg mærke eller føle, at Gud er mig nær i den stilhed?
Med venlig hilsen
En broder i Herren
Svar:
Det sker, at man i stilheden
oplever Guds herlighed meget konkret
Kære broder i Herren
Når du søger Gud i stilheden, som det sker i det, der kaldes kristen meditation, så er du nær ved Gud.
Kristen meditation er en form for bøn. Ordet meditation, som man har valgt at kalde det, kan virke forstyrrende på nogle, da man ofte forbinder ordet meditation med østerlandsk religion. Men ordet meditation kommer i virkeligheden af det latinske meditatio, som betyder noget i retning af overvejelse, dyb eftertanke eller betragtning.
I stilheden kan man ifølge Bibelen få en oplevelse af Guds virkelighed. Den stilhed, som Bibelen taler om, er indre stilhed. Men hvad mener man med indre stilhed ?
Indre stilhed er en ophævelse af den indre dialog. Det er en tilstand, hvor man er der, hvor der ingen tanker er, hvor tankerne så at sige er blevet annulleret. Det er en tilstand præget af dyb ro. Under indre stilhed er det vores åndelige sanser, der er i funktion. Indre stilhed og fred er nemlig det, som alt andet hviler på i kristendommen.
Det sker, at man i stilheden oplever Guds herlighed meget konkret og overstrømmes af hans nærhed. Men ofte, ja, for det meste opleves det ikke sådan. Det almindelige er, at alt forbliver stille. Gud er her, siger den bedende til sig selv, – men Gud forbliver i stilheden og tier.
Da må den bedende, den mediterende, båret af troen, blive i stilheden og holde ud derinde.
Som jeg har sagt det tidligere i mine Brevkasser er den tavse, ordløse bøn den højeste form for bøn. Den er nemlig ikke domineret af vore ønsker. Det, vi gør i stilheden, er, at vi søger Guds vilje med vores liv. Ja, vi beder faktisk om, at hans helbredende vilje må ske i vores liv.
Gud er tilstede hos den bedende, den mediterende på en måde, som ingen anden eller intet andet kan være det.
Nogle tænker, at når de ikke kan mærke noget eller føle noget i stilheden, så er Gud der nok ikke. Men Gud er der altid. Han er altid hos den bedende.
I Salme 37, vers 7 står der: – Vær stille for Herren, og vent på ham; – Men det er ikke altid så let at blive stille og at være stille, for vi er jo omgivet af den ydre verden og denne verdens støj, ting og forhold.
Inden i os kan der være et virvar af tanker og følelser. Men når vi er kommet forbi det, møder vi tomhed og stilhed. Ganske vist siger Bibelen og troen mig, at Gud er tilstede. Men man har kun sjældent en tydelig fornemmelse. Godt nok er Gud jo overalt. Det ved vi. Men alligevel må vi ligesom tro ham frem.
Det svære ved kristen meditation er netop, at Guds virkelighed oftest ikke føles eller mærkes. For den bedende opleves det da, som om han eller hun er i det tomme rum, og alt andet fra dagligdagen synes vigtigere. Nogle får endda den tanke, at de sidder og spilder tiden. Men virkeligheden er den, at det er den bedste måde at bruge tiden på. Den tid, du bruger sammen med Gud, kommer nemlig på en eller anden måde tusindfold igen. Men jeg forstår godt fristelsen til at give op, for hverdagen med dens ting og pligter trækker jo i os hele tiden. Og hverdagens ting er jo til at tage og føle på.
Hvis man under bønnen eller meditationen siger, at man ikke føler noget eller mærker noget og så giver op, så mister man det, det gælder om. For netop det, at holde ud i tider, hvor man oplever åndelig tomhed, har en ganske særlig åndelig betydning, som ikke kan erstattes af noget andet. Det er nemlig at gennemføre bønnen, meditationen udelukkende ud fra troskab mod Gud.
Men i stilhed og tomhed kan der også ske noget ejendommeligt. Noget, som ikke kan udtrykkes ved ord. Men giv agt på det alligevel. Der kommer et pust så fint, at det næppe kan opfattes, nemlig Helligåndens åndepust. Det er Guds tilkendegivelse af sig selv. Tilsyneladende er det kun en stille, sagte susen. Men det er dog i stand til at bære troen, så den troende kan holde ud. Holder troen ud, bliver tomheden og stilheden engang udfyldt. Gud er jo ikke bare tanke, fantasi eller følelse. Han er virkelighed. Han vil give sig til kende for dem, der holder ud i troskab. Han har jo sagt: – Se, jeg står for døren og banker. Den som hører min stemme og lukker op, hos ham vil jeg gå ind og holde nadver.
De middelalderlige kristne mestre talte ofte om vores åndelige sanser. Det indre øje, det indre øre f.eks., og dermed hentyder de til de forskellige måder, som Guds virkelighed kan erfares på. Men alligevel må bønnen og den kristne meditation ikke gøre sig afhængig af sådanne erfaringer. Lader Gud sig erfare ved Helligåndens manifestationer, så har vi lov til at stå i fylden og være taknemmelige for det.
Men kommer vi ud i tomheden og mørket, må vi støtte os til troen alene og holde ud. Tror vi og holder ud, så har Gud givet os nogle løfter. De løfter kan vi læse i de syv sendebreve i Johannes Åbenbaring, som alle taler om sejren i mørket. Det er især kapitlerne to og tre.
Så, kære broder i Herren, det som vi mærker og føler under bøn har værdi og bør ikke nedvurderes. Men det, der har styrke til at bære igennem under alle livets prøvelser og kampe, det er dog kun Guds Ord og troen på Guds Ord.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Min oplevelse:
Blødning holdt op
Kære Orla Lindskov
Tak for salvedugen !
Du skal desuden vide, at mine blødninger holdt op næste dag, da du bad for mig på et møde. Desuden kan jeg nu tåle mine tabletter. Gud bruger dig i den tjeneste, han har udset dig til.
Venlig hilsen
A.F.
Min oplevelse:
Migræne forsvandt
Til Orla Lindskov
Dette brev sender jeg til dig angående, om du vil sende mig en salvedug mere. Denne gang er det til min nabo, da jeg har fortalt hende, at jeg faktisk ikke har migræne mere, efter at jeg fik min salvedug. Jeg bruger den hver nat under min hovedpude.
Med venlig hilsen og på forhånd tak.
T. R. C.
Min søsters oplevelse:
Jesu helbreder os
Kære Orla Lindskov
Min søster har haft den gode oplevelse at blive hjulpet mod smerter gennem en salvedug fra dig. Selv har jeg været plaget af iskias-smerter i venstre lår og underben og ikke mindst i knæet. Jeg tror på Jesu helbredende kraft, og derfor vil det glæde mig at få tilsendt en salvedug fra dig.
Venlig hilsen
L.A.
Kære L.A.
Hvor er det godt at vide, at Jesus Kristus stadig tager smerter væk fra mennesker. Jeg har sendt en salvedug til dig, som jeg har salvet med olie og bedt over.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
