Soldaternes universalnøgle
Nært samarbejde mellem hæren og landets eneste garnisionspræst.Det er ikke hver dag, man ser sognepræsten i Sct. Michaelis Kirke, Peter Jacobsen, klædt på til at skulle i felten. Men han kommer præcis kl. 16.00 til Bülows Kaserne på cykel iført militæruniform.
Vi skal mødes med oberst Ib Bager og major Karsten Byrgesen for at tale om Peter Jacobsens funktion som garnisonspræst. Det foregår over en kop kaffe på oberstens kontor, og det er tydeligt, at obersten, majoren og garnisonspræsten kender hinanden godt.
skraldespand
– Garnisonspræsten er en nødvendig del af garnisonens liv og hverdag. Vi har brug for at have forbindelsen i orden op ad til, fortæller Ib Bager, der er oberst og chef for Telegrafregimentet og Garnisonskommandant i Fredericia.
Han mødte for første gang garnisonspræsten ved den årlige julegudstjeneste for garnisonen i Sct. Michaelis Kirke, der er den eneste garnisonskirke i landet.
Bekendtskabet er blevet til et nært samarbejde, og
Ib Bager omtaler Peter Jacobsen med stor respekt.
– Vi har været hammer heldige med sådan en unik og god præst. Han forstår at træde ind i de sammenhænge, man skal, siger obersten og fremhæver et andet træk ved garnisonspræsten:
– Han har en komponist gemt i maven. Garnisonspræsten har lavet en hymne til Telegrafregimentets skytsengel Gabriel, der står på Bülows Kaserne.
Obersten værdsætter garnisonspræstens rolle som sjælesørger for soldaterne:
– Peter er garnisonens skraldespand. Han står til rådighed for soldater, der er i krise og har brug for at snakke. Derfor har vi stillet et kontor til rådighed på Ryes Kaserne, hvor man kan træffe garnisonspræsten en gang om ugen.
Som garnisonens sjælesørger var det også Peter Jacobsens opgave at tage til Karup for at tage imod båren med en ung soldat, som for nylig døde i Irak, og forestå den efterfølgende bisættelse i Viborg.
med soldaterne
Major Karsten Byrgesen er chef for Electronic Warfare Kompagni, og han beskriver garnisonspræsten som en dynamisk fyr, der har levet op til forventningerne.
– Han har stillet sig hundrede procent til rådighed for os. Det er en naturlig ting, at en præst møder sin menighed på øvelse. Derfor har Peter været ude at besøge os under en feltøvelse og holde en feltgudstjeneste. På den måde møder præsten og soldaterne hinanden på en anden måde end i kirken. Det er en god måde at skabe tillid, siger majoren. En præst skal ifølge Karsten Byrgesen kunne forsvare sig selv i en krigssituation, så Peter har også været på skydeøvelse sammen med soldaterne.
Det er væsentligt, at præsten følger et hold fra begyndelsen, så der kommer tillid mellem præsten og soldaterne. Det sker ved velkomstfesten, der holdes på Soldaterhjemmet.
– Vi har et tæt samarbejde med Esther Kofod på soldaterhjemmet, understreger majoren.
En garnisonspræst har ikke nogen militær rang. I stedet for stjerner på skulderen bærer han et enkelt tydeligt kors, og det giver efter majorens vurdering garnisonspræsten en fordel.
– Vi stiller os til rådighed, hvis soldaterne vil tale med os. Men forholdet til en præst er anderledes. Her mødes de på samme niveau og kan få en snak mand og mand i mellem. Præsten er en universalnøgle til alle problemer, forklarer Karsten Byrgesen.
spiller meget sammen
Siden 1668, da Sct. Michaelis Kirke i den kongeanlagte by Fredericia blev grundlagt, har en væsentlig opgave været at fungere som garnisonskirke. Det ville fra begyndelsen sige, at sognepræsten ved kirken også skulle varetage kirkelige opgaver for de tjenstegørende ved forsvaret i byen. Garnison og kirke spiller i dag meget aktivt sammen.
– Der er stadigvæk en stor blufærdighed. Man opsøger ikke så meget præsten ved at komme ned til en samtale i min træffetid, fortæller Garnisionspræst Peter Østergaard Jacobsen til Udfordringen.
– Men når jeg deltager i officerforeningens arrangementer og tager ud og snakker med folk i forskellige anledninger, så bliver emnerne mere personlige, fordi jeg er præst.
Min egen indstilling er også, at jeg er med som præst. Derfor er det helt naturligt at jeg spørger ind til de mere personlige ting, når jeg f.eks. sidder ved siden af en ung soldat, der står for at skulle sendes ud i verden. Så går jeg lige i flæsket på dem. Og det kan jeg mærke, de er glade for, fortæller præsten.
Når soldaterne ikke selv kan sætte ord på det, de siger, kan jeg give det et sprog, forklarer Peter, som er med i et netværk for pårørende til soldater.
– Vi vil gerne synliggøre støtten til de pårørende i forbindelse med f.eks. udsendelse af soldater, siger han.
– Da jeg søgte embedet som sognepræst ved Sct. Michaelis Kirke, anede jeg ikke, hvor vidunderligt det ville være at være garnisonspræst. Det er et privilegium, fordi jeg er en af deres egne, siger garnistionspræsten.
Hans primære opgaver i forsvaret er sjælesorg og forkyndelse, og det foregår gennem et opsøgende arbejde.
– Jeg er positivt overrasket over den tillid, jeg bliver mødt med. Jeg får masser af respons og kan lide den rå og uforsødede tone. F.eks. får jeg en ekstra snaps til årets julefrokost på kasernen, hvis min prædiken har været rigtig go, smiler Peter Østergaard Jacobsen.
Flere gange om året sætter garnisonen sit tydelige præg på gudstjenestelivet i kirken. Også menighedsrådet er præget af nuværende og tidligere soldater, som gerne vil lægge tid og kræfter i garnisonens kirke. Flere soldater vælger at få deres barn døbt i garnisionskirken. Peter har også haft flere militærbegravelser med dannebrog på kisten, æresvagt og ordenspude, sabel og hele udtrækket.
Soldaterne kan være 100% sikker på at møde en præst, der har respekt for deres arbejde, og har sat sig ind i, hvad det vil sige at gøre tjeneste i forsvaret og være familie til en officer, der flytter 40 gange i løbet af sit liv.
– Mange tænker Gud, konge og fædreland. Men jeg mener virkelig noget med Gud! understreger præsten.
Peter har ofte hørt soldater sige, at de aldrig nogensinde har hørt en prædiken, som har gjort så stor forskel i deres liv.
– Jeg læser i Bibelen med nogen soldater. Det er stort, at de får sat Gud på dagsordenen!
Jeg mærker, at mit Jesus-projekt er ved at bære frugt. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke kun handler om værdier, men om frelsen, siger Peter Østergaard Jacobsen og slutter:
– Min kone og jeg har også fået et godt venskabeligt forhold til grev Ingolf og grevinde Sussie. Gennem de senere år har de knyttet en god kontakt til kirken. Sådan er der også andre, for hvem garnisonen er blevet en indgang til det kirkelige liv, smiler han.
Status anno 2006 er, at Sct. Michaelis Kirke mere end nogensinde er soldatens kirke.
