Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen,
Nordgårsvej 109, Tune,
4000 Roskilde,
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Nytter det overhovedet noget?
Kære Suh
Mine forældre og jeg har igennem min opvækst haft mange sammenstød. De har ikke tacklet alle situationer helt hensigtsmæssigt, og der har været mange ting, jeg har måttet have hjælp til at bearbejde siden hen. I dag har jeg et nogenlunde ok forhold til dem, men jeg har alligevel nogle emner tilbage i rygsækken, som jeg ofte spekulerer på, om jeg skulle tale med dem om. Men nytter det overhovedet noget at konfrontere dem med fortiden, eller gør jeg bare tingene værre?
Hilsen K.
Kære K.
Om det nytter at snakke med dine forældre, kommer an på mange ting.
Nogle forældre har meget svært ved en sådan snak om fortiden og oplever det udelukkende som en anklage af deres forældreskab. De bliver sårede og vrede og reagerer med forsvarstaler.
Andre synes derimod, at det er rart at få snakket ud og er måske endda selv godt klar over at, der er nogle hængepartier, de aldrig har fået fulgt til dørs. De synes ligefrem, det er rart at kunne forklare eller måske endda undskylde.
Hvordan det vil blive i dit/jeres tilfælde afhænger af, hvordan dine forældre er, og hvordan du griber det an.
Jeg synes i første omgang, at du skal gøre dig det meget klart, hvad baggrunden er for at snakke med dine forældre om emnerne. Er det for at hævne dig eller såre dem tilbage, bør du lade være. Det kommer der ikke noget frugtbart ud af.
Men er det for at få luft og dermed også kunne være mere ægte og kærligt til stede i jeres relation, kan det være rigtig konstruktivt for jeres forhold. Måske du har brug for at høre deres reaktion for selv at kunne komme videre i din proces?
Hvis du vælger at konfrontere dine forældre med emnerne, vil jeg råde dig til at gøre et grundigt stykke forarbejde: skriv dine tanker og følelser ned – alt det, du har lyst til at sige til dem – to eller tre gange i talesprog, altså som om du talte direkte til dem. Disse breve skal du ikke vise dem. Skriv til sidst et rigtigt brev til dem, som er velovervejet og ikke i affekt (det er meningen, at affekten primært skal ud i de første breve). Dette brev kan du så tage udgangspunkt i, når du snakker med dem, eller evt. vise dem.
Formålet er, at al vreden og smerten ikke i sin fulde styrke rammer dine forældre, men at det er budskabet, der står tilbage.
Din vrede og smerte er dog helt legal og reel, og den skal du ikke skamme dig over eller underkende. Men du skal kende dens styrke og intensitet og håndtere den rigtigt, så den netop ikke gør mere skade, end du selv tillader.
Held og lykke med din beslutning.
Hilsen Suh
Et bedre liv ved at ændre navn
Hej Suh
Jeg har ikke meget til overs for det med at få ændret sit navn for at få et bedre liv, synes både, det strider mod almindelig fornuft og den kristne tro. Jeg kender dog en, som har fået ændret navnet, og det undrer mig alligevel, hvor meget der er sket med hende. Hun er virkelig blevet næsten et helt nyt menneske. Kan du forklare det?
Hilsen Skeptikeren
Kære Skeptiker
Jeg tror heller ikke, ligesom du, at vores navn er bestemmende for, hvordan vores liv former sig. Det er derimod noget, vi selv har indflydelse på, og derfor også noget, vi må tage ansvar for.
Når din veninde blot ved at skifte navn har ændret sig radikalt, kan det skyldes den såkaldte placebo-effekt. Det betyder, at når man tror på, at noget virker ja, så virker det rent faktisk. Man kan sige, at det bliver en slags selvopfyldende profeti.
Hvis man f.eks. har et meget lavt selvværd og hidtil har haft svært ved at tro på, at man er noget værd og er overbevist om, at man bliver et storslået menneske med det nye navn ja, så kan det hænde, at man tror så meget på det, at man opfører sig derefter.
Pludselig er man ikke længere usikker, men udadvendt og selvsikker. Den nye adfærd giver måske så ny og positiv respons fra omgivelserne, hvilket naturligt nok giver mere selvtillid, og som igen hjælper til øget selvværd.
Hvis de grundlæggende årsager til det fra begyndelsen lave selvværd dog ikke er bearbejdet, tror jeg desværre ikke, denne nye tilstand vil være permanent.
Jeg håber, dette er med til at afmystificere din oplevelse.
Hilsen Suh
