Ferie i udlandet
Volontører i Israel trods dårlige Odds

Lægerne levnede ikke Gert Madsen fra Græsted mange år at leve i. Men det afholder ikke ham og konen Karen fra at hjælpe fattige i Israel.Karen og Gert Madsen rejser til Israel for at hjælpe de fattige, selv om Gert er alvorligt syg.I 2002 slog lynet ned i Gert Madsens tilværelse. Han blev livsfarligt syg og fik at vide, at han ikke skulle forvente at leve mange år endnu.
– Lægen sagde til mig, at jeg ikke skulle forvente at blive en gammel mand, fortæller Gert Madsen, 62 år og fra Græsted.
I dag, fem år senere, deltager han for anden gang sammen med sin hustru Karen i Ordet og Israels volontørprojekt ”Senior Yad Va Lev”. Et projekt, hvor modne og kristne danskere giver to måneders tid og kræfter til fattige og trængende jøder i Jerusalem.
Karen og Gert bor sammen med fem andre danske senior-volontører i en rummelig lejlighed i det sydlige Jerusalem med udsigt over Judæas Ørken. Herfra tager de fire dage om ugen ud i forskellige arbejdsgrene. Der hjælpes til i et suppekøkken, som hver dag bespiser 2000-3000 mennesker, og nedslidte lejligheder sættes i stand for mennesker, som ikke selv har råd til istandsættelse.
Ud over det daglige arbejde indeholder deres ophold bibelundervisning, ture i Jerusalem og Israel samt tid til afslappende ferie.

At Gert overhovedet kan deltage i projektet er et under. I 2002 blev han ramt af en alvorlig hjertelidelse, som efterlod ham i en meget kritisk tilstand.
– Jeg kan stadig høre respiratorens mekaniske lyd for mit indre øre. Mit største ønske var at komme til at trække vejret selv igen, forklarer Gert. Der skulle tre måneders indlæggelse og komplicerede operationer til, før Gert blev udskrevet. Livet som fuldtidsarbejdende pedel og skolebuschauffør var dog definitivt slut.
– Det tog to år at oparbejde almindelige færdigheder igen. Bare det at kunne slå græsplænen var en uoverkommelig opgave. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg aldrig kom ud at flyve eller på ferie igen, fortæller Gert.
For Karen var tiden med Gerts sygdom også barsk.
– I starten blokerede jeg nok for det, men alvoren og usikkerheden kom hurtigt til at fylde. Det var meget hårdt, forklarer Karen. Gert var i starten så medtaget, at han ikke kunne tænke på Gud.
– Jeg havde ikke kræfter eller overskud til Gud, forklarer han stille. I dag er parret dog overbevist om, at Gud vendte mareridtet til det gode. At Gert nogensinde skulle blive volontør i Israel og hjælpe andre syge var en urealistisk tanke for få år siden.

Da Karen første gang hørte om senior-projektet, blev hun begejstret. – Jeg turde ikke nævne min begejstring for Gert, men kort tid efter begyndte Gert selv at snakke begejstret om det. Det virkede dog meget urealistisk. Vi ringede til Ordet og Israel for at høre nærmere, men da var seniorholdet allerede booket.
– Det tog vi som et svar på, at vi ikke skulle deltage, og vi prøvede at glemme det. Pludselig blev vi kontaktet af Ordet og Israel. Der var to, som havde meldt afbud, så nu var der plads, forklarer Karen.
Parret havde dog stadig deres betænkeligheder. Var det forsvarligt at rejse til Israel med Gerts sygdom? Svaret kom til Karen gennem Esajas 61,5, hvor der til Israel står: ”Fremmede skal træde til og vogte jeres får, udlændinge arbejde på mark og i vingård.” Dette ord fra Gud fjernede Karens betænkeligheder. Gert blev også mindet om et ord fra Gud, som overbeviste ham om, at han skulle af sted. Nemlig 1.Mosebog 12,3, hvor Gud til Israel siger: Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig.”
– Rent praktisk så det stadig fjollet ud, men vi havde alligevel en klar følelse af, at vi skulle af sted. Selv lægen sagde, at det var skørt. Jeg måtte jo ikke arbejde i Danmark, og nu ville jeg til Israel og arbejde, fortæller Gert smilende.

Gert Madsen er aktiv – og effektiv – i suppekøkkenet.

Det første volontørophold i Jerusalem gik over al forventning for Gert og Karen.
– Efter to dage i suppekøkkenet kunne jeg mærke, at det nok skulle gå. Ud over min hjertelidelse har jeg også sukkersyge, og blodsukkeret faldt drastisk i Israel. Kombinationen af en meningsfyldt hverdag samt en kost bestående af mange gode israelske grøntsager satte hurtigt sit præg på mit helbred. For få år siden havde jeg aldrig drømt om hvilken fantastisk tid som seniorvolontør, som lå forude i Jerusalem, fortæller Gert begejstret og fortsætter eftertænksomt:
– Jeg tør næsten ikke sige det her, men 2006 har nok været et af de allerbedste år i mit liv, og det til trods for to livstruende sygdomme. Det, som jeg har tabt rent fysisk, er blevet vundet ind på anden vis. Det, som var et tab, har Gud velsignet og vendt til noget godt. Hjertelidelsen og den efterfølgende sygdom blev en vinding,- siger han.
– Igennem den svære tid er vi også blevet mere afhængige af og kommet nærmere Gud. At vi har haft mange svære dage, som har sat sine tydelige spor, kan man ikke komme uden om, men Gud har været utrolig god mod os, og Gud har vendt de svære ting til noget positivt, siger Karen.

Karen og Gert blev så grebet, at de nu har været afsted for anden gang.
– Det er helt specielt at være volontør i Jerusalem. Man får lov til at se et andet Jerusalem end det ”turistede”. Vi ser fattigdom hver dag, mange har behov for hjælp. Samtidig bliver vi mødt med masser af knus, smil og varme, siger Karen.
– Vi vil absolut opfordre alle danske kristne til at blive volontører, siger både Karen og Gert uden tøven.
– Sælg sommerhuset og kom til Israel i stedet for. Det er med til at gøre livet værd at leve. Og så skal vi jo ikke hjem og male sommerhuset, slutter Gert med et glimt i øjet.
– Line Steinholm