EU-censur af skabelsestro droppet
Mange henvendelser får Europarådet til at droppe afstemning om at gøre Darwin til EUs officielle videnskab, så man ikke må undervise i den kristne skabelsesteologi.I den sidste uge har Europarådet fået utallige henvendelser fra politikere og organisationer, som var imod rapporten om kreationisme. Nu er den droppet.
En gruppe i EU var klar til at gøre troen på Darwins teorier til officiel videnskab i EU. Dermed skulle det forbydes at undervise i skabelsesberetningen i naturtimer. Et kraftigt lobbyarbejde bremsede en afstemning om rapporten.
Rapporten gik ud på, at man alene kunne få lov til at nævne skabelsesteorien i religions- og andre kulturprægede timer. Det ville være forbudt for lærerne at nævne alternativer til darwinismen og udviklingslæren.
– Var det gået igennem, ville det være et angreb på ytringsfriheden, siger Tove Videbæk fra Kristendemokraterne. Og at det blev droppet skyldes alle de henvendelser, Europarådet fik fra både kristne lobbyister og andre, der har været bekymrede for ytringsfriheden.
– Der er en bølge af sekulære, som arbejder på at få al religion ud af det offentlige rum i Europa. F.eks. er der et udvalgsmøde i EU-parlamentet, hvor man arbejder for et sekulært samfund med total adskillelse af religion og politik.
– Det er godt, at de kristne organisationer og politikere hjælper hinanden med at opdage disse antikristelige tiltag i EU så hurtigt. Så kan vi informere hinanden og få gang i lobbyarbejdet med at kontakte dem, der har indflydelse, slutter Tove Videbæk.